Regler - Rocket League
Generel
Spiller og Konto
Turnering
Kamp regler
Snyd
Straffe
Sidst opdateret: 21. november 2020
Generel
Tilføjelse/ændringer i regler
§1 Turneringsledelsen og dets administratorer reserverer sig retten til at ændre enhver regel på ethvert givent tidspunkt under eller før turneringen, hvis det bliver nødvendigt.
§2 Reglerne som er beskrevet i vores regelsæt er til enhver tid gældende. Enhver tilføjelse eller ændring vil blive beskrevet i dette regelsæt og vil være gældende øjeblikkeligt. De enkelte hold skal holde sig opdateret løbende. Større ændringer vil blive annonceret.
Sager
§3 Når eSport.dk har meddelt de involverede parter at sagen betragtes som værende lukket, kan parterne offentligt tale om sagen. Indtil da, skal sagen og dens detaljer holdes i mellem de involverede parter og eSport.dk. Overholder man ikke dette, kan det have indflydelse på eSport.dk vurdering af sagens udfald. eSport.dk forholder sig retten til at komme med en offentlig udmelding vedrørende sager.
§4 Turneringen vil fortsætte som planlagt under efterforskning og afklaring af sager.
Brud på regelsættet
§5 Bryder man en af reglerne i dette regelsæt, vil man blive tildelt en straf. En straf for at bryde regelsættet kan inkludere men er ikke begrænset til listen under straffe sektion §49. Alle sager håndteres individuelt, og udmåling af straf vurderes også individuelt.
§6 eSport.dk forbeholder sig retten til at omstøde enhver afgørelse.
Klage
§7 Skulle der i løbet af en turnering opstå en sag hvor du eller dit hold er utilfreds med afgørelsen, kan du/I skrive en klage til en af nedenstående e-mails. Husk at angive hvad sagen drejer sig om, samt en begrundelse for hvorfor du/I ønsker at klage.
Stk. 1 Klager ang. en afgørelses kan ske til klage@esport.dk
Stk. 2 Klager ang. en admin kan ske til Turnering@esport.dk
Admin support
§8 Alt kontakt mellem spillere/hold og Turneringsadmin foregår på en specifik discord. Har du/I spørgsmål før, under eller efter turneringen, kan Turneringsadmin kontaktes på discord i tekst-kanalen #admin-support. I #admin-support kan du lave en ticket og få hjælp af en Turneringsadmin. Du kan connect til Discord.
Stk. 1 Det er muligt at kontakte eSport.dk på Facebook, alt efter hvilken turnering du deltager i. Facebook support kan ikke bruges til kamp relateret henvendelser.
Esport.dk: https://www.facebook.com/eSportdk
Refundering
§9 Refundering vil finde sted hvis turneringen ikke er gået i gang. Et hold har ret til refundering i tilmeldingsperioden. tilmeldingsperioden vil være oplyst for den pågældende turnering i tilmeldings nyheden.
Stk. 1 Ved en diskvalifikation/udelukkelse vil det ikke være muligt at få en refundering.
Spiller og konto
Definering af Main spillere, stand-ins og coach
§10 På et hold skal der være minimum 3 spillere tilknyttet for at kunne deltage. Det maksimale antal spillere der må være på holdet, er 5 spillere. En coach er ikke inkluderet i de 5 spillere, og med en coach kan der i alt være 6 personer tilknyttet et hold hvor 5 af dem er spillere og 1 er coach.
§11 En ”Main spiller” er defineret som Player-1 til og med Player-3 på toornament. En ”Stand-in” eller ”reserve” er defineret som Player-4 til og med Player-5 på Toornament.
§12 Coach skal oplyses under holdets informationer på Toornament med samme informationer som hvis han var en spiller.
Deltagelse
§13 For at et hold kan deltage i eSport.dk’s turneringer skal følgende overholdes men ikke begrænset til resten af regelsættet:
Stk. 1 Holdet skal være godkendt af en Turneringsadmin.
Stk. 2 Holdets Main-lineup skal bestå af minimum 2 danske statsborgere.
§14 Det er ikke tilladt at være tilknyttet mere end ét hold i den pågældende turneringen. Dette gælder for både spillere og coaches.
Stk. 1 Coach kan søge om tilladelse at være coach for mere end 1 hold hos Turnerings administrator. eSport.dk kan dog ikke garanter holdenes placering i forhold til om de vil møde hinanden.
