Dansk esport 2017-2018

Så er den søde juletid over os igen, og sammen med det kan vi se frem mod afslutning af året. Og hvilket år det har været set med esports øjne :-) Dansk esport fik et boost i starten af 2016 og man må sige at væksten er fortsat hele vejen videre igennem 2017. Esporten er vokset som noget kulturelt, som sport og som forretning. EVENTS Af nye større begivenheder må siges at være Blast Pro Series i København, samt den største af dem alle, nemlig Pro League med ESL som kom til Odense. To store turneringer med et anderledes koncept, som de sidste par år har løbet sejrgangs rundt omkring i verden. Få tophold, stor flot scene og en hulens masse tilskuer. At det lykkedes med denne type af turnering/events, underbygger at esporten har et meget stærk fundament i Danmark. Af andre større ting omkring events kan nævnes Copenhagen Games med 5.000m2 med fuldt hus med både spillere og udstillere fra hele verden NPF som bare vokser og vokser. I år fik de for første gang alvorlige tekniske problemer, men det har alle prøvet før eller senere Cross Border Esport, som var en større satsning i Sønderborg, men som dog ikke fik den fornødne opbakning The Party Next Generation (TPNG) i Aars. Fuldt hus med den igen til næste år allerede Geeks Gone Wild flyttet til Gigantium i Aalborg. Forøget til 1500 pladser. Jeg synes det er for tidligt, men vi må se. Netparty Herning er et event som ikke altid er så synlig, men det her været der længe og vokser stille og roligt. Danmark har altid haft mange gaming events, men de har traditionelt set været en god blanding af lanparty og esport. Eneste event i lang tid, der har været med hardcore esport, har været Copenhagen Games, samt Danmarks Mesterskabs touren der blev spillet i starten af 2017. Men det er der ved at blive ændret på nu, og jeg tror at 2018 vil byde på endnu flere aktiviteter på eventsiden. TURNERINGER Også på turneringsdelen er vi begyndt at se lidt bevægelse. Der er kommet flere arrangør til, og indsatsen er begyndt at tage til. For os her på esport.dk hilser vi alle nye tiltag og konkurrenter velkommen. Vi mener at jo flere hænder der kommer ind i branchen, jo mere vil branchen vækste og jo bedre vil produkterne blive. Konkurrencen er sund for os alle. For vores vedkommende har året set således ud : EDU CUP CSGO 2 sæsoner med 124 hold EDU CUP LoL blev indlemmet sidst på året og har haft en sæson med 45 hold King of Nordic. 3 sæsoner med ca. 447 hold, der dog ofte er mixhold FirmaCS. Vi blev partner på afvikling af FirmaCS og det glæder vi os rigtigt meget til at arbejde på. Sidste sæson i 2017 bød på 128 deltagende virksomheder WAOO CS:GO ligaen, har haft 3 sæsoner med ca. 200 hold Der er ingen tvivl om det fortsat vil vækste på turneringsdelen, men i takt med udviklingen vil vi også se øget konkurrence om sponsorpengene, om spillerne og om gæster og tilskuer. UDDANNELSE Vi så i starten af året nogle efterskoler begynde med seriøs esport. Og det har i den grad taget så meget fart at vi, i dag i Danmark, har i omegnen af ca. 100 skoler hvor der bliver undervist esport. I dag er der således både efterskoler, gymnasier, folkeskoler, idrætshøjskoler, ungdomsskoler osv. som har esport på programmet. Nogle har det som valgfag hvor andre er gået all ind med decideret esports linier. BRANCHENS STØRSTE UDFORDRING Den lidt kedelige ting for turneringerne er dog fortsat noget branchen har døjet med i rigtige mange år, og som ser ud til fortsat at være et problem. Holdene kan ikke finde ud af at holde sig sammen. Det er alt for ofte at hold splittes, og det nedsætter tempoet for væksten på hold siden.  Desværre har det en direkte påvirkning på hvor mange virksomheder der vil ind i esporten. Jeg håber at med de flere og flere sponsorater der lander i esport, vil vi se flere og flere hold begynde at holde sig stabile. Det er ret vigtigt for både holdene selv og for hele branchen. HVAD SKER DER I 2018 Der er ingen tvivl om at væksten vil fortsætte videre i 2018, og hvis man er investor, så skal man til at tage fat i det her nu. For efter 2018, så vil det koste en del mere at komme ind i branchen. Jeg tror at 2018 vil byde på: Generelt vil væksten fortsætte ind i 2018. Vi vil se flere virksomheder bevæge sig ind på esporten, og deraf også flere organiseret hold med lønninger til spillerne. Der vil blive flere topholdsprojekter, men også bredden vil vokse. Foreningerne kommer til at vækste kraftigt, flere turneringer og flere events vil se dagens lys. Men også andre typer af forretninger og projekter vil dukke op.  