Log ind Opret Bruger

Razer Viper V2 Pro

04-08-2022 - Bjørn - 1955 Visninger

Razer Viper V2 Pro vil gøre din sommer hot hot hot

Razer, et brand enhver gamer kender eller har kendskab til. Men der sket meget siden deres gamle boomslang mus.

 

Vi har været så heldige at få Razers Viper V2 Pro mus til test, en mus jeg personligt har set frem til at teste.

 

HVAD FÅR MAN MED

 

 

Viper V2 Pro musen er super lækkert pakket ind og serveret så mundvandet løber når man får åbnet æsken. Det er virkelig rart at se at producenterne er begyndt at tænke æsken ind som noget der skal bruges senere som transport kasse.

 

 

  • Razer Viper V2 Pro
  • Wireless USB dongle + USB dongle adapter
  • Type-A til Type-C Speedflex kabel
  • Razer Mouse Grip Tape
  • Important Product Information Guide

 

DESIGN

 

 

Her ser vi Viper V2 Pro musen i hele sin herlighed. Let og elegang design, og specielt i den hvide udgave, stråler den bare simplicitet og power. Razers logo pryder selvfølgelig bagende på musen.

 

På venstre side af musen, der finder vi 2 knapper som det eneste, frem / tilbage, ganske som vi kender dem. På den anden side af musen finder vi ingen knapper.

 

 

I fronten af musen, der finder vi scroll hjulet samt opladnings port. Scroll hjulet er beklædt med "små pigge, som gør det super nemt og behageligt at bruge hjulet.

 

Som  dekloge læsere vi har, så har flere af jer nok tænkt på hvor DPI vælgeren er blevet af, den finder vi om lidt.

 

 

Her ser vi undersiden af musen, og her finder vi den forsvundne DPI vælger som har dobbelt funktion og fungerer også som on/off knap.

 

Hvor smart det lige er, vil jeg lade være op til læseren, men jeg har ikke de store problemer med det, da jeg spiller på den samme DPI hele vejen igennem. Men er man en af dem der sidder og skifter imellem DPI, så kan denne mus godt være problematisk for dig.

 

 

Den vakse læser så nok under tilbehør, at der medfulgte såkaldt “grip tape” som skulle give dig et bedre greb på musen. Her ses det monteret på den hvide version af musen som vi også har modtaget.

 

DET TEKNISKE

 

  • Form Factor - Right-handed Symmetrical
  • Connectivity - Razer™ HyperSpeed Wireless / Wired – Speedflex Cable
  • Battery life - Up to 80 hours
  • RGB - None
  • Sensor - Focus Pro 30K optical Sensor
  • Max sensitivity (DPI) - 30000
  • Max Speed (IPS) - 750
  • Max Acceleration - 70G
  • Programmable buttons - 5
  • Switch lifetime - 90 million clicks
  • On-board memory profiles - 1
  • Mouse feet - 100% PTFE
  • Size - Length: 126.7 mm / Grip Width: 57.6 mm / Height: 37.8 mm 
  • Weight - 58 g

 

SOFTWAREN

 

 

Har man haft med Razer produkter at gøre før, så kender man også deres simple software. Det er heldigvis et område hvor alle de store har en rigtig god software nu om dage.

 

Men super nem software at rode rundt med. På billedet har jeg valgt at ændre funktionen på scroll hjuls knappen, og så kommer der en hel menu op ude i siden hvor du bare kan vælge den funktion du ønsker. Du har sågar mulighed for at interagere med en anden Razer enhed.

 

 

På anden fane er det “performance” vi roder med, altså de forskellige DPI settings samt polling raten på musen.

 

En super fed ting som Razer har fået med, og som er første gang jeg ser det indbygget, det er muligheden for at sætte forskellige hastigheder på henholdsvis X og Y aksen. Det vil sige jeg kan sætte DPI til 800 som jeg spiller med når jeg kører horisontalt. Men med denne funktion har jeg muligheden for at sætte en højere DPI når jeg kører vertikalt, altså op/ned. Det giver en stor fordel i spil hvor du skal aime hurtigt i skiftende retninger.

 

Du har også mulighed for at sætte op hvor mange forskellige stadier af DPI settings du ønsker. Som du kan se, så har jeg kun 2 sat, hvilket egentlig er en for meget, da jeg kun gamer i 800 DPI.

 

 

På tredje fane har du mulighed for at lege lidt med kalibreringen af din Viper V2 Pro mus. Her kan du ændre hvordan musen tracker sin position når du løfter den fra måtten.

 

 

Den sidste fane er hvor du kan lege med batteri indstillingerne på musen. Blandt andet hvornår den skal gå i hvile mode og hvornår den skal gå i “strøm besparelses mode” f.eks. når den rammer 15% kan du bede den om at skrue ned.

