King of Nordic S12E01 - Dansk repræsentant

King of Nordic er klar til at starte deres 12. sæson på fredag, hvor det også bliver rigtig spændende at se hvordan deres nye studie ser ud.

Der er stadig en del mennesker der nyder godt af lidt sommerferie og vejret frister bestemt ikke til at skulle tilbringe dagen foran skærmen. Der var dog et par hold der alligevel trodsede det gode vejr og valgte at stille op i dagens kvalifikation. Selvom der kun var 6 deltagende hold, var der stadig et par stærke hold imellem og der er derfor ingen tvivl om, at Danmark har et stærkt lineup med til sæsonpræmieren på fredag, hvor vi bliver repræsenteret af:

Får man elo her

Typos
cleMeNz0
Twinx
hug
kwezz
Dalle

"Får man elo her" startede kvalifikationen med at møde "Iconic Gaming". "Iconic Gaming" kæmpede bravt, men drengene fra "Får man elo her" viste styrke fra start og vandt kampen 16-10. Herefter stod "Mix" klar, som grundet et lidt skævt antal deltagere havde deres 1. kamp i anden runde. Her var der dog ikke meget modstand for "Får man elo her", som rimelig hurtigt vandt kampen med 16-4.

I finalen stod "HoNBusseN" klar og de havde, ligesom "Får man elo her", haft en god 1. kamp og en til dels overlegen 2. kamp. Det blev derfor spændende at se hvordan finalen udviklede sig, hvor de to hold hold blev enige om at spille BO1 på Overpass. Finalen skulle dog vise sig at blive lidt af en overraskelse, eftersom at "Får man elo her" var overlegen fra start. Kampen endte 16-3 til dem og holdet er dermed klar til kamp i finalen på fredag.

Det bliver spændende at se om "Får man elo her" kan vise samme styrke på fredag d. 3. august, hvor de skyder sæsonen igang og skal kæmpe imod Finland/Norge/Sverige i King of Nordic fra kl. 19:00 på Twitch. 

En stor tak til de deltagende hold som deltog i kvalifikationen – uden jer kunne vi ikke være en del af det spændende koncept som King of Nordic er. Mere info om King of Nordic kan findes her: http://kingofnordic.com/


Login
 Glemt password?
Registrer