Der vil være arbejde for alt fra marketingsfolk, sælgere, koordinatorer, undervisere osv. Det vil brede sig endnu mere og blive en større og mere integreret del af det danske samfund. Talent Talentscouting, talentudvikling og forretning med salg af talenter vil begynde. Omend det er lidt for tidligt at tjene penge på det, fordi der ganske enkelt er utrolig mange ledige talenter, så vil denne del af branchen begynde at etabler sig med flere aktører. Netcafeer Netcafes konceptet vil opleve en boost. Vi vil se flere og større netcafeer og de vil ændre både stil og navn til gaming centre, esports centre og lign. Omfanget og brugen af netcafeerne vil også få en boost med mange nye tiltag og nye måder at bruge dem på. Data  Fordi gaming er IT, så er der så meget data at samle op på, og vi vil se de første seriøse tiltag udenfor branchen som vil begynde at arbejde med bigdata indenfor gaming og esport, hvor det handler om at lave forretning på data. Der er lang vej endnu, men det vil begynde, og det vil give bedre statistikker at arbejde med. Det offentlige Vi er allerede begyndt at se flere kommunale politikere begynde at bakke op om esporten, og i løbet af 2018, vil vi nok se flere politikere på national plan begynde at gøre en indsats. Flere kommuner vil forsøge at invester for at få nogle større turneringer, men det løb er ved at være kørt. Der er i princippet kun Dreamhack Masters tilbage at købe sig ind på, ihvertfald af de store events på vore breddegrader, og jeg tror at den kommer til DK. Spørgsmålet er bare hvornår og hvor den lander. Derudover er der naturligvis LCS og noget Dota, men det er ikke lige rundt om hjørnet for DK. Jeg er ikke sikker, men håber at 2018 vil blive det år hvor det offentlige begynder at blande sig i esporten når det kommer til uddannelse, foreninger og midler. Der er brug for det, og rent samfundsmæssigt giver det mening og er relevant at bruge krudt på nu. Vi kan kun håbe at politikerne kommer igang under opstarten hvor der er brug for dem, og ikke bare kommer haltende bageefter som de gøre med alt andet. Superligaen Om selveste Superligaen kommer igang med esporten vides ikke, men der er ingen tvivl om vi kommer til at se flere Superliga klubber gå mere ind i esport end vi ser lige nu. For Superliga klubberne er det jo her jo en oplagt mulighed for at udnytte deres eksisterende "produktionskapacitet" til mere og nyt. Forskellen er at kampen her bliver spillet digitalt, men ellers er alt andet bagved det samme. Salg af sponsorater, merchandise salg, billetter, fanskare, diætister, motion, sundhed osv - det er fuldstændigt det samme i fodbold som der er med esport. Derfor kan Superliga klubber i høj grad næsten overføre deres eksisterende resourcer og kompetencer ind i esporten. Der er masser af esportskyndige der gerne vil ind og lege med Superliga klubberne, og derfor tror jeg at den største udfordring Superliga klubberne har er sig selv, og egen politik. De skal turde at se på andet end kun hvad de selv er vandt til og de skal se perspektiver i potentiel forretning og kultur i esport. Esporten er begyndt at blive voksen, og de skal se at hoppe på vognen - ellers vil branchen etabler sig selv, udenom dem. Foreninger og forbund Der vil komme flere foreninger. Både rene esports foreninger, men også en vækst hvor eksisterende foreninger optager esporten. DGI, Firmaidrætten, Atletik forbundet og en række andre er kommet igang, men organisering af foreningerne er dog en anelse uklar, fordi DIF ikke rigtigt har bidt til endnu. Der er ingen tvivl om der er brug for de penge som DIF sidder på, men det er forbundet med en række udfordringer. I fodbold er der ingen der ejer selve bolden eller spillet, og derfor har de forskellige forbund fuldstændig råderet over hvordan man vil udvikle. Det er ikke tilfældet med esporten, hvor der rent faktsik er nogle større kommercielle virksomheder som ejer spillene, og som ikke er bange for at udvikle med egen forretning i tankerne. Det gør