Spiller fra Waoo CS:GO Ligaen #5 Division 6 udelukket

Hos eSport.dk tolererer vi ingen former for snyd. Bliver vi opmærksomme på, at der er benyttet snyd i nogen af vores turneringer, bliver det undersøgt til bunds og straffet hårdt hvis vi mener der er hold i sagen. På baggrund af vores regler, har vi har set os nødsaget til at udelukke en spiller fra holdet Billeshave Academy i Waoo CS:GO Ligaen #5.

Spilleren der er tale om er: LILPEVIII. 

LILPEVIII modtog et VAC ban på dén konto, som han var registreret med i turneringen. Efter at have modtaget udelukkelsen fra VAC, spillede han efterfølgende videre på en ny konto, indtil det blev opdaget. Ud fra de beviser vi har set, tyder det på at han har benyttet en form for aimlock i turneringen, som formentlig er dét der har udløst hans VAC ban. LILPEVIII har altså udover at snyde i turneringen også forsøgt at dække over det, ved at spille på en anden konto.

Vi har været i kontakt med underviseren på skolen, som har bekræftet at spilleren har snydt. Underviseren fra efterskolen har grundet situationen trukket holdet fra turneringen og alle i deres division vil derfor modtage et win for deres kamp imod dem. 

LILPEVIII vil modtage et 3 års ban fra alle eSport.dk aktiviter og eventuelle samarbejdspartnere. Dette inkluderer bl.a. Copenhagen Games.


Login
 Glemt password?
Registrer