Log ind Opret Bruger

Responz hiver sejren hjem i Firma:CS Sæson 11

12-04-2022 - Jonas - 1039 Visninger

En sæson med gamle kendinge under nye navne og en division med smæk på er nu afsluttet.

Med en sæson 11, der nu er afsluttet, kan der konkluderes at der er virkelig mange dygtige CS-spillere gemt ude i det danske land. Om det så er firmahold der går op i det med liv og sjæl, eller om det er kolleger, der værdsætter hygge og networking, så må man sige at niveauet er højt.

 

Tidligere vindere:

Sæson 11 : Responz #1 - april 2022 (Rekom esports vs. Responz)
Sæson 10 : Jysk Telemarketing #1 - November 2021 (5R Marketing vs. Jysk Telemarketing)
Sæson 9 : Bilkompagniet - april 2021 (Bilkompagniet vs BardiskenCS)
Sæson 8 : Forsvaret - dec. 2020 (Forsvaret vs BardiskenCS)
Sæson 7 : Forsvaret - april 2020 (IT Minds vs Forsvaret)
Sæson 6 : HYDR eSport - dec. 2019 (HYDR eSport vs Forsvaret)
Sæson 5 : Jysk Telemarketing - april. 2019 (Forsvaret vs Jysk Telemarting)
Sæson 4 : Webstarters A/S - dec. 2018 (Webstarters vs IT Minds)
Sæson 3 : DR License - mar. 2018 (DR License vs Dust2)
Sæson 2 : Esport Service - nov.  2017 (finalister: Bilka Kolding, Føtex Hasseris, IT minds og Esport Service)
Sæson 1 : Esport Service

 

 

Lige nu er tilmeldingen til den nye sæson, sæson 12, åben og lukker d. 22. april


Division 1 har denne sæson været præget af lidt af et intern opgør, og alligevel kunne det godt se tilforladeligt ud, men under overfladen, lurer en gammel fejde.

I år var Finalen imellem Responz og Rekom esports, to nye hold… Eller er de nu også det?

Faktisk går de to holds historie flere sæsoner tilbage, men den gang gik begge hold under andre navne.

I de foregående sæsoner hed Responz nemlig JYSK TELEMARKETING og Rekom esports hed Bardisken CS.

Sidste år hev Responz sejren hjem under det tidligere navn og året før det, var det Rekom esports der vandt. 

 

Holdet som Responz A/S stillede med i år var følgende spillere:

 

  • HMZetHS
  • Zypztw
  • Bisgaard
  • vontex
  • Slizee-
     

”Vi elsker vores modstandere, de er nogle fede drenge, nice gutter, og der er kvalitet i dem. 

Vi havde kæmpe udfordring med dem for to sæsoner siden. De klappede os. Så det er dem vi har brugt allermest tid på at vurdere i løbet af sæsonen og prøvet at slå.” - Hassan “HMZetHS” Zayat

 

Alligevel førte Zypztw, deres in-game leader dem sikkert igennem finalen, hvor han sørgede for god ro og orden og guidede dem til en flot sejr.

 

Responz har i alt været med i Firma:CS i 5-6 sæsoner og de nyder at networke på en anderledes måde. 

Måden Firma:CS er sat op på nu kontra for nogle sæsoner siden, er dog noget anderledes, og det prøvede Hassan at sætte nogle ord på. 
 

”Den nye måde den er fed, på baggrund af at du kan møde nogle på dit eget niveau, men det gamle set up var også fedt, på den måde at du kom til at møde en masse forskellige virksomheder, hvor det nu er de samme 5 hele sæsonen.” - Hassan “HMZetHS” Zayat

 

I forhold til at Firma:CS er en stor del af Responz-gutternes mentalitet, så har de faktisk et ret afslappet forhold til at være med i turneringer.

