Log ind Opret Bruger

FaZe Vinder IEM Cologne!

18-07-2022 - Heine - 1189 Visninger

Karrigans tropper får den perfekte afslutning til sæsonen og går til spillerpausen med en sejr i Köln.

IEM Cologne 2022 blev afsluttet med en af de mest vilde finaler i senest tid. En turnering fyldt med underdog historier, hvor verdens to bedste hold sluttede ballet af med en finale som ikke vil blive glemt lige foreløbigt.

 

Finalen blev den mest sete Counter-Strike kamp, udenfor majors, nogensinde, hvor det peakede med 1.155.214 seere, i en bedst-af-fem som varede på den gode side af 7 timer og 148 runder spillet, fyldt med underholdning, comebacks og verdensklasse gameplay.

Credit: https://twitter.com/EsportsCharts/status/1548783100397850631/photo/1

 

Inden majoren i Antwerp havde Natus Vincere lavede lidt rokeringer, i form af bænkningen af deres IGL Boombl4, hvorfor electroNic overtog den rolle og fik sdy ind som standin. Dette hindrede ikke electroNics performance i finalen, hvor han afsluttede finalen med 113 kills og en rating på 1.19. The Undertaker, s1mple, afsluttede også finalen af med pæne tal, hvor han havde 109 kills og en rating på 1.09. s1mples performance i løbet af eventet så ham også løbe afsted med MVP medaljen.

 

Dette var dog ikke nok til at stoppe karrigans tropper, hvor specielt trioen rain, Twistzz og broky virkelig skinnede igennem. broky afsluttede finalen med 115 kills, +20 +/- og en rating på 1.19, rain endte på 110 kills og en rating på 1.17, samt Twistzz endte på 109 kills og en rating på 1.17.

Credit: https://www.hltv.org/matches/2357152/natus-vincere-vs-faze-iem-cologne-2022

 

Finalen blev spillet foran en fyldt Lanxess arena, på 18.000 tilskuere, som fik en spektakuler oplevelse.

 

Historisk set har bedst-af-fem finaler oftest været skuffende, da det ikke er unormalt at en outsider, eller dark horse, ender i finalen og derefter bliver løbet over i finalen. Dog når de to bedste hold til eventet mødes i sådan en finale kan det blive en spektakuler oplevelse for alle involveret. Denne indflydelse kan ses specielt når det kommer til Major finaler, som bliver spillet i en bedst-af-tre format.

 

IEM Cologne 2022 har set 11 dage spækfyldt med Counter-Strike og 16 af verdens bedste hold, hvor FaZe løb afsted med sejren og kan gå til spillerpausen med et stort smil på læben.  

Kommenter

#33 Game
test
Indsendt for 1 år siden
Copyright 2024 © Esport.dk