Job: Pædagogisk esportsmedarbejder

Pædagogisk esportsmedarbejder (25 timer) til Fritidscenter Østerbro Nord

Har du lyst og evner til at være vores esportsmedarbejder? Har du stor viden om og erfaring inden for gaming, esport samt opsætning og vedligehold af computere? Kan du samle vores børn og unge omkring esport, f.eks. ved at arrangere interne og eksterne turneringer? Så er denne stilling lige noget for dig.


Fritidscenter Østerbro Nord søger en pædagogisk esportsmedarbejder til 30 timer om ugen. 

Om Fritidscenter Østerbro Nord
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende ny organisation, som klubberne Kildevæld, Karlsvognen og Kennedygården er en del af. Vi har børn og unge i alderen 10-18+, fordelt på henholdsvis fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub. FCN er normeret til 550 børn og unge, som ud over dagligdagen i enhederne har et tæt samarbejde med kultur og foreningsliv. 

Derudover samarbejder vi i klubfællesskabsregi, som er klubberne på tværs af bydelen. 

Om stillingen
FCN søger en medarbejder, der har lyst og evner til at være vores esportsmedarbejder. Du skal have en stor viden om og erfaring inden for gaming, esport samt opsætning og vedligehold af klubbens computere. Du skal kunne evne at samle vores børn og unge omkring esport, f.eks. ved at arrangere interne og eksterne turneringer. 

Vi søger en, der tænker ud af boksen ift. esport og har mod på ture ud af huset med børn, hvortil vi blandt andet har en minibus til rådighed. Derudover skal du kunne indgå i de daglige rutiner og rumme at arbejde på alle tre matrikler i særligt samarbejde med den nuværende esportsmedarbejder. 

Det er en forventning, at alle medarbejdere i FCN kan og vil indgå i et arbejdsfællesskab på tværs af centret. Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet 13.30-21.00. Ydermere skal du kunne sige ja til arrangementer og aktiviteter om aftenen og i weekenderne. 

Ud over ovenstående forventer vi af dig, at du
  • er igangsættende og initiativrig
  • er ansvarlig og engageret
  • kan formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
  • vil være med til at udvikle og styrke de sociale kompetencer og relationer
  • vil indgå aktivt og positivt i vores skabelse af kultur og traditioner
  • kan arbejde selvstændigt, men også som teamplayer
Vi kan tilbyde 
  • Københavns dejligste børn og unge
  • kvalificerede kolleger, der stiller krav og har et glimt i øjet
  • indflydelse på egen dagligdag
  • et godt samarbejde med andre interessenter i bydelen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst (FOA) og reglerne om Ny Løn. 
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.

Yderligere information
Ønsker du mere information, kan du ringe og tale med fritidscenterleder Nicola Heiberg på 2711 8441. 

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 21. september 2018 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39. 
 
Ansøgning via hjemmeside herfra

Login
 Glemt password?
Registrer