King of Nordic S12E05 - Dansk Repræsentant

Dagens kvalifikation blev vundet af ezHLTV, der ellers i første omgang var ved at ryge ud af turneringen allerede i første runde, hvor det blev til et nederlag mod BrødbagereHEADSHOT. Udover tvivlsomt spil fra BrødbagereHEADSHOT, viste det sig at holdet slet ikke var dansk. De blev derfor efterfølgende diskvalificeret og ezHLTV fik lov til at overtage deres plads. Det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning, eftersom at ezHLTV uden de store problemer vandt kvalifikationen og dermed bliver dét hold der skal repræsentere Danmark på fredag.

Finalen spillede de på Mirage imod swalla, et hold der i semifinalen ellers også havde vist sig som et stærkt lineup ved at slå eSpuma Mix med hele 16-2. Det så derfor ud til at blive en spændende finale. ezHLTV fortsatte dog deres overlegne spil og swalla kunne intet gøre imod dem. Finalen endte 16-1 til ezHLTV. Det er sjældent at vi fremhæver enkelte spillere, men i dette tilfælde er vi nødt til at fremhæve thamlike, der sluttede finalen med en imponerende statistik. Det lykkedes ham at dræbe 28 gange uden selv at blive dræbt en eneste gang. Den ene runde som swalla vandt, vandt de ved at defuse bomben. Der er derfor ingen tvivl om, at Danmark har et meget stærkt lineup med til finalen på fredag. Mon det er ved at være tid til at Danmark igen skal sidde på tronen?

ezHLTV

kiR
wusung
thamlike
zyp
Lucky

Det bliver spændende at se hvordan esHLTV klarer sig på fredag 31. august, hvor de møder Finland/Norge/Sverige i King of Nordic fra kl. 19:00 på Twitch. 

En stor tak til de deltagende hold som deltog i kvalifikationen – uden jer kunne vi ikke være en del af det spændende koncept som King of Nordic er. Mere info om King of Nordic kan findes her: http://kingofnordic.com/


Login
 Glemt password?
Registrer