SPC VIRO 101M In-Ear gaming buds
Et bud på In-Ear gaming buds fra SPC med deres Viro 101M
Endnu en gang tager vi et kig på et produkt SPC, nemlig deres VIRO 101M In-Ear gaming buds, er det vejen frem eller skal der et normalt headset til for at kunne være med i toppen.
HVAD ER DER I KASSEN
Du modtager dit SPC Gear VIRO 101M headset i en lille diskret box. Det er ikke tiltænkt at boksen skal fungere som transport kasse i dette tilfælde.
Grunde til kassen ikke som sådan skal bruges, er at du modtager dit headset med transportkasse, så det er nemt at tage med på farten, om du skal til LAN eller på job.
Med i æsken får du følgende som der ses på billedet ovenover.
- SPC GEAR VIRO 101M EARBUDS
- Hård transport kasse
- 3 Par silikone tips (small/medium/large)
- 1 Par skum tips
- Bruger manual
DET TEKNISKE
Her har vi de tekniske detaljer, ikke det mest spændende, men det hører sig til så i ved hvad i køber. Informationerne er sakset direkte fra producentens hjemmeside.
- Farve - Sort
- Type - Gaming Headset
- Sensitivitet - 98±4 AT 1 KHZ, 1 MW
- Impedans [Ω] - 18±15%
- Frekven (Hz) 20 ~ 22 000
DESIGN
Designet, det er tit det der afgør om man er til det ene stykke hardware eller det andet. Men i dette tilfælde, der kan selve designet dog næppe blive mere neutralt. Personligt er jeg vild med det, det behøver ikke at ose af gaming når jeg er ude i byen og har taget dette lækre in-ear headset med på farten.
Kvaliteten virker solid og holdbar, og jeg står ikke med følelsen af at det hele rasler fra hinanden hvis jeg får sat mig på det eller taber det i farten.
Som man kan se på billedet her ovenover, så er der indbygget magneter i, så det er muligt at clipse dem fast rundt om halsen, så du ikke taber dem. Det gør det bare så meget nemmere at holde styr på med en lille detalje som magneterne der er indbygget.
Ledningen er flettet som det ses her på billedet, ikke noget jeg har set før, men mon ikke der er dem der synes at det ser super fancy ud, det må dog være en smagssag der afgør om man er til det look eller ej, det er dog ikke noget for denne tester
Dog skal siges at igen virker det til at være god og robust kvalitet, og der ikke noget indikerer at ledningen skulle gå i stykker nemt.
Hvert earbud kan skilles ad, hvilket letter rengøringen af dem helt enormt meget. Vi har vel allesammen siddet med tidligere modeller og prøvet at grave guld ud af dem fordi nu var det lidt for uhumske.
På ledningen er der selvfølgelig også en såkaldt controller, hvor du kan skrue op/ned, tage et opkald eller skifte sang på farten.
Igen virker kvaliteten til at være god, og der er ikke lige noget der falder i øjnene på denne tester.
Du får en lækker lille transport kasse med til dit headset, som gør det utroligt nemt at opbevare det sikkert hvis ikke det bliver brugt. Så kan det passende ligge i bunden af skoletasken uden at blive mast af diverse bøger.
Der følger lidt forskellige “tips” med, den del der sidder i selv øret. Det er muligt at skifte til forskellige størrelser samt der er et sæt i skum.
DET DAGLIGE BRUG
Som altid her på eSport.dk, så tester vi både i den almindelige dagligdag og arbejde, samt selvfølgelig i alverdens forskellige spil. Med tiden vil i specifikt kunne se hvilke spil vi tester med, samt hvilke dele vi bruger på vores testmaskine.
Men som altid, lad os starte med det lidt kedelige, nemlig hvordan er det at bruge i det daglige samt til arbejde.
Helt generelt kan man sige at det er super nemt at bruge, du sætter bare headsettet til din telefon/tablet, bærbare eller computer, og vælger den korrekte enhed og vupti så er du i gang. Der skal ikke installeres software, eller andre ting for at få det til fungere som det skal. Skulle du vælge at dette skulle fungere som dit arbejds headset, så tror jeg faktisk kun det er ledningen folk eventuelt vil studse lidt over.
Rent komfortmæssigt, der må jeg sige at jeg rent faktisk er lidt overrasket over hvor nemt det er at have med et in-ear headset som VIRO 101M at gøre. Jeg har altid været kæmpe tilhænger af almindelige headsets, og har derfor ikke leget for meget med in-ears, i hvert fald ikke dem med ledning i enden. Det er overraskende komfortabelt at rende rundt med, også selvom man er på vej til arbejde og lige har en time i den offentlige trafik. Det er som sagt super nemt at sætte til, komforten er rigtig god, og der er flere forskellige tips så du kan finde det sæt der passer lige til dine øre.