 

KOMFORTEN

 

 

Mange tror at alle mus er skabt mere eller mindre lige, men det kunne ikke være længere fra sandheden. Når vi som testere prøver de forskellige mus, så er der virkelig en verden til forskel afhængig af hvad musen er lavet til, samt hvem der har lavet musen. 

 

 

Viper V2 Pro, er som navnet siger en version 2 af musen, og de har fået lavet en del ved den kontra V1 modellen eller rettere skulle man sige de har fået fjernet en del. Musen er nemlig gået fra hele 74 g og ned til 58 g hvilket selvfølgelig giver en dejlig let mus.

 

Det har de gjort ved simpelthen at høvle delene tyndere, mindre og helt fjerne nogle ting. Denne mus er sådan set lavet til begge hænder, men man har valgt at fjerne side knapperne på højre side, for netop at gøre vægten lavere. Og med en kampvægt på kun 58 gram, så er der altså lagt op til at denne mus er blandt de bedste, da jeg ofte oplever at en lavere vægt også giver en del komfort fordele.

 

Den lave vægt er selvfølgelig også med til at give en øget gaming oplevelse, da den kinetiske energi i musen som du skal bringe til standsning ved et hurtigt flip er markant mindre i denne udgave af musen.

 

 

Selve følelsen af musen er lidt mærkelig første gang du ligger hånden på den. Min allerførste tanke var faktisk at den føles som noget fra et køkken og det var en noget mærkelig følelse når nu jeg stod med en mus i hånden.

 

Men det er simpelthen fordi at overfladen fra Razers side er lavet helt knubret som man forhåbenligt kan se på billedet her. 

 

Det giver som sagt en lidt mærkelig oplevelse i starten, men hold nu op hvor jeg holder af den følelse nu. Den lave vægt, de rene linier på musen og så den følelse, det til sammen gør bare at jeg har oplevet komforten på denne mus som helt exceptionel. Selv ved mange timers gaming eller arbejde, så har jeg på ingen måde oplevet udtrætning af hænder eller arme. 

 

En sjov ting som den nubret overflade gør, den giver en følelse af kulde. Jeg oplever at følelsen af musen, på trods af at vi har haft lidt varme, er kølig og ganske behagelig.

 

KONKLUSION

 

 

Kvalitet, minimalisme og høj ydelse, tre ord der virkelig beskriver Razer Viper V2 Pro musen til fulde.

 

Selvom musen er utrolig let, så har jeg hele tiden haft følelsen af at det her er robust og godt bygget, det er absolut ikke alle producenter der formår at opnå den følelse.

 

Udseendet på musen fik mig nærmest til at tænke på den første iphone, rent og minimalistisk og helt rene linier. Det ligner en simpel mus, men jeg er slet ikke i tvivl om at der er lagt utroligt mange timer i designet for at opnå denne følelse som jeg sidder tilbage med efter endt test.

 

 

Så er der ydelsen tilbage af de 3 kerne værdier, og her må jeg bare sige at denne mus virkelig kan noget. Ja det er en mus der helt sikkert har FPS gameren i sit sigtekorn, men hvis ikke man står og skal bruge alverdens knapper på sin mus, så kan jeg næsten med garanti love dig at denne mus vil være lige dig.

 

Om jeg har gamet eller arbejdet, så har musen fulgt mig i tykt og tyndt, og den har klaret sig virkelig godt. Til gaming er musen simpelthen i en klasse for sig selv, for ja det er en letvægtsmus, men den føles anderledes end andre letvægtsmus jeg har prøvet. Om det er overfladen på musen der giver mig den følelse eller andet har jeg vært ved at sætte en finger på, men faktum er at jeg er ellevild med denne mus.

 

Rent ydelsesmæssigt er vi helt klart i toppen af muse verdenen, denne mus er simpelthen så præcis og så hurtigt reagerende. Jeg ved at jeg desværre ikke kan understøtte min påstand med direkte data da jeg ikke har udstyret til at måle det, men både sensoren og knapperne i musen reagerer så hurtigt og præcist, og den ligger helt klart i top 5 over de mus jeg har prøvet.

 

Det eneste sted at musen kæmper lidt, det er med prisen, da den er lidt til den pebrede side. Men en pris på 1278,- i skrivende stund, så er det en dyr mus det er der ingen tvivl om. Men jeg vil også vove den påstand, at langt de fleste gamere vil give prisen når først man har prøvet den. Så ud med jer og prøv den af eller stol på undertegnede og få bestilt musen hjem med det samme.

 

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2024 © Esport.dk