Flere danske spillere kvalificeret til Playoffs i League of Legends

Dit overblik over de danske profiler i weekendens kvartfinaler i EU- og NALCS

Hvis man blot har fulgt en smule med i den professionelle League of legends-scene, er det nok ikke gået forbi din bevidsthed, hvor relativt mange spillere der rent faktisk er af dansk nationalitet på flere af holdene. Både i den europæiske liga, EULCS, men også den nordamerikanske liga, NALCS, har flere danske profiler fanget fansenes og casternes opmærksomhed. Det er bl.a. profiler såsom Bjergsen, Wunder og Caps m.fl., som ofte er eller har været omdrejningspunkt for adskillige eksperters eller entusiasters analyser og highlights under selve turneringerne og sågar også i Reddits mange post-match diskussioner. Trods danskerne er yderst talentfulde inden for diverse esports, er vejen til at vinde mesterskaber lang og hård for selv de bedste. Inden for League of Legends må alle hold og deres individuelle spillere altid adaptere deres spillestille og strategier til den seneste patch (en patch kan beskrives som den nuværende tilstand og opdatering af spillet såsom dets champions) samt den pågældende modstanders styrker og svagheder. Dog er udsigten til at opleve en eller flere danske profiler i sommerens EULCS- eller NALCS-finaler meget lovende på nuværende tidspunkt. Danske Broxah og Caps har allerede sammen med deres hold, Fnatic, kvalificeret sig til en semifinaleplads i EULCS’ playoffs. Ligeså har danske Jensen og Svenskeren med Cloud 9 i NALCS. Derudover kan man i denne weekends kvartfinaler opleve at se en dansker spille på 3 ud af 4 af holdenes line-ups i EULCS’ kvartfinaler. Også i NA skal Bjergsen og Zven med TSM samt Santorin med Flyquest forsøge at kvalificere sig videre mod semifinalerne. Alle kampe i playoffs afgøres i en BO5 (bedst af 5), og finalerne spilles d. 9. september i Madrid (EULCS) og i Oakland (NALCS).

Hvis du nu ikke har tænkt dig at bruge alle aftenerne i weekenden på at se League of Legends, som begynder i aften kl 18:00 (da du måske er travlt optaget med at spille den nyeste ekspansion i WoW eller se TI-finalen i DotA 2), men stadigvæk kunne tænke dig at få en kort introduktion af de danske spillere, som skal spille i weekendens kvartfinaler, kan du med god grund læse videre her og få et kort indblik i spillernes baggrunde og bedrifter. Næste uge kan du ligeså læse kort om de danske spillere, som allerede er nævnt, er gået videre til semifinalerne i playoffs.

EULCS

Sencux

Sencux

Fulde navn: Chres Laursen

Alder: 19 (17. september 1998)

Rolle: Midlaner

Hold: Misfits Gaming

Debuterede i LCS: Springsplit 2016 for Splyce

Kendetegnende champions: Syndra og Aurelion Sol                       

Vundne trofæer: Har ikke vundet nogen trofæer, men kvalificerede sig til Worlds (Verdensmesterskaberne i LoL) i 2016 med Splyce sammen med de andre danske spillere Wunder, Trashy (går i dag under gamernavnet Kold) og Kobbe. 

"Fun facts": Da Splyce ikke gik videre i Worlds, valgte de danske spillere at tage til København og overvære finalen mellem SK Telecom T1 og Samsung Galaxy sammen med andre danske fans, da finalen blev vist i Imperial. 

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/Sencux

Facebook: https://www.facebook.com/sencux/

 

Kobbe:

Kasper 'Kobbe' Kobberup

Fulde navn: Kasper Kobberup

Alder: 21 (21. september 1996)

Rolle: ADC (Attack Damage Carry)

Hold: Splyce

Debuterede i LCS: Spring split 2016 for Splyce

Kendetegnende champions: Jhin, Sivir og Caitlyn.

Vundne trofæer: Ingen – kvalificerede ligeså med resten af Splyce til Worlds i 2016 uden at nå videre fra den indledende runde. Dog vandt han og Splyce over Vitality i forårssæsonen i Royal Arena, og han kunne derfor fejre en tredjeplads foran et dansk publikum.

”Fun facts”:  Selvom Kobbe ikke længere spiller på samme hold med Wunder, Kold og Sencux, kan man ofte læse sjove tweets mellem drengene på Twitter, hvor de driller hinanden.