§15 Alle navne og holdnavne må ikke være stødende, diskriminerende eller nedgørende før og under turneringen.
§16 Udskiftninger i holdopstillingen er tilladt indtil tilmeldingen for den pågældende turnering lukker.
§17 Spillere må ikke konkurrere ved hjælp af gæstekonti. Alle deltagere skal have en unik og gyldig Steam-, Microsoft®-konto, Nintendo-konto eller PlayStationTM-netværks-ID og passende adgangsniveauer til Steam, Xbox LiveTM, NintendoTM-netværket eller PlayStationTM-netværket, hvor det er relevant.
§18 Det er ikke tilladt, at spille på et account du ikke selv ejer.
§19 Det er ikke tilladt at spille på en smurf konto. Dvs. en konto der ikke bliver betragtet som ens “main konto”, samt dårligere rang.
Stk. 1 Der kan I visse omstændigheder gives tilladelse til brug af smurf, dog skal dette godkendes af en Turneringsadmin.
§20 For at et hold kan deltage i eSport.dk’s turneringer skal spillerne på holdet samt coach have deres spil detaljer offentliggjort, og må ikke deltage med et VAC ban som er under 730 dage gammelt, hvis spilleren/coach tilmelder sig med Steam konto. Samtidig er det ikke tilladt at deltage med nogle former for ban på tredjeparts platforme, altså Faceit og ESL play.
Deltagelse for Coach
§21A Coach kan søge om tilladelse til at spille som stand-in for en pågældende kamp, hvis det ikke er muligt at finde en stand-in, eller de allerede tilføjet stand-ins ikke kan spille. Tilladelsen søges discord server.
Stk. 1 Hvis en person er coach for flere hold er det ikke muligt at søge om at være stand-in for en pågældende kamp.
§21B Personen der udfylder en coach plads vil til hver en tid kunne være tilføjet som både coach og spiller for et hold på samme tid, altså en coach kan agere som spillende træner såfremt det fremgår på turneringens Toornament side.
Stk. 1 En coach kan ikke være tilføjet som spiller hvis personen står som coach for to eller flere hold.
Turnering
Opførsel
§22 Når du deltager i turneringer afholdt af eSport.dk, forventer vi, at alle deltagere udviser god sportsånd. Verbalt misbrug under eller uden for kampen tolereres ikke. Dårlig opførsel over for administratorerne før, under eller efter turneringen tolereres ikke.
§23 Kampe tabt med vilje kan anses som “Matchfixing”.
§24 Ethvert forsøg på at ødelægge turnering vil resultere i en straf.
Discord server
§25 Alle hold skal som minimum have 1 aktiv kontaktperson på turneringens discord server, som kan tjekke henvendelser for andre hold og meddelelser fra admins dagligt. Hvis det ikke er muligt for kontaktpersonen at være aktiv i en periode, skal holdet finde en stedfortræder.
Stk. 1 Henvendelser fra Turneringsadmins vil ske igennem tickets i på turneringens discord server.
Custom game
§26 Holdet som står først/øverst i turnerings bracket opretter custom game. Følgende server settings skal være på serveren, hvis andet ikke er oplyst af admins:
Standardarena: DFH Stadium
Holdstørrelse: 3v3
Gamemode: Soccar
Bot-sværhedsgrad: Ingen bots
Match: BO3/BO5/BO7
Mutatorer: Ingen
Matchtid: 5 minutter
Join private: Private lobby - Navn / adgangskode
Overtid: Første mål vinder
Platform: Cross-platform
Server: Europa
Transfervindue
§27 Transfervinduet bliver sat i en given periode under en turnering. Datoerne for transfervinduet vil kunne ses i tilmeldings nyheden for den pågældende turnering. I transfervinduet er det muligt at fjerne, bytte rundt eller udskifte spillere og coach. Transfervinduets periode er det eneste tidspunkt et hold kan få fjernet, bytte rundt og udskifte spillere og coach.
Stk. 1 Det er kun tilladt at fjerne/udskifte to spillere fra Main-lineup.
Stk. 2 Tilføjelse af spillere eller coach er ikke begrænset af transfervinduet, kun begrænset til antallet af spillere og coach der kan være på holdet i henhold til §9.
