Fænomenale Ampler.io vinder Deloitte Ligaen sæson 3!
Ampler.io vinder forsvarer titlen mod LinkedInPark i en hæsblæsende finale
Ampler.Io er efterhånden blevet kendt for deres stærke hold og hæsblæsende underholdende finaler - Jeg havde næsten forventet holdet ville stå op efter kampen med LinkinInPark og råbe i bedste Gladiator stil ”ARE YOU NOT ENTERTAINED?” efter denne vellykkede finale. Masser af rosende ord herfra men de er velfortjente. Finalen var mod LinkedInPark og endte 3-1 med hvert eneste map med højest 4 point fra hinanden.
Deltagere i sæsonen
- MONEY MAKER$ - Danmarks Tekniske Universitet, CPH Business School & Københavns Universitet
- S1lartsa – CPH Business School, Københavns Universitet & University College Copenhagen
- Goon Squad - Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet & CPH Business School
- Imagine Losing – Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet
- uwu – Syddansk Universitet & Aarhus Universitet
- LinkedInPark – Danmarks Tekniske Universitet
- Schöns Disciple – Aarhus Universitet
- Ampler.io – Aalborg Universitet
Jeg tog en snak med Andreas Løvig Borg – In Game Leader for Ampler.io om sæsonen og finalen.
Hvordan synes i sæson 3 gik for jer?
”Vi er rigtig godt tilfredse med sæsonen. Vi havde ikke tabt et eneste map før semifinalen og finalen. Vi er glade for at kunne leve op til egne forventninger.”
Finalen var en tæt var en tæt affære. Hvordan oplevede i finalen mod LinkedInPark?
”Vi spillede ikke vores bedste spil i finalen og lavede et par dummefejl. Inferno burde aldrig være blevet tæt og på Overpass kom vi foran med 6-0 med smed derefter næsten 15 runder i streg.
LinkedInPark spillede godt, var uforusigelige og skød godt fra sig på alle maps. Jeg tror at vi stod tilbage som vinderne fordi vi aldrig giver op og fordi alle individuelt steppede up til sidst. Andersen var nok den største grund til vi vandt på Vertigo til sidst.”
Og der var da også jubel at hente for de forsvarende mestre da Vertigo kom i hus.
”Der var en fantastisk stemning og en kæmpe forløsning da vi lukkede den i overtid efter vi lavede det retake i 4v5 situationen ved 14-15. Vi er generelt bare rigtig glade for at forsvare titlen fra sidste sæson.”
Sidste gang jeg snakkede med Ampler.io følte de deres kamp mod SS-DD var en af de bedste til dato. Finalen her i Deloitte Ligaen var dog så hæsblæsende at de tror kampen mod LinkinInPark overgår den.
”Jeg tror at den her final slår den specielt når vi spillede så tæt til sidst! En meget hård kamp og det er ekstra svært når man taber andet map i stedet for den første!”
Ampler.io sender desuden tak og anerkendelse til LinkedInPark, som var med til at skabe en utrolig spændende finale.
”Alt i alt var det en helt vanvittig BO3 og respekt til LinkedInPark som spillede rigtig godt!”
Vi som fans af CS:GO tipper hatten til begge hold. Det er kampe som denne der beviser hvorfor CS:GO er på toppen af esportsscenen.