 

”Vi hiper cs:go rigtig meget her i virksomheden og hapser alle de nye talenter der kommer ind i virksomheden. Vi spiller tit sammen. Stille og rolig tilgang til det hele.” - Hassan “HMZetHS” Zayat

 

Som afslutning skulle jeg selvfølgelig lige høre om vi kan forvente at se dem igen til den kommende sæson, hvortil svaret var; ”Vi er SÅ klar på næste sæson.” 

 

Division 2. Så ud til at have en vinder meldt ud, efter gruppespillet, hvor Danske Commodities havde iført sig førertrøjen i forhold til Point, alligevel endte det med at Danske Banks hold havde haft lommeregneren fremme og kalkuleret hvad der skulle til for at bytte en 4. plads ud med en sikker sejr. Finalen stod mellem Danske Bank og VENZO-. 

I første runde stod slaget mellem henholdsvis Danske Bank og Danske Commodities, der endte 2-1 til Danske Bank. Modsat forlod VENZO- første runde overlegent med en 2-0 sejr mod Inwatec Esport.

Med de resultater mødtes Danske Bank og VENZO- i finalen der endte til Danske Banks fordel med en klar 2-0 sejr.


I division 3 må man sige at der var et noget mere tæt løb mellem de to bedste hold i gruppespillet. Her fulgtes Marselisborg IT og Advania ad side om side. 

I runde 5 i gruppespillet, vandt Marselisborg IT, faktisk over Advania, men de to hold endte med at stå ansigt til ansigt i finalen, hvor det var Advania der løb med sejren 2-0. 

Division 4 må man sige Telavox styrede med hård hånd, i det de ingen tabte kampe havde i gruppespillet. I finalen mødte de ipnordic Blå Stue som de besejrede 2-0.

 

I division 5 viste cVation fra sæsonens start tænder til alle i gruppespillet, men sejr på sejr og fortsatte første runde i finalen med en 2-0 sejr i mod Contrans A/S, hvor til de drog ubesejrede mod finalen, der skulle spilles mod JCD-sport, som de også tog en 2-0 sejr hjem fra.

 

I division 6, udspillede der sig mildest talt et lille opgør, som i division 2, der var ret interessant, da Rage Quit Heroes og Tyrolia Bots, placerede sig på en 3. og 4. plads pointmæssigt i gruppespillet. Men da det galt, viste de to hold deres værd og endte med at vippe ITAGIL og Young Business af pointpiedestalen og erobre 1. og 2. pladsen, med to flotte 2-0 sejre.

Med en 2-1 sejr, løb Rage Quit Heroes med sejren og placerede Tyrolia Bots på en fin 2. plads.

 

I division 7 løb ForeFlight-A med sejren 2-1 over Lind Capital, efter at de begge havde haft en overlegen sejr i runde 1. Det samme gjorde sig gældende i division 8, hvor Planday A/S vandt over PR electronics.

 

Kigger vi på division 9, kom Computersalg.dk-main godt fra start og placerede sig som nummer 2 i gruppespillet, og vandt 2-1 over Candeno i finalen.

 

JIF Århus spillede sig til en sejr i divison 10, efter et flot resultat i gruppespillet.

 

I division 11 lå AdNudginh Rockstars og kæmpede med Kick Ass NOVAX i gruppespillet, men det blev Kick Ass NOVAX der endte med at løbe med en overbevisende 2-0 sejr i finalen.

 

Ser vi på division 12, lå Bazoom Group side om side med Vertica igennem gruppespillet, og i runde 1 i finalen tværede de begge deres modstander ud 2-0, for så at mødes i finalen, som Vertica også her, vandt 2-0.

 

I division 13 er der ikke meget andet at sige end at både CN3 og Jysk IT Directors Cut begge havde en formidabel sæson, med overlegne sejre. Alligevel blev det CN3 der løb med denne sæsons sejr for næsen af Jysk IT Directors Cut.

 

I sidste division, nemlig division 14, udspillede der sig lidt af en kamp i finalen, for det er faktisk gruppespillets 4. plads ifølge point, der endte med at hive sejren hjem på det mest afgørende tidspunkt. Her vandt de over Fellowmind DK med en 2-0 sejr.
 

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2022 © Esport.dk