WORLD CAREERS CS:GO LIVESTREAM

Efter et par måneders forløb med spændende CS kampe, har vi endelig ramt finalen, hvor de 2 stærkeste hold, Unknown og Blockboys, har tilkæmpet sig deres respektive og fortjente finalepladser.

Gennem sensommer og efterår 2018 har mange hold kæmpet om en plads i finalen, hvor 35.000 kr. samt en plads til forårets store esport-event CPH Games 2019 er på højkant. Finaleturneringen vises på storskærm og sendes på livestream.

TO MASTODONTER FORENER KRÆFTERNE 
Det kan måske være svært at se koblingen mellem disse to brancher, men faktisk giver samarbejdet god mening.

Danmark har en lang historie som en af verdens førende søfartsnationer og er i dag også verdens førende nation inden for esport målt på professionelle spillere pr indbygger. Gennem World Careers CS:GO Tournament vil det traditionelle og det nye blive forenet. Det Blå Danmarks kampagne og esport har fælles publikum og målgruppe, nemlig unge mellem 15-25 år.
Derfor er det helt naturligt, at man i shippingbranchen bruger esport som talerør, når man skal nå de unge.

FINALEN
Spilles fra Rederi Forningens hovedkontor på Amaliegade 33 i København.
Finalen spilles som BO3 og starter lørdag 27. okt. kl. 12.00

LIVESTREAM
Har man ikke mulighed for at komme til eventen, så er det muligt at følge løjerne hjemme fra stuen, da hele finalen sendes på livestream til www.twitch.tv/esport 

Livestream leveres af OB vogn fra Prospectro ApS 

COMPUTER OG SKÆRME 
Udstyret som finalisterne skal spille på er leveret af https://www.mm-vision.dk/visiongaming 
Spillerne skal have egne keyboards, mus, måtter og headsets på.

Lokalets forhold kan skabe en behov for at bruge høreværn etc. istedet

FINALISTERNE

De to hold som skal kæmpe i finalen er følgende:

blockboys

  • Jacob 'qwali' Andersen
  • Nemanja 'coronaz' Mitrovic
  • Jonas 'Azioom' Henriksen
  • Mads 'hug' Jensen
  • Sebastian 'Sebz' Hyldekjær

unknown

  • Jonas "netrick" Wenzelsen
  • Magnus "Frøslevv" Frøslev
  • Jonas "dfen" Sørensen
  • Mosaver "doktizh" Bandri
  • Thomas "RyxxoHougenS" Tøttrup

VEJEN TIL FINALEN

unknown
Stod i deres semifinale overfor key2success. Første map var Cache, som var key2success' mappick. Selvom det var deres "hjemmemap" tog unknown sejren på 16-11. Næste map var Overpass hvor unknown endnu engang viste sig overlegne, og hurtigt fik lukket kampen med 16-7, og dermed var finalepladsen sikret for unknown.

blockboys 
Stod overfor Wicked Gaming, som i 4. kvalifikation havde slået hold som Ignite ud af turneringen. De skulle ud på Overpass, Dust2 og Cache som decider. Allerede fra start lagde begge hold hårdt ud, og viste at man var indstillet på at kæmpe til sidste museklik. Første map var ekstrem intenst med formidable indlæg fra begge hold og kampen kom ud i triple overtime før der kunne findes en vinder. I sidste ende trak Wicked Gaming dog det længste strå og vandt mappet Overpass.

Efter pause begyndte holdene hvor de havde sluppet, og der var lagt op til endnu et brag af en kamp på mappet Dust2. Ligesom første kamp var det intenst og tæt på at gå i overtid. Men blockboys kunne lige hive den i land, da de i sidste runde af ordinær spilletid vandt med scoren 16-14.

Med 2 kampe hver, så måtte det tredie og endelige map, Cache, tages i brug.
Selvom det var trediekampe, og normalt er hovedet og musefingeren godt slidt efter 2 så intense kampe, så var begge hold ude efter skalpen, og ingen ville give sig.
Tætte kampe, og gode indslag fra begge hold gjorde at kampene på et tidspunkt lignede at skulle i overtid. blockboys tog dog det sidste stik med 16-13, og dermed var finalepladsen sikret.

PRÆMIEPULJEN

Til nr. 1
Der vil blive etableret et samarbejde mellem spillere, deres organisation og Det Blå Danmark. 
Målet er i fælleskab at eksponer både spillere, organisation og sponsor i en fælles indsats, hvor man med video og billeder, arbejder sig hen imod Copenhagen Games 2019

  • Transport til finaledagen er betalt
  • Mad / drikke til finaledagen er betalt
  • DKK 25.000
  • Spillertrøjer *
  • Billetter til Copenhagen Games 2019 (5 spillere og en gæst)
  • Mad/drikke under Copenhagen Games 2019
  • Portræt fotos + holdfotos i fotostudie **
  • Protrætfilm af hver spiller **
  • Eksponering på World Carreers sociale medier

*
Spillertrøjer laves af Rederi foreningen
Holdets eksisterende sponsorer kommer på spillertrøjen

**
For både hold og de enkelte spillere optages billeder og film i et professionel studie.
Billeder og film skal bruges som optakt til holdets deltagelse til Copenhagen Games
Billeder og film deles ud i både Danske Rederiers netværk samt det danske gaming/esports netværk.
Holdet og spillerne skal bare sørge for at komme i studiet - resten varetager Rederi Foreningen

Til nr. 2

  • Transport til finaledagen er betalt
  • Mad / drikke til finaledagen er betalt
  • DKK 10.000
  • Spillerbilletter til Copenhagen Games 2019 (5 spillere og en gæst)

Rederibranchen satser på esport

Kampagnen Det Blå Danmark, der har til formål at udbrede kendskabet til uddannelses- og karrieremuligheder indenfor den maritime branche, går nu seriøst ind i esport. I efteråret 2018 afholdes World Careers CS:GO Tournament, som er en online Counter Strike turnering, med en stor finaleevent i, som bliver afholdt hos Danske Rederier i hjertet af København. Vinderholdet får et sponsorat på DKK 25.000 og forventes at deltage på Copenhagen Games i påsken 2019 med holdnavnet ’World Careers.’

Danmark har en lang historie som en af verdens førende søfartsnationer og er i dag også verdens førende nation indenfor esport målt på professionelle spillere pr indbyggere, og gennem World Careers CS:GO Tournament vil det nye og det gamle blive forenet. Det Blå Danmark kampagnen og esport har det tilfældes at publikummet og målgruppen er unge mellem 15-25 år, og det er helt naturligt at man I rederibranchen bruger e-sport som talerør ud til de unge og fanger dem i øjenhøjde.

Læs mere om turneringen og Det Blå Danmark på: https://worldcareers.dk/seven-seas/e-sport/

 

 


Login
 Glemt password?
Registrer