Log ind Opret Bruger

SPC Lix Plus Wireless

17-10-2022 - Bjørn - 982 Visninger

SPC brandet kender vi ikke så meget til i Danmark, men det kommer til at ændre sig

Vi tager et kig på den ultra lette RGB gaming mus, LIX Plus Wireless fra SPC GEAR. Musen kommer i det efterhånden genkendelige design når det kommer til letvægts mus, vi kigger nærmere på om de kan følge med de kendte brands.

 

Skrevet af Jonas Duborg

 

HVAD FÅR MAN MED I KASSEN

 

 

LIX Plus’en ankommer i en lille, solid og LAN-venlig mørkegrå plastboks, en tynd pude på indersiden af låget beskytter indholdet ved eventuelle bump.

 

 

Inde i kassen er musen placeret i noget tyndt og fleksibelt plastik. Plastikken føles en anelse tyndt, og SPC kunne godt her have valgt et andet materiale end tyndt plastik, da det havde givet en anden følelse når det kommer til kvaliteten.

 

 

Under plastikken findes manualen, klistermærke og ekstra glides til bunden af musen og ledningen til at lade musen op med.

 

  • SPC GEAR Lix Plus Wireless mus 
  • 1,8m kabel 
  • Manual
  • Et sæt ekstra glides
  • Klistermærke med SPC Logo

 

DET TEKNISKE

 

Her kommer vi til selve de tekniske specifikationer, de er taget direkte fra producentens hjemmeside.

 

  • Boks Dimensioner (mm): 161 x 115 x 50
  • Vægt (g): 69 (+/-1)
  • Højde (mm): 38,5
  • Bredde (mm): 65,7
  • Dybde (mm): 126
  • Kabel længde (m): 1,8
  • 6 programmerbare knapper
  • Sensor: PIXART PAW3370
  • PTFE fødder
  • Fult programmerbart ARGB lys
  • LED farve: 16,8 MLN
  • Polling Rate: 1000HZ
  • Maximum Sensitivity: 19000 DPI
  • ”Paracord” kabel
  • Default DPI settings: 400, 800, 1000, 1500, 2000, 3000
  • Windows 10 kombatibelt software 
  • Max tracking speed : 10.16 M/S
  • Knapper (levetid): Kailh GM 8.0 (80 millioner kliks)

 

SOFTWAREN

 

 

Hurtig automatisk installation af driver samt software, når musen tilsluttes og oplades, det kan selvfølgelig også hentes på producentens hjemmeside hvis der er fejl.

 

Her har vi mulighed for at ændre på hvordan funktionerne til hver tast er sat op. 

 

 

Her har man mulighed for at ændre værdierne for de 6 DPI indstillinger, som skiftes ved klik på DPI knappen lige bag hjulet. Farven skifter med alt efter hvilken af de 6 dpi indstillinger og denne kan man også selv vælge.

 

Her findes også ripple control og angle snapping, hvis man har behov for det. LOD kan indstilles til 1 eller 2mm. USB Polling Rate kan indstilles mellem 125 og 1000hz. Til sidst er der musens parametre som følsomheden, scrolling hastighed eller hastigheden på dobbeltklik.

    
 

 

På tredje faner er det muligt at lave diverse makroer.

 

Lyset kan også indstilles med forskellige farver i forskellige mønstre og effekter, eller helt slukkes. 

 

DESIGN

 

 

Med det utroligt flotte og minimalistiske design og RGB formår de at få Lix Plus til at se virkelig rå ud. Fra oven ser musen virkelig godt ud med det flotte honeycomb design, især med lyset tændt så ser den virkelig ikke kedelig ud. 

 

 

SPC GEARs logo lyser op gennem hullerne nær bagenden i den udvalgte farve eller skiftende mønster. Her ser vi også tydeligt den lille røde 6. knap på toppen, hvor vi skifter mellem de forudindstillede DPI settings.

 

 

 

Her ser vi musen fra siden, hullerne på siden af musen synes jeg personligt ikke virker ubehageligt og giver faktisk et godt greb om musen. 

 

Her finder vi også de gængse frem/tilbage knapper som vi kender dem. Som det kan ses, er der ikke mere på denne mus end man har behov for.

 

 

På højre side af musen sker der ikke det vilde ud over at temaet naturligvis fortsætter her. Man kan forestille sig, hvordan den ser ud på en sen aften når man kan se lyset pulsere ud gennem alle siderne.

 


Honeycomb temaet fortsætter hele vejen rundt, også her under musen og det er tydeligt at fokus har været på at gøre musen så let som muligt uden at skade holdbarheden.

 

 Lidt til højre fra laseren sidder en tænd/sluk knap der slides frem eller tilbage, denne har en god lille forhøjning, som fungerer fint til at man ubesværet kan tænde/slukke sin mus.

 

Donglen findes nede i det ene hjørne, den kan godt drille lidt idet der ikke er meget plads til fingrene men det er jo desværre begrænset hvor de kan sætte den.

 

 De fire PTFE glides har man valgt at sætte i hvert hjørne, og umiddelbart har der ikke været nogle problemer med at musen hænger på midten af musen.

 

er på fronten kan vi se det diskrete LIX+ i skrift på spidsen af venstre musetast. Honeycomb designet går helt fra bagenden af musen og helt ud over starten på højre og venstre musetast, jeg synes dog ikke man mærker det ved brug af knapperne. 

