Log ind Opret Bruger

OldBoys CS:GO VINDERNE

13-04-2022 - Simon - 1730 Visninger

Vinderne og deres historie fra sæson 6

Høreapparaternes disciple har ikke været til at stoppe denne sæson. De ømme muskler fungerer lidt endnu. Sæson 6 af OldBoys CS:GO turneringen er slut! Vi kigger tilbage på sæsonen og har snakket med vinderne af 1. og 2. division. 

Lad os komme i gang!

TIDLIGERE VINDERE
Sæson 6 : Team NoA

Sæson 5 : Team NoA

Sæson 4 : Greasyfellaz

Sæson 3 : Team NoA

Sæson 2 : Team NoA

Sæson 1 : Plejehjemmet ApS 

 

Division 1 – Team NoA holder fast i guldet en sæson mere

Division 1 har været præget af at der har været mange gode hold, hvilket da også viser sig i scoreboards, hvor det faktisk har været utrolig tæt mellem alle holdene.  Erfarne Team NoA havde dog formået altid at have lidt mere at give af end de andre. Holdet fandt frem til guldet ved en ”if it aint broken don’t fix it” attitude som kommer fra deres tidligere sæsonsejre. Jeg tog en snak med Martin ”guddo” Cording, AWP’er og entryfragger fra Team NoA om sæsonen.

 

”Det var en god sæson igen - jeg tror vi været med i alle 6 sæsoner og vi synes det kører rigtig godt. Vi har fået lidt flere stand-ins denne sæson, men det er egentlig primært for ikke at skulle flytte for meget rundt på kampdatoerne. Vi tager det stille og roligt og forbereder os ikke, så ingen ændring på den taktiske front”

 

Finalen mellem team NoA og naptoR.factory blev på papiret en tæt affære, men team NoA oplevede ikke selv den store nervøsitet for udfaldet.

 

”Første map er overpass som vi ikke spiller særlig tit - jeg synes vi gør det god med rigtig mange runder i første half til 16-12 men får den ikke lukket da efter vi bytter side. Dust2 bliver tæt på cifrene men jeg følte at vi havde kontrol over mapper hele vejen igennem.”

 

Team NoA kunne efter afslutningen på kampen bringe endnu en pokal i hus trods noget forvirring omkring finalen. 

 

”Der var lige nogle stykker der ikke vidste der var finalen, så det blev der lige grint lidt af - men helt generelt godt humør, på den ene side fordi er vi igen slutter som nummer 1 og på den anden side fordi at vi nu ikke er “forpligtet” til en fast spilledag mere”

 

Vi glæder os til at se om Team NoA igen næste sæson - Gad vide om nogen kan slå det gamle og garvede hold? 

 

Division 2 – Aurantiaco Oldboys og deres vej til sejr 

Aurantiaco OldBoys havde klaret sig godt igennem hele sæsonen. De havde formået kun at tabe en enkelt kamp til Unicorn-Riderz, som de tog revanche imod ved at slå dem i finalen efter en neglebider af en kamp. Vi har snakket med Morten Rode Enghausen ”HAUS”, In-Game Leader for Aurantiaco Oldboys om deres hold og vejen til sejr.

 

”Vi tabte godt nok første kamp i divisionen mod Unicorn-Riderz, men vinder så de resterende kampe med en vis sikkerhed. Vi er stolte over det kunne lade sig gøre, fordi når man er Old Boys og har børn og arbejde, så opstår der oftere problemer med at kunne komme til træning. Vi har heldigvis den fordel at vi har kendt hinanden ret længe, så vi har den fordel at vi ved hvordan hinanden spiller selv hvis livet presser sig på”

 

Det at være Old Boys fik holdet virkelig at føle da de ikke lang tid før semifinalerne måtte håndtere en meget voksen og glædelig problematik. 

 

”Der hvor vi nok følte mest at det her er Old Boys ligaen, det var at en af vores spillere blev far under sæsonen, også måtte vi jo lige finde ud af hvordan vi håndterede det”

 

Aurantiaco Oldboys mødte i finalen Unicorn-Riderz som er det eneste hold der har formået at give Aurantiaco nederlag. Det var en spændende finale hvor Aurantiaco måtte sætte fuld koncentration ind på at vinde hver eneste runde. 

 

”Det var en fed finale! Det var virkelig en af de kampe, hvor man ikke bare skulle spille for at spille, men hvor man blev nødt til at fokusere på sejr. Vi måtte holde fokus på at vinde hver eneste runde og det lykkedes jo heldigvis! Men det var en tæt affære. Unicorn-Riderz har den fordel at deres aim er ret godt, de vælger taktisk smart et map de har slået os på før, derudover har de en enkelt spiller som vi havde svært ved at få lukket ned. Det er de her slags kampe hvor man virkelig skal give alt som er hele grunden til vi spiller CS – Det er så fedt at blive udfordret på den måde. ”


Efter sejren kom i hus var der naturligvis glæde at finde på holdet.

 

”Vi er meget glade og fejrer det! Stemningen er ekstremt god og jeg tror især vi er glade, fordi vi ikke har trænet så meget som vi burde. Til næste sæson glæder vi os til at få sat mere struktur på og naturligvis gå efter at klare os så godt så muligt”

 

Vi glæder os til at Aurantiaco OldBoys igen næste sæson og forhåbentlig i lige så nervepirrende kampe.  

 

Division 3 – 23/5 er det magiske navn 

Division 3 er divisionen med de obskure-forvirrende navne. Det var desuden en division med en ikke fuldstændig klar favorit. 23/5 havde godt nok fået flest point, men det var ikke meget fra den resterende division. 23/5 valgte dog ikke helt ulige Aurantiaco Oldboys fra division 2 at skrue op under slutspillet. 23/5 vandt hvert eneste map og satte sig solidt på guldet.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra vinderne. 

 

Division 4 – oddhouse mod stjernerne

Divisionen med de nyeste ansigter og hvor alt kan ske. Derudover var også en gammel kending i Hillerød Esport som vi kender fra især deres Esports Talent team. 

oddhouse lå i toppen af divisionen, men ikke sådan en føring at de så udødelige ud. Tilgengæld valgte de også at skrue op i semifinalen og finalen og vandt samtlige maps.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra vinderne. 

 

Statistik 

 

1. Division

2. Division

3. Division

4. Division

 

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2024 © Esport.dk