Stk. 3 Hvis der ønskes at skifte en coach ud under en turnering uden for transfervinduet vil den pågældende coach ikke kunne indgå som stand-in i resten af turneringen.
Tilføjelse af Stand-in/coach
§28 Tilføjelse af stand-in eller coach skal gøres senest 24 timer før kampstart. Et hold kan tilføje stand-ins indtil deres hold er fyldt op, se §10 og §11. Der laves en ticket på den pågældende turnerings discord server, hvor følgende oplysninger på spilleren(e) eller coach oplyses:
Holdnavn:
Spillerens Nick:
Spillerens SteamID64/PSN/Xbox/Nintendo:
Spillerens RL tracker Link:
Spillerens Email:
Spillerens Fulde Navn:
Stk. 1 Turneringsadmins kan tilføje stand-ins eller coach efter de 24 timer, men er ikke forpligtet til at skulle gøre det inden kampstart.
Stk. 2 Turneringsadmins har ret til at afvise en spiller for at blive tilføjet, hvis Turneringsadmins vurderer at spillerens niveau er for høj i forhold til resten af holdene.
Flytning af kampe
§29 Flytning af kampe sker ved at kontakte modstanderholdet senest 48 timer før kampstart. Modstanderholdet har 36 timer til at svare på modstanderens ønske om flytte tidspunktet.
Stk. 1 Kan parterne ikke blive enige om en ny tid for deres kamp, skal en admin kontaktes omgående for at hjælpe med at finde en ny dag for kampen.
Stk. 2 Hvis holdene er blevet enige om en dato kampen skal flyttes til indenfor den pågældende turnerings kampdage, skal admin kontaktes på den pågældende
turnerings discord gennem en ticket.
Stk. 3 En kamp kan senest flyttes til næste runde/kamp
Tiebreaker
§30 Hvis to eller flere hold har samme antal point i gruppen eller divisionen, vil de pågældendes placering blive afgjort efter følgende tiebreakers:
Serie forskel i indbyrdes opgør
Serie forskel overall
Mål forskel overall
Mindst forfeit overall
Flest win/draw/lose overall
Afgørende BO3
Forfeits
§31 Forfeit er når et hold melder til et andet hold de ikke kan stille hold eller opgiver kampen. Når et hold forfeit skal det meldes til Turnerings administratorer på den pågældende discord server.
Stk. 1 Indskrivelse af forfeits vil blive gjort af Turnerings admin.
Stk. 2 På hvert map som holdet kunne have vundet vil der blive indskrevet W-L og sat som forfeit på toornament.
Stk. 3 Ved et forfeit, vil det hold som har forfeit få indskrevet -1 point på toornament.
Stk. 4 Når et hold har opgivet 3 kampe i alt i løbet af turneringen vil holdet blive diskvalificeret og udelukket.
Walkover
§32 Walkover er når et hold udebliver for kampen, og ikke har meldt noget til modstanderholdet eller Turneringens administrator. Et hold kan søge om walkover 15 min. efter kampstart. Walkover skal indskrives af en admin.
Stk. 1 Indskrivelse af walkover vil blive gjort af Turnerings admin.
Stk. 2 På hvert map som holdet kunne have vundet vil der blive indskrevet W-L og sat som walkover på toornament.
Stk. 3 Ved et walkover, vil det hold som har walkover få indskrevet -1 point på toornament.
Stk. 4 Når et hold er udeblevet 2 kampe i træk vil holdet blive diskvalificeret og udelukket.
Streaming
§33A Det er tilladt at stream kampe der bliver spillet i vores turneringer som spectator med eller uden caster, hvis det er blevet godkendt af en turneringsadmin. Der skal søges om tilladelse hos eSport.dk på den pågældende turnerings discord.
Stk. 1 Ved streaming af en kamp med castere, skal opførelsen være anstændigt og det verbale sprogbrug skal være neutralt.
Stk. 2 Streaming af kampe via POV skal der ikke søges tilladelse til.
Stk. 3 Det er ikke tilladt at streame en kamp fra hverken eget POV, Point of view, eller som spectator når eSport.dk streamer kampen.
§33B eSport.dk’s live produktioner er accepteret ved deltagelse i vores turneringer og der kan derfor ikke frasiges streaming af eSport.dk. Stream kampe bliver udpeget af eSport.dk’s Turneringsadmin, som bestemmer server og sætter kampen i gang.