det dog ikke helt umuligt, men den del alene giver en del udfordringer for DIF og forbunds verdenen som sådan. Hvor der er vilje er der vej! Omvendt så tænker jeg at det ikke jo i forvejen kører som smurt med al det ballade der har været f.eks. i DBU og Fifa regi. Der er altid nogen som bestemmer og der er altid nogen som ikke kan finde ud af at hvad der er dit og mit - og derfor så finder man nok ud af det, selvom der er virksomheder som ejer esports spillene. Derudover så er DIF til en vis grad medlemsstyret og der må være en fordelig af udlodningsmidlerne som er baseret på antal medlemmer. Og her vil esporten udgør en klar trussel imod de eksisterende forbund i DIF, fordi esporten  kommer til at fylde meget med mange medlemmer,  og derfor kan der ikke forventes en kæmpeopbakning  fra de eksisterende medlemmer i DIF, medmindre de rent faktisk begynder at optage esport selv. Der er mange unge og penge i esport - de skal nok bide til på et tidspunkt, og jeg tror at især vil DIF nok have en interesse for at gøre det inden nogen politikere vridere armen om på dem. Udannelse Væksten indenfor skoleområdet vil fortsætte. Vi vil se både flere skoler og flere skoletyper gå ind i esport. Vi vil også se at de tungere uddannelsessteder som gymnasiel uddannelser, universiteter og lign. vil opleve det lidt sværer end efterskoler og ungdomsskoler med esport, men de vil komme på. Dette betyder også at behovet for undervisere bliver større og større, men der bliver også et behov for at klæde esports kyndige på med noget pædagogisk viden, for den mangler lige nu. Der er mange der gerne vil undervise esport. Men folk med undervisnings-relevant baggrund har sjældent indblik nok i esporten, og de esports kyndige har sjældent nogen pædagogisk fundament. Der skal udvikles en del endnu på den front. Events Vi har allerede set en kraftigt vækst med events i både antal og størrelse. Jeg tror ikke der plads til så mange flere store events, men flere vil helt sikkert prøve sig. Mit bud er at det vil højne kvaliteten af events, men samtidig vil det også skille fårene fra bukkene så at sige. Vi vil se nogle events lukke og slukke i løbet af 2018. Pro League er i Odense de næste 2 år ihvertfald, og Blast Pro har et langsigtet mål med mange forskellige byer, så det bliver nok med mere fokus på udlandet. Copenhagen Games er flyttet ind til Bella og går fra 5.000m2 til 12.000m2. Lykkedes det at fylde det hele ud, vil det fortsat være landets største esports event. Udover det vil events med ca. 50 - 300 personer vokse, og dække en meget stor del af landet, og på den  måde være med til at skabe en del af fundamentet til udvikling af dansk esport. FRIVILLIGE KRÆFTER Midt i alle de her mange millioner må vi ikke glemme alle de mennesker som har lagt en masse frivillige timer i dansk eSport over de sidste 16 år. De har til en vis grad sikret fundamentet for at alt det vi gør nu kan lade sig gøre. Uden frivilligheden var eSport ikke kommet dertil hvor vi er idag. VI GÅR I HI Jeg ønsker allesammen en rigtig glædelig jul og godt nytår når I kommer så langt. Og så vil jeg slutte af med min lille fortælling om Julen som jeg gør hvert år :-) Mvh. Zahid Butt CopenhagenGames.com | Esport.dk | EsportService.dk | cph-esport.dk | FirmaCS.dk | slap.dk
  Juletiden også er en tid hvor mange stresser rundt fordi det at købe gaver kommer bag på en, og man den sidste uge inden jul pludselig blive opmærksom på det. Det er lidt ligesom påsken altid kommer bag på DSB og deres køreplaner - det er 2 ting der er sikre hvert år.
For kristne er Julen en fejring af Jesu fødsel. Man kender ikke den nøjagtige dato, men den er af kirken sat til 25. december. I mange lande fejrer man den aften før og deraf navnet juleaften.
Juletiden bliver også sat i forbindelse med tidspunktet hvor dagene vender. På den nordlige halvkugle er 21. eller 22. juni den længste dag og kaldes sommersolhverv, og 21. eller 22. december er den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte. (Wikipedia) Til julen hører også rigtige mange traditioner, historier og myter. Altsammen forskellige fra land til land. En af traditionerne som de fleste mennesker over hele kloden kender er Julemanden. Men hvor stammer Julemanden egentlig fra og hvad er hans baggrund.
