Udholdenhedstræning og eSport

I første artikel kom jeg ind på, hvad forskellen var på at sidde og styre en bil og dét at styre en computer. Nuvel køber jeg præmissen om, at der er faktorer såsom g-krafter, der spiller en væsentlig rolle, men vi bliver lige kortvarigt i denne analogi for at fuldføre billedet. 

Det er søndag, og du bevæger dig afsted i din lille Kia på motorvejen på vej til tante Tuts, gud ved hvilket års, fødselsdag. Behøver du at være fit for at sidde bag rattet her? Jeg er overbevist om, at der fra de fleste vil lyde et rungende NEJ – omend jeg måske ville være lidt tryggere ved, at det var Lewis Hamilton, der sad bag rattet end mig selv, så er jeg sikker på, at vi nok skal komme sikkert frem. 

På samme vis er det ikke nødvendigt at være fit, hvis du et par gange om ugen spiller diverse eSports-spil imod en familiefar, som har taget et frirum fra konen, eller en 12-årig dreng som skriger, at han vil gøre vederstyggelige ting ved din mor, hver gang du vinder over ham. Dette er IKKE eliten af eSport på samme måde som, at serie 6-fodboldspilleren med ølvom ikke er en professionel fodboldspiller. 

Nu opsætter vi et anderledes scenarie, hvor omgivelserne ændrer sig. Du sidder nu i en Formel 1-bil; bilen er pludselig langt mere kraftfuld, alt går hurtigere end du er vant til, banen er vanskeligere at manøvrere på, og du skal nu være klar til at navigere på et splitsekund! Om du er optimalt forberedt på denne situation er afgørende for, om du bliver nummer et eller nummer chok, og sat på spidsen; liv og død. Vil du ikke ønske, at du var maksimalt forberedt både fysisk og mentalt? 

Ikke at være maksimalt forberedt på en sådan situation er lidt som at tage en Kia med til et Formel 1 løb - jovist kan den køre stærkt (i hvert fald ned af bakke), men hvis du skal lege med hvor det er sjovt, skal du over i en Formel 1-bil.  

Når der generelt snakkes elitesport, er det ofte de små marginaler, som afgør om udfaldet bliver succes eller fiasko, og inden for den videnskabelige forskning søger man de 0.5-1% forbedringer, som kan være altafgørende. Som de fleste nok ved, er der ingen som husker nummer 2. Bare tænk på Danmarks nylige deltagelse ved OL, hvem fik sølv da Pernille Blume vandt guld? 

Selvom overstående analogi har handlet om to forskellige biler, så er den menneskelige krop ikke så meget anderledes. Vi besidder faktisk de redskaber, som gør at vores Kia kan opgraderes. På trods af at vi nok må erkende, at det er de færreste af os som rammer Formel 1-niveau, så er det stadig langt mere fordelagtigt at køre om kap i en stor Audi end i en bette Kia.

Så hvordan opgraderes vores bette Kia til en lækker Audi?

Et vigtigt element, som indtil videre er overset, er konkurrencekonteksten. De konkurrenter, som vi "kører om kap med", kører ikke i Formel 1, men langt de fleste kører i Kia'en. Med andre ord så skal vi operere inden for konteksten; vi skal altså ikke løbe om kap med en maratonløber. Men hvis vores maskine bliver lidt bedre, så har vi en stor fordel. Derfor vil vi nu kigge på, hvordan vi opgraderer vores Kia.

Udholdenhedstræning

Det er tidligere vist, at de personer, som laver fysisk træning regelmæssigt, er bedre i stand til at holde fokus længere og ikke mindst respondere hurtigere på forskellig stimuli (1), alt sammen noget som bør kunne overføres til eSportsverdenen. I sportsverdenen, og dermed også i eSportsverdenen, er dét at kunne holde fokus over længere perioder ofte ekstrem vigtigt. 

I fodbold, som jeg selv spiller, mærkes det hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at have en god grundkondition. Hvis den ikke er til stede, så eksisterer overskuddet til at udføre den taktiske del ikke, og faktisk påvirkes den tekniske del ligeledes, når man ikke besidder overskud. 

