Glædelig jul
Ja – så er det igen den tid på året.
Den tid, hvor folk ræser rundt for at købe julegaver, og hvor julelysene for alvor tændes i øjnene på os alle. Man kunne næsten sige, at de handlende har de allerstørste julelys i øjnene – for julesalget er for mange virksomheder årets absolut vigtigste periode.
Men julen er heldigvis også meget mere end handel og travlhed.
Det er en tid, hvor vi stopper op og tænker mere på hinanden. På fællesskabet. Og på dem, der har det sværest. Det er også en tid, hvor både privatpersoner, virksomheder og organisationer ser tilbage på året, der er gået.
2025
For os har 2025 været et år, der på mange måder har sat tydelige spor.
En lang og vanskelig retsproces med Modified Solutions ApS medførte desværre et betydeligt økonomisk tab. Da virksomheden indgav egen konkursbegæring, stod det klart, at midlerne ikke kunne reddes.
Samarbejdet havde ellers et klart formål: at udvikle en ny hjemmeside, et nyt system og øget funktionalitet, som skulle styrke både communityet og projektet som helhed. Det mål blev desværre ikke realiseret.
Men 2025 blev også året, hvor vi traf en afgørende beslutning:
Vi ville rejse os igen.
Esport.dk og vores aktiviteter har rødder helt tilbage til omkring 1999 med initiativer som SLAP, SLAP LIVE, Copenhagen Games og en lang række andre esportsprojekter. Meget gik i stå under og efter covid-19, og esport.dk har i en periode kæmpet for at holde sig kørende.
Trods udfordringerne valgte vi at tage fat igen. Det er en indsats, vi allerede begynder at mærke en positiv respons på. Communityet er endnu langt fra tidligere niveauer, men det er begyndt at vende – og det giver både håb og ny energi til det videre arbejde.
FIRMA:CS
Var helt ned at vende fra 128 virksomheder til ca. 30, men efter vi tog fat igen er vi nu oppe på snart 60 virksomheder.
CS2 LIGAEN
Danmarks ældste esportsliga – med rødder helt tilbage til SLAP-tiden – lukkede helt ned i en periode. Men også den er nu genoplivet. Det er stadig i sin spæde start, men det vigtigste er, at folk hygger sig, og det lover godt for fremtiden.
STAFF
Vi er begyndt at opruste mandsskabet igen.
I dag består esport.dk af 6 frivillige, der har set hinanden i øjnene og valgt at starte denne rejse sammen. Fælles for os alle er passionen for esport – og lysten til at bygge noget op fra bunden.
FRA ESPORT.DK TIL JER ALLE ❤️
Tak fordi I har været en del af rejsen – før, nu og fremover.
Tak for støtten, tålmodigheden og engagementet.
Fra alle os i esport.dk ønsker vi jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
🎄✨🎮
Jeg vil slutte af med en lille historie om baggrunden for nogle af de ting, vi forbinder med julen. Selvom julen i sin oprindelse handler om fejringen af Jesu fødsel, er den i dag for mange blevet en tradition, der handler om nærvær, fællesskab og tid sammen med familie og venner.
Derfor kan det være spændende at kigge nærmere på, hvor nogle af julens traditioner egentlig stammer fra – i en positiv ånd 🙂
![]() | Juletiden er en periode, hvor mange stresser rundt, fordi gaveindkøb – som så ofte før – pludselig kommer bag på én i den sidste uge op til jul.
Det kan næsten sammenlignes med påsken, der år efter år formår at overraske DSB og deres køreplaner – to ting, man tilsyneladende altid kan regne med.. |
For kristne er Julen en fejring af Jesu fødsel. Den præcise dato kendes ikke, men kirken har fastsat fejringen til den 25. december, som i mange lande markeres allerede aftenen før – juleaften.
JULEMANDEN har gennem tiden haft mange former og udtryk. Figuren forbindes ofte med Skt. Nikolaj fra Myra i det nuværende Tyrkiet, der i det 4. århundrede var biskop og kendt for sin gavmildhed. Gennem kunst, litteratur og populærkultur har denne figur siden udviklet sig til den julemand, de fleste kender i dag.
Haddon Sundblom, en amerikaner med svenske forældre, begyndte at tegne Julemanden for Coca Cola første gang i 1930, hvorefter han tegnede en Julemand hvert år helt frem til 1964.
En af Sundbloms mange Julemænd
En anden stor tradition er JULETRÆET
Også juletræet har dybe historiske rødder. Traditionen udspringer af førkristne skikke, hvor træer havde særlig betydning, og blev senere en del af julen i Centraleuropa. I Danmark kan de første juletræer spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvorefter skikken hurtigt bredte sig.
| ![]() |
Religion, oldnordisk mytologi, solhverv, historie, fortællinger og kultur har gennem mange år været med til at forme den jul, vi kender i dag. I nyere tid har også erhvervslivet sat sit præg på vores forståelse og oplevelse af julen.
Men uanset oprindelse og påvirkninger er kernen i juletiden stadig den samme – helt tilbage fra de første fortællinger om Skt. Nikolaj: venlighed, gavmildhed og omsorg.
Midt i stress, handel og forpligtelser er julen også en tid, hvor vi bør stoppe op, værdsætte hinanden og huske dem, der har allermest brug for en tanke, en håndsrækning eller lidt ekstra omsorg.
Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar
Esport.dk søger
31-01-2023 • 0 kommentarerPraktisk turneringsinfo
09-01-2023 • 0 kommentarerSÆSON START 2023
23-12-2022 • 0 kommentarerFINALE TID - LIVESTREAM
17-06-2023 • 0 kommentarerPræmiefordeling
12-06-2023 • 0 kommentarerVIGTIG SÆSON INFO - SMURFS
23-04-2023 • 0 kommentarerSÆSONÆNDRINGER
03-04-2023 • 0 kommentarerStor finaledag
11-03-2023 • 0 kommentarerÆNDRINGER TIL NY SÆSON
05-03-2023 • 11 kommentarerPræmiefordeling og kampdatoer
24-02-2023 • 1 kommentarerKickstart din esports karriere
07-06-2022 • 0 kommentarerNy esport.dk
06-04-2022 • 4 kommentarerNy turneringsstruktur
12-04-2022 • 0 kommentarerRegler omkring spillere på hold
25-04-2022 • 0 kommentarerPræmiefordeling
09-11-2023 • 4 kommentarerCSGO / CS2
28-09-2023 • 8 kommentarerDansk Esport
14-07-2023 • 0 kommentarerVi du lære at arbejde med esport ?
28-06-2023 • 0 kommentarerStor finaledag
04-11-2022 • 0 kommentarerSpiller karantæne
21-10-2022 • 0 kommentarerKickstart din esports karriere
11-09-2022 • 0 kommentarerNye regelsæt for deltagelse i esport.dk turneringer.
30-08-2022 • 0 kommentarerFinalerne
23-11-2023 • 0 kommentarer
