Besiktas med pigehold i CS

Esporten vækster fortsat over hele verden og selvom der nu er mange nye spiltitler, som har fundet deres vej ind til esporten, så er verdens ældste esportstitel Counter-Strike fortsat i vækst. Der kommer flere og flere hold, hvilket gælder både professionelle hold samt foreninger, fritidsklubber osv. Der kommer flere og flere turneringer med både mindre og større præmiepuljer. Flere og flere skoler får esport på programmet og flere og flere politikere begynder at interessere sig for esport. Det vækster på alle leder og kanter.

UNGE ILDSJÆLE MED MANGLENDE ERFARING
Vi har over årene set hvordan mange nye ildsjæle har prøvet at etablere sig med hold-organisation i esport, men hvor det langt de fleste gange desværre ikke er lykkedes. Ofte fordi tiden måske ikke var moden til en professionel organisation, eller fordi der er langt fra at være en ung ildsjæl til at drive et professionelt hold eller ganske enkelt fordi der fattes penge. Der kan være mange årsager.

FOLK OG ORGANISATIONER MED PENGE
De sidste 2-3 år er der sket et skred i udviklingen, hvor vi er begyndt at se personer med penge og forskellige typer af eksisterende organisationer begynde at arbejde med esport. På dansk kan det f.eks. være forretningsfolk som Lars Seier, Tommy Ahlers, Sunstone Capital og andre pengefolk eller FCK, AGF og andre superliga klubber der er kommet i gang med esport.

På den internationale side kan det f.eks. være PSG, Manchester City, Vanlencia, Chalke, Galatasaray osv. - der er faktisk ret mange sports klubber med esport idag. Selv store organisation som NFL og NBA har gang i esport under en eller anden form. Den spanske La Liga har haft folk ude forskellige steder i verden for at se på mulighederne for esport.

UDNYT EKSISTERENDE PRODUKTIONSKAPACITET
For sportsklubberne er det egentlig meget ligetil. Det at drive et sportshold er ikke meget forskelligt fra at drive et esportshold. Det er klart, at der jo er forskel på at spille en kamp på grønsværen kontra digitalt, men selve driften af et hold er ikke meget anderledes. F.eks. udarbejdelse af kontrakter, at finde sponsorer og investorer, skabe opmærksomhed på holdet, PR og mediearbejde, spillernes sundhed og velvære osv. det er alt sammen helt ens, og derfor giver det mening for sportsklubberne at arbejde med esport. Basal set kan man sige at sportsklubberne kan bruge deres eksisterende "produktionskapacitet" til at indlemme esporten.  

HVAD KRÆVER DET 
Den eneste investering det kræver for at drive et professionelt esports hold, er et passende lokale, 5 setups med stærke computere og løn til 5 spillere og en manager. Det er vel og mærke lønninger, som er noget lavere end hvad man f.eks. er vant til indenfor sportsverdenen. Man kommer rigtigt godt afsted med en månedsløn på 30.000 til en esportsspiller og kan man snige den op til 50.000, så begynder man at nærme sig nogle af verdens bedste spillere indenfor CS:GO. Men man kan også starte med et udviklingsprojekt, hvor man kan se på nye talenter, som man kan hente til så små penge som 5.000 eller 10.000 kr.
Der er 5 mand på et hold i de store esports titler.

MULIGHEDERNE ER LANGT STØRRE
Til sammenligning så har mange af de bedre esportspillere langt flere fans på social media end nogen dansk fodboldspiller kan mønstre. 
Fodboldfans kan måske se 2 kampe om måneden af deres hold, hvor esportshold oftest har mulighed for at se kampe næsten hver weekend.

Fordi esporten er født indenfor IT og cyberspace, så tilbyder esports teknikken en langt stærkere interaktion mellem seere, studie og spillere end man har set nogen steder i sportens verden.
Dertil skal tillægges at esporten for seere fortsat i høj grad er en gratis mulighed, hvilket naturligvis er lidt af en udfordring for TV selskaberne, fordi hele sportsverdenen er bundet sammen af, at nogle køber en billet til stadion eller nogle pay-per-view ting. Men salget af merchandise, t-shirts, sponsorater, VIP oplevelser osv. er fuldstændigt det samme.

Faktisk er nogle områder endda større end hvad sportens verden kan. I Counter Strike kan man købe et digitalt klistermærke, som man kan bruge når man selv spiller. Når der bliver lavet de større turneringer rundt omkring i verden, så har fansene mulighed for at købe disse digitale klistermærker og der bliver omsat for millioner og atter millioner af dollars i klistermærkepenge. Så esports fans kan både købe en t-shirt og et digitalt klistermærke. 

SEERTALLET EKSPLODERER
Seertallet i esporten siges at nå i omegnen af ca. 600 millioner i 2020, og så er sandsynligheden og muligheden for pay-per-view meget realistisk. Måske også TV selskaberne får øjnene op for mikrokøb til et kolossalt større marked end de nogensinde tidligere har arbejdet med. Dertil skal man huske, at det for f.eks. TV2 kun har handlet om dansk seere, men hvor de med esporten pludselig med et hug har et produkt der fra fødslen er international. På flad dansk kan et dansk TV selskab tilegne sig TV licensen og sælge f.eks. pay-per-view til mikro priser til mange mio seere.
Og det viser i virkeligheden hvorfor flere og flere TV selskaber så småt er begyndt at finde den store pengepung frem.

Esportens verden er nærmest født til mikrokøb og tallene er uhyrlige, og det gør regnestykket meget interessant for alle involverede parter. Nogle af verdens største turneringer som f.eks. Majors og LCS er nærmest funderet fra mikrokøb som i nogle tilfælde kan tælles i mia. 

Beşiktaş
Det store tyrkiske fodboldhold søsatte sig allerede i esporten i 2015 med et League of Legends hold, som de fortsat driver. Siden har klubben både kastet sig ud i Fifa og PUBG.

Men nu for første gang nogensinde, som et af de større etablerede sportsklubber har Beşiktaş erhvervet sig et pigehold i Counter Strike. Det er lidt interessant i mange henseender.

For det første er fodboldverdenen jo i høj grad præget af at være en drenge verden, og for at det andet er pige CS ikke ret udbredt endnu. 

Det bliver interessant at se, om det her nu hjælper andre piger i gang rundt omkring i verden, og om andre organisationer vælger at optage pige esport. Hvis det sker, er der ingen tvivl om, at også pige esport vil begynde at tiltrække større opmærksomhed efterfulgt af større investeringer.

Under alle omstændigheder er det både et utraditionelt og utroligt spændende skridt som Beşiktaş har taget.

For pigernes vedkommende er det ikke helt uerfarne kræfter. Holdet stammer fra Res gaming, som blev nr. 2 til verdens største pigeturnering til Copenhagen Games.  Med nogle spillere som både har stor international erfaring samt en stærk international spillerprofil, er der lagt op til at pige CS, nu faktisk har en gylden mulighed for vækst som den ikke har haft tidligere.

Kilder
bjk.com.tr/en/
Gosugamers
Sporx.com
fanatik.tr
Gamepedia.com


Login
 Glemt password?
Registrer