Stk. 1 Det er ikke tilladt at forsøge at forhindre eller på anden måde ødelægge live produktionen.
Stk. 2 Begge hold skal være klar på serveren til at spille kampen minimum 10 minutter før kampstart.
Stk. 3 Begge hold skal have veto min. 10 før kampstart.
Kamp regler
Kampstart
§34 Tidspunkt for kampstart er det tidspunkt som står opgivet på Toornament.
§35 Er det ikke er muligt at få tredje mand ind på serveren i tide, er det tilladt at starte kampen med 2 mand (2 mod 3).
Chat
§36 All chat på serveren skal holdes til et minimum under kampen. At chatten skal holdes til et minimum indebære at chatten kun bruges til at give relevant information til modstanderholdet.
Spillere
§37 Alle spillere der repræsenterer holdet under kampen, skal stå på Toornament siden for den pågældende turnering.
§38 Under kampen skal man bruge det Ingame navn/nickname og SteamID, som er skrevet ind på Toornament siden for den pågældende turnering.
§39 Det er ikke tilladt at joine den forkerte side under kampen.
Arena
§40 Arenaer der kan vælge i mellem.
DFH Stadium
Aquadome
Champions Field
Mannfield
Neo Tokyo
Salty Shores (Day)
Starbase ARC
Urban Central
Utopia
stk. 1 DFH Stadium er standard arena og er kampens første map.
stk. 2 fra game 2 til game 7 vil hvert hold skiftevis vælge arena hvor holdet som står først/øverst vælger første map
stk. 3 Er der en arena man ikke ønsker at spille skal dette meldes til turneringsadmin senest 24 timer før kampstart. Hvor man skal argumenter for hvorfor arenaen ikke skal tages i brug.
Restart/re-host af kampen
§41 Mellemspil i en kamp kan hold anmode om, at kampen bliver hostet på samme server region på grund af forbindelsesproblemer.
§42 Hold skal have gensidig aftale om at annullere det aktuelle Game of Match og gentage hosten med godkendelse fra turnerings admin.
§43 Turneringsadmin forbeholder sig retten til når som helst at suspendere og ugyldige den aktuelle kamp for en ny vært.
§44 Ønsker man genstart af kampen grundet bug/glitch der har indflydelse på spillet skal kampen spilles færdig, og replay skal sendes til turnerings admin for gennemgang. Derefter afgør admin om kampen skal spilles igen.
§45 Turneringsadmin kan kræve genstart af et game eller en kamp på grund af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. Hvis en fejl markant påvirker en spillers evne til at spille, eller spillet og / eller kampen forstyrres af en Force Majeure eller en anden begivenhed.
Rapportering
§46 Efter kampen rapporteres resultatet til en admin med screenshots af hver game, hvor turneringsadmin indskrever resultatet på toornament.
Replay
§47 Alle spillere skal gemme replay af kampen, som bevis for at de ikke har overtrådt nogle regler i regelsættet.
Snyd
§48 Snyd er ikke tilladt, som omfatter lige fra scripts til at DDOS eller lignende tredjepartsprogrammer for at få en fordel over modstanderen. Snyd kan også ses som at bevidst ændre indstillinger for kampen.
Straffe
§49 eSport.dks Turneringsadmins kan udstede følgende straffe men er ikke begrænset til disse nævnte straffe i Stk.1. Alle straffe bliver vurderet individuelt, og kan blive givet til spillere og holdet samlet.
Stk. 1 Former for straffe der kan gives ud:
Reprimande
Advarsel
Taberdømt
Diskvalifikation
Udelukkelse
Ban
Reducering af præmiepenge
Stk. 2 Ved diskvalificering vil præmier eller anden form for gevinst vundet fra en given turnering, ikke blive udleveret/udbetalt.
Stk. 3 Hvis en spiller eller hold har fået 3 advarsler vil spilleren eller holdet blive diskvalificeret for turneringen. Straffen kan blive forhøjet afhængig af sagen.
§50 eSport.dk er ikke forpligtet til at opretholde bans givet af andre samarbejdspartnere, og forbeholder sig retten til at lave sin egen vurdering af sagen.
§51 Alle bans og regler gælder også for eSport.dks samarbejdspartnere.