Nu tænker du måske, at det ikke er tilfældet inden for eSport, da pulsen aldrig kommer op på samme niveau som i eksempelvis fodbold, men det er faktisk langt fra sandt. Forskeren Ingo Frobosse undersøgte nemlig pulsen på elite eSports-spillere under konkurrence og fandt, at deres puls lå omkring 160-180 slag i minuttet, hvilket næsten svarer til en maratonløbers puls under konkurrence! (2). Det vil altså sige, at man som eSport-spiller er særdeles fysisk presset, og i disse pressede situationer udfordres ens taktiske overskud såvel som det tekniske. Men besidder man en ekstra dimension, som man har lagt på gennem træning (tænk: opgraderet Kia'en til Audi), så bliver det lettere at operere på dette niveau, da overskuddet er større og derved har givet plads til bedre taktisk forståelse og et højere teknisk niveau. 

Yderligere bidrager udholdenhedstræning også til, at der går længere tid, før man rammer udmattelse. Det vil sige, at man i en konkurrencesituation får en mental og fysisk fordel, hvilket på sigt i en kamp kan være meget fordelagtigt.

Udholdenhedstræning i sport

Tidligere har andre sportsgrene, som ikke regnes for særlig fysisk betonede, heller ikke haft det store fokus på de fysiske parametre. I 1927 overraskede Alexander Alekhine skakverdenen, da han som kæmpe underdog vandt verdensmesterskabet, da han udkørte sin modstander. Dette tilskrives i stor stil ikke, at Alekhine var en bedre spiller, men at han simpelthen var i bedre fysisk forfatning end sin modstander, og derved kunne fastholde fokus og det taktiske aspekt i længere tid end sin modstander, som mange regnede for værende en bedre langt bedre skakspiller (3). Denne bedre fysiske forfatning skyldtes bl.a., at han forinden havde opgivet rygning og dertil var begyndt på fysisk træning i sin ambition på at blive verdens bedste skakspiller - hans Audi kørte om kap imod en Kia.

Hvad siger videnskaben?

Et stort review (en videnskabelig artikel som inddrager en stor del forskning) understreger, at et højere fysisk aktivitetsniveau hænger sammen med, at man klarer sig bedre i flere forskellige kognitive tests. Bl.a. fandt man sammenhæng mellem et øget aktivitetsniveau og:

• Nedsat responstid (bedre reaktionsevne)
• Mindre påvirket af fejl (kommer hurtigere og bedre videre til næste opgave)
• Bedre til at løse problemstillinger
• Bedre til at facilitere læring
• Bedre fokus
• Større opmærksomhed på omgivelserne
• Bedre til at omsætte information hurtigere (1)

Tag et kig på overstående syv parametre, og gå dem derefter igennem med tanken "vil det forbedre mit spil, hvis jeg havde/var……?"

Hvilken fysik har elite eSportsgamere så?

Dr. Micklewright testede en af verdens bedste gamere i 20'erne, og selvom han havde en krop som fysisk kunne ligne en maratonløbers, så havde han en lungekapacitet og en træningsstatus som en 60-årig kæderyger! (4) Tænk lige over det et sekund. Vi snakker her om en af verdens bedste "atleter", som konkurrerede på det allerhøjeste niveau, og brugte utallige timer om ugen på at træne sit specifikke spil for at blive bedre. Burde vedkommende ikke optimere sig på samtlige mulige parametre på samme måde som en motorsportsatlet, en skakspiller eller en golfspiller? 

Ofte vil man møde argumenter som: "jeg træner (indsæt spil) så meget, at jeg ikke har tid til at træne". Her kan man passende spørge sig selv, om det er muligt at træne et computerspil i otte timer effektivt om dagen? Det vil svare til et fuldtidsjob, og her vil man unægtelig heller ikke kunne være lige effektiv hele dagen. Faktisk kan det måske være en fordel at have et indlagt break i sin træning, da fysisk træning har vist at give et performance boost efterfølgende (5). Man kan også vende spørgsmålet om. Hvis det at udføre sin specifikke sportsgren, uden nogen form for fysisk træning, var den bedste måde at træne på, hvorfor træner racerkører, golfspillere og skakspillere så ikke kun deres specifikke sportsgren? 

