Log ind Opret Bruger

Logitech Astro A20 X

26-11-2025 - Bjørn - 317 Visninger

Logitech G Astro A20 X - Et gaming headset til alle platforme
Logitech G Astro A20 X er det nyeste trådløse gaming headset fra Astro-serien, designet specifikt til konsol og PC spillere der ønsker komfort, høj lydkvalitet og moderne features. Med en pris på omkring 1.300 kr. i Danmark positionerer dette headset sig i mellemklassen med nogle imponerende funktioner.

 

Design og komfort

 


Det nye A20 X bryder med Astros traditionelle kantede design og ligner i stedet det nyligt udgivne Logitech G522 LIGHTSPEED. Headsettet vejer under 290 gram, hvilket gør det meget let at have på over længere gaming-sessioner. Det justerbare hovedbånd er lavet af åndbart stofmateriale, mens ørepuderne er betrukket med memory skum for at optimere komforten.

 

 

For første gang i Astro-serien har Logitech inkluderet RGB-belysning med otte programmerbare zoner og 16 millioner farver via LIGHTSYNC RGB. Belysningen er diskret placeret bag halvgennemsigtig plast og afgiver en blød, pastellignende glød.

 

PLAYSYNC Audio

 


Den største forskel imellem Astro A20 X og andre gaming headsets er PLAYSYNC Audio systemet. Det består af en base station, hvor du kan tilslutte to enheder samtidigt via USB-C. Med et enkelt tryk på en knap på headsettet kan du skifte mellem de to enheder, for eksempel mellem PC og PlayStation 5, eller Xbox og Nintendo Switch.

 

Systemet understøtter:

PC og Mac
PlayStation 5 og PS5 Pro
Xbox Series X|S
Nintendo Switch
Bluetooth 5.3 til mobile enheder


Dog er der en skuffelse, nemlig at bluetooth kan kun forbinde til en enhed ad gangen uden samtidig forbindelse, og du skal manuelt skifte mellem Bluetooth og 2.4 GHz LIGHTSPEED-tilslutningen.

 

Lydkvalitet

 


Astro A20 X er udstyret med 40mm bio cellulose drivere med en frekvensrespons fra 20 Hz til 20 kHz. Lydprofilen er afslappet og lettere at lytte til over længere perioder. Mellemtonen er mest fremhævet, basken er fremtrædende, mens de høje toner er mere tilbageholdende.

I spil som Call of Duty: Black Ops 7 leverer headsettet fremragende retningsbestemt lyd, der gør det nemt at lokalisere fjenders position. Dog kæmper det en smule med mere cinematiske lydbilleder med komplekse lyd lag.

 

Via Logitech G Hub softwaren kan du justere lyden via equalizeren og vælge mellem forskellige forudindstillede profiler til forskellige spilgenrer.

 

Mikrofon i broadcast-kvalitet
En af de største styrker ved A20 X er mikrofonen. Med 48 kHz høj opløsning og et frekvensområde fra 70 Hz til 20 kHz leverer den nogle af de bedste resultater blandt gaming headsets. Mikrofonen kan afmonteres, og der er en diskret LED-indikator, der viser når den er slukket.

Via Logitech G Hub får du adgang til Blue VO!CE-teknologi med forskellige profiler, der kan forbedre stemmegengivelsen yderligere. Selvom den ikke når niveauet af et dedikeret studiemikrofon som Shure MV6, er den mere end tilstrækkelig til streaming, Discord-samtaler og content creation.

 

Batterilevetid
A20 X imponerer med sin batterilevetid, med RGB belysning slået til får du cirka 40 timers spilletid, mens du kan opnå op til 90 timer uden belysning. Det er blandt de længste batteritider på markedet for gaming headsets hvilket er virkelig imponerende

 

Software og tilpasning
Logitech G Hub-appen til PC er omfattende og giver fuld kontrol over alt dit headset kan og indebærer:
 

Parametrisk equalizer til både hovedtelefoner og mikrofon
RGB-belysning med tilpasning af farver og effekter
Forudindstillede profiler til forskellige spil
Blue VO!CE mikrofonprocessering


På konsol kan du bruge Logitech G mobilappen, som er en lettere version af PC-appen og giver adgang til de vigtigste indstillinger.

 

Konklusion

 


Logitech G Astro A20 X er et solidt mellemklasse gaming headset med nogle unikke fordele. PLAYSYNC Audio systemet er perfekt til gamere med flere konsoller eller en kombination af PC og konsol. Den fremragende mikrofon, lange batterilevetid og komfortable design gør det til et attraktivt valg.

Dog er det svært at se bort fra, at A20 X i bund og grund er en variant af Logitech G522 med tilføjet PLAYSYNC-funktionalitet. Designet er næsten identisk, og lydkvaliteten ligger på samme niveau. Hvis du ikke har brug for at skifte mellem flere enheder, kan G522 være et bedre køb til en lavere pris.

 

 

Styrker:

Fremragende PLAYSYNC multi-enhed funktionalitet
Høj mikrofon kvalitet
Ekstremt lang batterilevetid
Let og komfortabel
Omfattende software til tilpasning
Svagheder:

Design identisk med G522
Bluetooth uden samtidig forbindelse
Lydkvaliteten når ikke A50-serien
RGB kan virke unødvendig for nogle
Pris: Ca. 1.300 kr

 

 

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2025 © Esport.dk