King of Nordic S12E07 - Tilmelding

Da den danske repræsentant, faceitgrind, igår skulle spille finalen mod Norge, Sverige og Finland stod de overfor en hård opgave, da de skulle vinde over alle landene for at kunne overtage tronen. Forventningen til det stærke lineup var høj, men allerede i første kamp mod Norge kom de i problemer og kampen måtte ud i 3 x overtid før det endelig lykkedes Danmark at vinde kampen. Herefter stod de overfor Sverige, hvor de heldigvis hev sejren hjem uden at skulle i overtid. I finalen ventede Finland på tronen og her måtte det danske lineup desværre se sig slået efter en spændende kamp. Vi skal dermed i morgen afholde en ny kvalifikation.

Som nogen af jer måske spottede i den tidligere "Dansk repræsentant" nyhed har vi en lille overraskelse i vente. Vi har vendt helt op og ned på den måde vi afholder kvalifikationen og dermed flyttet det hele over på Faceit.

Kvalifikationen ligger klar og I kan dermed tilmelde jer ved at finde turneringen under vores eSport.dk profil. Vi vil desuden anbefale jer at følge siden, så I altid får besked så snart kvalifikationen ligger klar.

Flytningen over til Faceit betyder også at vi selvfølgelig benytter deres anti-cheat system og det er derfor et krav for deltagelse at man bruger deres klient.

Til slut er det værd at nævne at det er første gang vi bruger Faceit gennem eSport.dk og der kan derfor opstå lidt komplikationer og ting som vi bliver nødt til at tilrette fremover. Kom endelig med jeres feedback og sig til hvis der er noget i mener bør laves om.


BASALE INFORMATIONER

  • Tilmeldingen er åbent NU
  • Tilmeldingsfrist er søndag den 9. september kl. 12:30
  • Spilledag er søndag den 9. september
  • Check-in for tilmeldte hold er kl. 12:30 – 13:00
  • Tilmelding er gratis
  • Turneringen findes her
  • Husk at optage in-eye (PoV demo) fra ALLE jeres kampe
  • Kampene afvikles som Best Of One (BO1)
  • De vindende hold SKAL uploade billeder af de enkelte spillere til KoN efterfølgende (info herom modtages)
  • Holdet der får 2. pladsen i kvalifikationen har mulighed for at udfylde samme dokument som vinderen og dermed melde sig som stand-in hvis vinderholdet skulle melde fra.
  • Det vindende hold SKAL kunne stille op til finalen fredag d. 14. september.

Kommunikation

Vi benytter udover Faceit vores Discord server som du kan finde her: https://discord.gg/2eMsZXA Her vil der være kontakt til de andre hold, admins og andet I skal bruge. 


PRÆMIER I KON DENNE SÆSON

1. gang man vinder King of Nordic: 500 EUR 
2. gang i streg man vinder af King of Nordic: 500 EUR 
3. gang i streg man vinder af King of Nordic: 500 EUR 
4. gang i streg man vinder af King of Nordic: 500 EUR 
5. gang i streg man vinder af King of Nordic: 500 EUR + 
2.500 EUR jackpot ( = 5.000 EUR samlet)

Et hold kan maksimalt sidde på tronen i 5 uger og skulle et hold vinde 5 uger i streg, bliver de derfor fjernet fra tronen og bracket nulstilles således at alle lande skal finde en ny repræsentant. Holdet der tidligere sad på tronen, må ikke deltage i denne kvalifikation.


KING OF NORDIC FINALERNE

Før showet vil der være nationale kvalifikationer, hvor de enkelte lande skal finde dét hold der skal repræsentere deres respektive nation i hver uges internationale finale. De deltagende lande i King of Nordic er: Norge, Sverige, Finland og Danmark. King of Nordic bliver streamet hver fredag kl. 19:00 på Twitch. Før hver kamp, vil seerne banne 1 map (sker via online afstemning, f.eks. Facebook eller Twitter). Herefter vil hver team kaptajn banne 1 map. Holdet med det højeste seed banner først. De enkelte seeds bestemmes ud fra landets placering ugen før. Det spillede map vil blive valgt tilfældigt mellem de resterende 3 maps. Informationer om de kvalificerede hold skal udleveres til King of Nordic’s hovedadmins senest onsdag kl. 18:00 hver uge, herunder holdnavn, lineup (inkl. stand-ins), billeder og kontaktinformationer. Ingen undtagelser. Disse informationer gives videre ved at udfylde en online form, der vil blive videresendt til jer af eSport.dk’s admins efter afsluttet kvalifikation. Det er også vigtigt at pointere at King of Nordic skal have demoer fra kvalifikationsfinalen, hvilket er grunden til at vores kvalifikationsfinale skal spilles på vores server hosted af swedishhost, hvor demoerne automatisk bliver uploaded til en fælles mappe.

Regler

Det er muligt at få tilsendt et detaljeret regelsæt gældende for den internationale finale. Kontakt venligst en admin hvis dette ønskes.


Om King of Nordic:

King of Nordic er en international nordisk esports turnering. Meningen med King of Nordic er at skabe fokus på en bredere gruppe spillere og inspirere dem til at spille i organiserede ligaer. Håbet er at spillere med konkurrencemæssige ambitioner kan opnå et “moment of glory” og potentielt blive anerkendt som professionelle spillere. King of Nordic ønsker at give hold og talenter en chance i spotlyset.

Om Electronic Sports Entertainment Nordic

ESEN Studio blev stiftet som en TV og medie virksomhed, der fokuserer på eSports og gaming indhold. ESEN er passioneret omkring at skabe enestående indhold og opbygge et engageret publikum. ESEN stræber efter at blive en leder indenfor deres område.

Partnere

Finland: Csgofinland.fi 
Norge: Gamer.no
Sverige: ​Swedish Pro League


Login
 Glemt password?
Registrer