FirmaCS #3: De skal møde hinanden i finalen

Dr Licens skal møde Dust2 DPL Admins i FirmaCS #3 finalen. Det står nu klart efter en tæt 2 - 1 sejr til Dust2. Det blev ikke til nogen stor finale på scenen ved Copenhagen Games for Webhelp Denmark. Efter tre tætte kampe stod det klart, at de er bedre til at hjælpe folk end til at tæve dem, da de blev banket ud af turneringen af Dust2 DPL Admins, som dermed skal møde DR Licens i finalen. Tekniske problemer Hvis de tætte kampe ikke lagde pres nok på spillerne, så gjorde en teknisk fejl på tredje map det. I hvad der måtte føltes som en evighed sad de og ventede på at kunne spille færdig. Al adrenalin og dopamin sivede ud af kroppen på dem, og da de startede op igen, bar deres spil også præg af det. Publikum lod sig ikke mærke af det og stemningen var enorm. Næsten alle runder blev mødt med klapsalver og tilråb og energien kunne mærkes i hele hallen. Endelig, 20:42, 42 minutter efter, at finalen skulle være spillet kunne Dust2 DPL Admins gå derfra som vinderne. De har vundet. De er i finalen, men der er alligevel blandede følelser hos sejrherrerne hos Dust2. "Det der var ringe," brøler DPL Admin for Dust2 Kaspar “KasparS” Smærup. "Det var ringe spillet af os, og så smider vi Overpass!" "Ok, vi har ikke spillet op til Copenhagen Games. Jeg har bygget hus, og de andre har lavet andre ting, så vi har ikke det samme holdspil som de andre." "Men finalen bliver hård. DR Licens er gode. De spiller godt sammen," siger KasparS mens hans kværner en sandwich. Kampen har øget sulten og når arrangørerne byder en sandwich er der ingen fra holdet, som siger nej. "Vi håber, vi har en fordel i, at vi er spillet varme og er klar nu. De har siddet og ventet i flere timer nu, det kan måske komme til vores fordel, men de er gode." Konkluderer han. "Nu skal jeg fandeme have noget røg!" Indskyder Kaspars holdkammerat grand inden holdet med sandwich i hånden begiver sig ud for at bearbejde kampen kun oplyst af deres cigaretter. Finalekampen bliver grundet tekniske problemer spillet kl. 21:15 og kan ses her:

Partner

Det er med glæde, at vi kan annoncere, at WAOO også i sæson 4 har valgt at bakke op om en af Danmarks største esports turneringer.

Danmarks bedste internetudbyder

Med fiberbredbånd fra Waoo får du en stabil og fremtidssikret bredbåndsforbindelse. Du bestemmer selv, hvor hurtig din internetforbindelse skal være, og om du vil have TV og telefoni med.

Seks gode grunde til at vælge fiberbredbånd fra Waoo:

  1. Waoo Hastighedsgaranti
  2. Up- og download hastighed går lige hurtigt
  3. Bredbånd nok til alle
  4. Få en lokal leverandør
  5. Din forbindelse påvirkes ikke
  6. Fremtidssikrer din bolig

Login
 Glemt password?
Registrer