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/kobbe

 

Wunder

Wunder

Fulde navn: Martin Hansen

Alder: 19 (9. november 1998)

Rolle: Toplaner

Hold: G2 Esports

Debuterede i LCS: Spring split 2016 for Splyce

Kendetegnende champions: Fiora, Gangplank, Aatrox m.fl.

Vundne trofæer: Ingen - kvalificerede ligeså med resten af Splyce til Worlds 2016 uden at nå videre fra den indledende runde. Wunder og G2 Esports blev i årets forårssæon slået af Fnatic med Broxah og Caps i Royal Arena, og de opnåede derfor en andenplads.

"Fun facts": Wunder gik førhen under gamernavnet ’Wunderwear’, men han valgte at skifte navnet til ’Wunder’ i 2016. Inden Wunder skiftede til G2 Esports her i 2018, var Wunder mest kendt for sin aggressive spillestil, som ofte gjorde ham til en af holdets mest suveræne carries. På G2 Esports har Wunder også spillet flere Tanks, og han anses af flere eksperter som en af vestens bedste toplaners. Han blev præsenteret af G2 Esports, som deres 'Toplane Viking', da han tilsluttede sig holdet i vinters.

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/G2Wunder

 

NALCS

Bjergsen

Bjergsen

Fulde navn: Søren Bjerg

Alder: 22 (21. februar 1996)

Rolle: Midlaner

Hold: Team Solomid (TSM)

Debuterede i LCS: Spring split 2013 for Copenhagen Wolves

Kendetegnende champions: Syndra, Leblanc, Orianna, Zed m.fl.

Vundne trofæer: Har fem gange vundet NALCS playoffs med TSM.  

"Fun facts": Da Bjergsen har spillet mange år i Nordamerika, bliver han i dag anset som værende en amerikansk spiller, og TSM kunne derfor i år importere den berygtede europæiske botlane med danske Zven og spanske Mithy til deres line-up. Efter TSM fik Gillette som sponsorat, kan man se Bjergsen barberer sig selv i en af deres reklamer, som fx vises på Twitch.tv. Han er flere gange blevet kaldt en af verdens bedste midlaners.

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/Bjergsen

Facebook: https://www.facebook.com/Bjergsen/

 

Zven

Zven

Fulde navn: Jesper Svenningsen

Alder: 21 (24. juni 1997)

Rolle: ADC

Hold: Team Solomid (TSM)

Debuterede i LCS: Spring split 2015 for Origen

Kendetegnende champions: Sivir, Varus, Corki m.fl.

Vundne trofæer: Da Zven spillede for G2 Esports, vandt han med holdet EULCS playoffs hele 3 gange i træk.

"Fun facts": Zven gik førhen under gamernavnet ’Niels’, men valgte at ændre det til ’Zven’ i 2016. På TSM academy-hold og som Zvens substitute er en anden dansk spiller nemlig MrRallez.

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/LoLZven

 

Santorin

Santorin

Fulde navn: Lucas Tao kilmer Larsen

Alder: 21 (6. Maj 1997)

Rolle: Jungler

Hold: Flyquest

Debuterede i LCS: Spring split 2015 for Team Solomid

Kendetegnende champions: Rek’sai, Gragas, Lee Sin.

Vundne trofæer: Vandt NALCS forårssæon med TSM i 2015.

"Fun facts": Skiftede fra H2K (Hard 2 Kill), som i år har ligget blandt de dårligst rangerede i turneringstabellen, til Flyquest i Nordamerika. Skiftet må have været godt for Santorin, da Flyquest nu skal spille om at gå videre til semifinalerne i playoffs i NALCS.

Sociale medier:

Twitter: https://twitter.com/Santorin

 

Kampprogrammet for weekendens kvartfinaler 

EU LCS:

24-08-2018 Kl. 18:00: Schalke 04 Esports vs. Splyce (vinderen møder Vitality i semifinalen 1. september)

25-08-2018 Kl. 17:00: G2 Esports vs. Misfits Gaming (vinderen møder Fnatic i semifinalen 31. august)

 

NA LCS:

25-08-2018 Kl. 23:00: Echo Fox vs. Team Solomid 

26-08-2018 Kl. 21:00: 100 Thieves vs. Flyquest 

Semifinalerne bliver spillet 1. og 2. september mod Team Liquid og Cloud 9. De specifikke modstandere afgøres efter kvartfinalernes udfald.

 

Alle kampe streames live via eu.lolesports.com og via Twitch.tv eller Youtube.

 

Alle billederne er hentet fra eu.lolesports.com


Login
 Glemt password?
Registrer