Musikken skal vi selvfølgelig også lige runde, da jeg forventer at et headset som dette ikke kun vil blive brugt ved computeren. Som standard, er VIRO 101M opsat ganske neutralt, det vil sige at vi ligger lige midt i det hele og der er ikke nogen tung bas ind over Mozarts femte f.eks. og det meste pop musik lyder som det skal uden at være for tungt eller skingert.
Dog begynder der at dukke lidt problemer op så snart vi rammer det lidt tungere dakkedak musik, og man kan høre at VIRO 101M kæmper lidt for at følge med i musikken. Jeg oplevede et par enkelte små knas hist og pist, men kun ved virkelig tung bas musik og med volumen i top, og det er over en test periode på en uge, så absolut ikke noget man skal døje med til hverdag.
Og så er der jo den del som vi altid gemmer til sidst, nemlig gaming delen. Her har jeg personligt været lidt nervøs for hvordan de små in-ears generelt skal klare gaming delen hvor lyden generelt er enormt hurtig og meget skiftende i forhold til hvilke toner det skal afspille. Jeg har haft VIRO 101M in-ear headsettet til test i et hav af forskellige spil, alt lige fra Forza Horizon 5 til CS:GO til PUBG og lidt forskellige indie spil for at se hvordan det følger med.
Helt generelt kan jeg sige at jeg faktisk er lidt overrasket over hvor godt så lille et headset klarer sig i den daglige gaming, i hvert fald hvis man kigger på prisen kontra den lyd man får. Lyden har været ganske klar og fornuftig, dog læner det sig en smule mod at mangle lidt dybde når vi snakker gaming. Lydbilledet ender med at være lidt for udetaljeret og man kan i noget situationer godt føle at man ikke får det hele med. Min vurdering er dog at det ikke er noget langt de fleste gamere vil opdage, da det kun er fordi jeg decideret sidder og sammenligner lyden i andre headsets.
Selvom der er en smule mangel i detaljerne, så har jeg på ingen måde følt at det var problem. Jeg har uden problemer kunne høre hvor folk i FPS spillene og har på fin afstand kunne høre fodtrinene fra fjenderne. Selv i lidt størrere eventyr spil har det fulgt godt med, og jeg får et rigtigt fornuftigt lydbillede og detaljer i lyden.
Og så er der selvfølgelig mikrofonen, den kommer vi jo ikke uden om. Om jeg har snakket i telefon eller gamet på computeren, så har lyden været fornuftigt og klar uden udfald eller knas. Eneste minus er at mikrofonen godt kan komme lidt tæt på ens jakke/trøje og dermed lave en smule støj på den måde. Ellers har folk oplevet min tale som klare og der har ingen problemer været for hverken teammates eller andre når vi har haft samtaler.
KONKLUSION
Er du på jagt efter et sæt lyd der er nemt at have med på farten, nemt at sætte til og hvor prisen ikke ruinerer dig i disse krisetider, så er VIRO 101M måske lige headsettet for dig.
Generelt god bygge kvalitet virker det til, og virker som et headset der kan holde til lidt af hvert uden at gå i stykker.
Med en pris i skrivende stund på 243,- som det dyreste, så får du alligevel en del lyd for pengene, samt du får et headset som er nemt at tage med på vejen og som samtidigt klarer opgaven rigtigt fornuftigt.
Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar
SPC Lix Plus Wireless
17-10-2022 • 0 kommentarerRazer Viper V2 Pro
04-08-2022 • 0 kommentarerLogitech G502 X Wireless
27-09-2022 • 0 kommentarerAstro A50 4th Gen Wireless
18-09-2022 • 0 kommentarerG413 TKL SE
07-09-2022 • 0 kommentarerLogitech G305 trådløs
26-08-2022 • 0 kommentarerLogitech G915TKL
10-08-2022 • 2 kommentarerTest: SteelSeries Artics Nova 1
10-01-2023 • 0 kommentarerTest: Logitech Zone Vibe 100
29-11-2022 • 0 kommentarerEndorfy Viro Onyx
22-11-2022 • 0 kommentarerLogitech G903
07-11-2022 • 0 kommentarerEPOS H6PRO
22-05-2022 • 2 kommentarerLogitech G303 Shroud
04-06-2022 • 4 kommentarerLogitech G512 Carbon
16-06-2022 • 4 kommentarerEPOS H3Pro Hybrid
28-06-2022 • 0 kommentarerLogitech G840 XL musemåtte
11-07-2022 • 0 kommentarer