JULEMANDEN har eksisteret i rigtige mange forskellige former, typer og udseender igennem tiden. En af de personer som efter sigende har givet lidt personlighed til Julemanden er St. Nikolai fra MyrA (tyrkiet), hvor han var biskop i det fjerde århundrede.
(oldgræsk teater i Myra) En af historierne omkring St. Nikolai er historien om familien som under svære vilkår ville sælge en af deres 3 døtre således at de sidste 2 kunne få en medgift. Da St. Nikolai hørte om dette kom han en sen nat og kastede 3 poser med guld ned igennem skorstenen og de landede i 3 strømper som hang til tørre ved kaminen. Der er nogle forskellige variationer af denne historie, men den dannede baggrund for den gode, gavmilde, venlige og gavegivende Julemand som vi kender idag.
St. Nikolais oprindelige grav i Myra, som blev tømt i år 1087 hvor resterne blev taget til byen Bari og bisat i katedralen der. Nogen mener at St. Nikolai døde 6. december, og denne dag blev derfor i mange år fejret med gavmildhed og gaver.
    Efter reformationen i det 1600 århundrede blev det forbudt at fejre katolske helgener, men traditionen med at feste og give gaver blev slået sammen med julefesten.  
Julemanden i 1600 tallet   I forskellige lande er Julemanden kendt med forskellige navne. I USA hedder han Santa Claus, i England Father Christmas, i Tyskland Weihnachtsmann, i Frankrig Pèrè Noël og Jultomten i Sverige. I 1600 tallet ankom hollandske immigranter til USA og de medbragte deres navn Sinterklaas. Dette blev forviklet til den idag amerikanske navn Santa Claus

Derefter var der i en lang årrække forskellige forfatter og designer der gav julemanden hans forskellige kendetegn. I 1808 kom han op at flyve en vogn trukket af heste og i 1823 får Julemanden sine rensdyr i digtet "A Visit from St. Nicholas" skrevet af forfatteren Clement Clarke Moore. Moore gav Julemanden samtidig den lille runde geleagtige mave der bevæger sig når han leer.

  I 1863 blev tyskeren Thomas Nast bedt om at lave illustrationer til Moores digt til en børnebog. Nast lagde her grunden til julemanden som han ser ud idag. I 23 år tegnede Nast Julemanden for en amerikansk magasin. Haddon Sundblom, en amerikaner med svenske forældre, begyndte at tegne Julemanden for Coca Cola første gang i 1930, hvorefter han tegnede en Juleman hvert år helt frem til 1964. En af Sundbloms mange Julemænd
En anden stor tradition er JULETRÆET I den førkristne tid, havde folk og folkestammer ofte hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. I det 15. og 16. århundrede, begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene. En anden historie fortæller, at Martin Luther skal have stillet et grantræ op i sit hjem og placeret stearinlys på grenene, som sindbillede af stjernerne der blinkede mellem grenene på skovens træer. I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker
I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til 1808, hvor grevinde Wilhelmine fra Holsteinborg Gods ved Skælskør i juletiden tændte lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Martin Lehman stammede fra Holsten, og skal have taget skikken med sig til København. På den tid begyndte skikken også at brede sig andre steder, udenfor Tysklands grænser. De første beretninger om juletræer i Norge stammer fra ca. 1820. Kilde: http://www.jule-aften.dk/julemanden.htm Wikipedia Google :-) Religion, oldnordisk mytologi,  solerhverv, geografi, noveller, digte og mange mange andre ting har således over rigtige mange år skabt den jul vi kender idag. I nyere tid som vi kender idag har erhvervslivet også haft deres andel i vores bevidsthed omkring julen. Men hvoromalting er så er det allervigtigste her i juletiden stadig det samme som startede med de første frø der blev sået til Julemanden helt tilbage fra Skt. Nikolais tid - venlighed, gavmildhed og gaver :-) Selvom der er meget stress, meget handel, penge og alt muligt andet involveret så skal man huske at den søde juletid er også en tid hvor vi skal værdsætte hinanden og huske de svage som vi måske kan afse en tanke og en skilling til. Herfra SLAP/eSport.dk ønsker vi alle en rigtig glædelig jul :-)  

Login
 Glemt password?
Registrer