Der er altså noget som kunne tyde på, at træning kan forbedre performance hos eSports-spillere, hvilket forskeren Ingo Frobosse også udtaler sig om: "Most professional e-gamers "simply aren't fit" because they lack the proper exercise regimen. Doing such exercise, would aid these players tremendously". (2)

Hvad skal der så til?

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke er fortaler for, at elite eSports-udøvere skal kunne gennemføre et maraton eller en ironman. Langt størstedelen af deltagerne i de forsøg, som det føromtalte review omhandlede, var folk som er defineret som "regelmæssig trænede", hvilket hentyder til, at man enten løber, går til en sport eller lignende et par gange om ugen. Mere skal der ikke til for at skille sig markant ud fra folk, som ikke er fysisk aktive. Træner man et par gange om ugen, så vil det have stor betydning på de syv føromtalte parametre – set i sammenligning med at en af verdens bedste gamere, som i 20'erne havde en lungekapacitet og træningsstatus som en 60 årig kæderyger! Hvor skal man starte? For at give et overblik er her de anbefalede guidelines (6)

• 30 min moderat intensitet 5 gange om ugen (150 min)
• 20 min hårdt fysisk arbejde 3 gange om ugen (60 min)
• Byg gradvist op

Nu er der sikker nogle, som tænker, at det er uoverskueligt og uopnåeligt, men hold lige fast lidt endnu. Moderat intensitet er ikke en intensitet, hvor sveden skal sprøjte ud, og hvor pulsen sidder helt oppe i halsen! For mange vil moderat intensitet svare til almindeligt havearbejde, at cykle på arbejde eller at gå ned og handle ind i et rask tempo. Det vil de fleste af os godt kunne overskue at gøre et par gange om ugen, og pludselig løber det stille og roligt op. 

Overordnet set er min anbefaling at finde noget, som man godt kan lide at lave, og ikke at sætte niveauet for højt. Tænk på det som et computerspil: det kan godt være, at de første opgaver er simple og lette, men gradvist stiger de i kompleksiteten i takt med, at du selv bliver bedre. På samme måde skal træning ikke starte med, at du løber en maraton, da det vil svare til, at du starter på level 70. Starter man på level 70, mister man hurtigt motivationen, eller bliver skadet i en træningskontekst.

Så start i de små og byg det op. Begynd med at gå før du forventer at kunne løbe. Og sidst, så find noget som du godt kan lide. Det er Alfa Omega! Er du typen som hader at løbe, så giver det ingen mening, at det er det du giver dig i kast med. Afklar hvad det er du godt kan lide; om det så er gå-ture, zumba, rollespil, cykling, wrestling, lege med sine børn eller havearbejde er fuldstændig ligegyldigt, så længe du synes det er sjovt. 

Gør træning sjovt og oplev både dig selv, dit helbred og ikke mindst dit computerspil blive bedre!

Take home message

Som tidligere nævnt kan det ikke siges bedre end Frobose, så jeg tillader mig at citere ham igen: "Most professional e-gamers "simply aren't fit" because they lack the proper exercise regimen. Doing such exercise, would aid these players tremendously." (2). Og som en tilføjelse vil jeg fremhæve: Start småt (level 1) og find ud af hvilken type udholdenhedstræning, du syntes er sjovt - det kan unægteligt føre til, at du bliver en bedre eSports atlet.   

Kilder

(1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3951958/ 

(2) http://www.dw.com/en/science-shows-that-esports-professionals-are-real-athlete..
(3) http://chessimprover.com/physical-fitness-promotes-mental-fitness/ 

(4) http://www.essex.ac.uk/events/event.aspx?e_id=1670 

(5) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27866346 

(6) http://www.acsm.org/about-acsm/media-room/news-releases/2011/08/01/acerci..