 

Selve hjulet har sin egen lys effekt gennem striben i midten, som også indikerer hvilken DPI setting du bruger. Derudover er hjulet lavet i gummi og har grebsmønster på, som hjælper med et bedre grip i kampens hede.

 

På bagenden her kan vi også se en ”backlight” strip som næsten får musen til at ligne en sportsvogn med neon under. Det er endnu en simpel måde de har formået at få en mus, som ellers ville se ekstremt almindelig ud, til at være meget iøjnefaldende.

 

DET DAGLIGE BRUG

 

 

Lix Plus har virkelig haft snydt mig lidt, da jeg med det samme tænker at her er der lagt mere vægt på design og flashy farver, end på at optimere brugen. Det er bestemt ikke tilfældet, den er knivskarp, den ser flot ud imens den også viser hvad en gaming mus også kan være. En underlig følelse af at den både er meget blæret, men samtidig kunne man sige ”less is more” om den, idet den er så ufatteligt let og ukompliceret. 

 

Venstre og højreklik knapperne er dejligt store og giver en god klik-lyd ved brug, de resterende 3 knapper giver også en god respons. Personligt benytter jeg mig mest af "klo" grebet når jeg spiller, til det passer alle muse-knapperne perfekt med min hånd, også knap 4 og 5 ved tommelfingeren sidder godt. Ved en hurtig gennemgang af andre greb på musen, vil jeg mene at knap 4 og 5 muligvis sidder lidt langt tilbage, når jeg lader hele håndfladen hvile på musen. 

 

Hjulet er lavet af lækkert gummi, det kører i små hak og fungerer upåklageligt og er nemt at styre. Generelt set er den virkelig behagelig at bruge. Musen kan også bruges effektivt et godt stykke fra donglen, hvor jeg har en tendens til at tage musen med over i sofaen og bruge tv’et som skærm, her virker Lix Plus helt upåklageligt.

 

Jeg vil mene den har en god batteritid, på den lille uges tid jeg har haft testet den har den røget under de 25% batteri en enkelt gang, hvor hjulet begynder at blinke rødt. den blev hurtigt ladet igen med det lækre opladerkabel. Den har også den fordel at den automatisk går i standby mode, så den ikke benytter unødvendig strøm, hvis man sidder midt i en 2 timers video eller andet. 
 

Ledningen er virkelig lækker, fleksibel og oser virkelig kvalitet. Selve musen er ekstremt let og vejer kun 69 gram, men det er ikke sådan at den føles skrøbelig på nogen måde. Jeg synes den har været rigtig god ved hånden, også over længere perioder, hvor jeg enten har gamet eller bare været ved computeren i mange timer. Den har været nem at sætte op og bruge, som en mus bør være, men stadig er der muligheden for at åbne den tilhørende software og specificere mere præcist hvad man vil have ud af den. Jeg har personligt haft stor glæde af den i FPS genren herhjemme. 

 

KONKLUSION

 

 

Komfortabel og med et virkelig lækkert design og god performance. Kompleks men ukompliceret. En god gamer mus, der virker hurtig og præcis.

Man har mulighed for at indstille de seks forskellige DPI settings, samt farveshowet i den tilhørende software så du kan få musen til at matche resten af dit RGB setup.

 

Overordnet set er musen virkelig behagelig at bruge og så let som den er, samt at luft passerer igennem den, så kan man hurtigt glemme at den er der. Faktisk måtte jeg i starten slå op om den indeholdte en blæser eller lignende da jeg var overbevist om at den blæste på min håndflade. Jeg har været virkelig imponeret over Lix Plus, egentlig går jeg personligt ikke op i RGB og den slags, men synes nu designet på musens krop, samt en dæmpet pulserende farve er ret lækkert når man en gang imellem får kigget derned. I det hele taget er jeg meget stor fan af denne mus, vægten og performance mæssigt leverer den bare en god oplevelse.

 

Rengøring indeni kan bekymre mig på sigt, da den vel skal skilles ad hvis man vil rengøre den ordentligt eller som minimum blæse med trykluft ind i musen. 

 

Knapperne sidder som de gør så den kan ikke ændres til eksempelvis, at have knap 4 og 5 på modsatte side til en venstrehåndet spiller, men selve kroppen på musen synes at være til både højre og venstrehåndede. 

 

Vægten er fastlåst, så den er helt klart bygget til gameren der vil have den lettest mulige trådløse mus, så hvis man foretrækker lidt vægt i er det her ikke musen til dig. Det er heller ikke sikkert at alle vil finde den ligeså behagelig i hånden, på grund af det honeycomb designet


 

I min optik er dette en mus man kan designe andre trådløse gaming muse ud fra, fokus på lav vægt, komfort, funktionalitet og simplicitet. Så er den godt nok krydret med noget lækkert RGB lys og sådan, men det er nu bare visuelt og en lille side-bonus. Jeg vil klart anbefale den til alle der kigger efter en letvægts gaming mus, uden at den behøver at have 200 knapper og features. Den er simpel, den er let, den er en knivskarp til gaming, den er komfortabel og så ser den sgu også godt ud. Så vil jeg også mene for mig personligt at den føles bedre end andre gaming muse jeg har prøvet i den prisklasse. Jeg er tæt på at give den, den helt vilde 10/10, men vil mene at det er forbeholdt en mus man kan ændre lidt mere på alt efter præference hvad angår knapperne. Til prisen en virkelig god gamer mus med lidt RGB ”flash” indover. 

 

Du skal logge ind for at kunne skrive kommentar

Copyright 2024 © Esport.dk