Log ind Opret Bruger

Hvorfor er dette FaZe Clan lineup det mest spændende hidtil?

18-04-2022 - Heine - 1084 Visninger

Karrigans tropper er en af favoritterne til PGL Antwerp Majoren som bliver spillet i maj

FaZe til ESL Pro League Season 15

Karrigan er en af de mest dekorerede In-Game-Leaders i CS:GO's historie, men hvorfor er lige netop det her lineup en af de mest interessante som han har samlet og været en del af?

Faze var undervældende da de havde olofmeister på holdkortet og falte fladt til flere events, men da de opsamlede ropz blev det en anden historie. Dette har kulmineret i at de vandt ESL Pro League Season 15 gennem den sværeste bracket. I ro12 skulle de først besejre det daværende tredjebedste hold i verden i Players (tidl. Gambit), hvorefter de skulle imod verdens absolutte bedste mandskab i Na'Vi, som fik en afklapsning. Semi-finalen lød på Furia, hvorefter finalen skulle spilles imod ENCE.

Karrigans tropper endte med at vinde eventet hvor førnævnte ropz bliver MVP for hele turneringen, men hvorfor var han et altafgørende pickup for at de kunne vinde titlen?

 

Karrigan havde en periode, hvor han ikke var en del af FaZe, han repræsenterede MOUZ, hvor ropz var stjernespilleren på holdet. Karrigan har yderligere været meget vokal angående ropz' talent og gåpåmod. Karrigans MOUZ peakede som nummer 2 i verden, hvorefter FaZe hentede ham tilbage.

Her blev Karrigan genforenet med rain, samtidigt fik han til opgave at samle hans næste projekt sammen, hvor rain, broky og olofmeister var på holdet da han tilsluttede sig dem. Første signing til Karrigans projekt blev i form af den canadiske superstjerne, Twistzz, som havde et historisk godt run i hans 2019 Team Liquid. Efter Team Liquid projektet kulminerede, var Twistzz meget vokal over at han gerne ville tilslutte sig et europæisk hold, hvilket Karrigan gjorde brug af.

 

Karrigan endte med at samle sit hold, hvor han spillede sammen med en af nordamerikas stærkeste rifflere, to tidligere holdkammerater som han har været vokal omkring deres talent og holdarbejde. Til sidst, ikke at forglemme, er der deres AWPer, broky, som kontinuerligt udviklede sig og har vist sig at være et verdensklasse talent og blevet en nøglespiller for holdet. Ikke at forglemme at rollefordelingen på holdet passer perfekt, hvor spillerne kan bruges i den kapacitet, hvor de kan udmærke sig.

 

I løbet af FaZe's run i ESL Pro League Season 15 faldte brikkerne på plads, hvilket var den perfekte timing for det, da de endte med at slå verdens bedste og tredjebedste hold i deres ultimative sejr til eventet, hvilket har resulteret i at Karrigans tropper på nuværende tidspunkt er rangeret som nummer 1 i verden ifølge HLTV's rankings. Men det er ikke kun rankings som siger at de er favoritter, men også den dynamik og det gameplay de viser på serveren. De er et homogent hold, hvor Karrigan har fået samlet sit drømmehold, hvilket betyder at alt presset ligger på Karrigans skuldre til at skulle sejre til Majoren, hvor deres største konkurrent er de tidligere Major-vindere i Na'Vi, som de har slået i kvartfinalen i overbevisende stil til ESL Pro League Season 15.

 

PGL Antwerp Major

Inden ESL Pro League Season 15 løb af stablen var Na'Vi betragtet som storfavoritterne til turneringen, da de gennem de sidste seks måneder har været det absolutte bedste mandskab til samtlige turneringer de har deltaget i.

 

Karrigan og hans tropper har udrustet sig og fundet formen frem på det perfekte tidspunkt til at udfordre Na'Vi og tage kronen fra det ukrainske hold.

 

Men kan Karrigans drømmehold løbe med sejren mod det ukrainske super hold?

 

Majoren starter d. 9. Maj og kører indtil d. 22

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2024 © Esport.dk