Endnu en sæson af FirmaCS er konkluderet, og det blev for anden gang i streg Forsvaret der løb med trofæet efter et flot comeback i mesterskabsfinalen.
Tidligere vindere
- Sæson 1 : Esport Service
- Sæson 2 : Esport Service - nov. 2017 (finalister: Bilka Kolding, Føtex Hasseris, IT minds og Esport Service)
- Sæson 3 : DR License - mar. 2018 (finalister: DR License, Dust2)
- Sæson 4 : Webstarters A/S - dec. 2018 /Finalister: Webstarters, IT Minds)
- Sæson 5 : Jysk Telemarketing - april. 2019 (finalister: Forsvaret, Jysk Telemarting)
- Sæson 6 : HYDR eSport - dec. 2019 (finalister: HYDR eSport, Forsvaret)
- Sæson 7 : Forsvaret - apr. 2020 (finalister: IT Minds, Forsvaret)
- Sæson 8 : Forsvaret - dec. 2020 (finalister: Forsvaret, BardiskenCS)
Forsvaret |2-1| BardiskenCS
Efter lidt under 100 hold har kæmpet over 300 kampe, ramte vi finalen med Forsvaret og BardiskenCS.
Mesterskabsfinalen stod mellem to hold der igennem slutspillet har været brandvarme. BardiskenCS gik ind til kampen med blot ét nederlag igennem hele turneringen, og var umiddelbart det bedste bud på en forhåndsfavorit. Dog skulle de op mod Forsvaret som har utrolig meget erfaring fra tidligere FirmaCS sæsoner, og dette kom også til udtryk i selve finalen. Forsvaret havde ellers haft en mere shaky turnering, men for alvor fundet formen i slutspillet.
Det var BardiskenCS der kom bedst fra start på første map, Overpass. Selvom Forsvaret svarede igen med 12 runder, så var der ingen tvivl om at BardiskenCS skulle løbe med sejren. På andet map, Inferno, var det tid til at Forsvaret skruede op for deres aim og fandt formen fra slutspillet frem. Med hovedet koldt udspillede Forsvaret lige så langtsomt BardiskenCS for første gang i turneringen, hvilket resulterede i en 16-11 sejr på Inferno.
For første gang i turneringen var BardiskenCS for alvor under pres, og dette lagde grund for en neglebidder på sidste map, Mirage. Med momentum frem og tilbage mellem begge hold, var kampen så tæt at de to mandskaber måtte ud i overtid for at få afgjort sæsonen. Her var det Forsvaret der igen viste hvordan man holder hovedet koldt, da de tog fire runder ud af fire mulige. Med en sejr på 19-15 på Mirage kunne Forsvaret derfor løfte FirmaCS trofæet for anden sæson i træk.
Dybdegående stats fra kampen kan findes lige her.
Finale lineups
Forsvaret
|
BardiskenCS
|
Hvis man ikke fulgte med i kampen live på stream, så er der her et lille sammendrag af den spændende kamp.
Dette konkluderer ottende sæson af FirmaCS, som naturligvis vender tilbage med endnu en sæson i det nye år. Det var også den sidste finale fra Esport.dk i 2020, som er stærkt tilbage igen fra d. 4 januar.
(Tidligere billede af Forsvarets spillere fra Copenhagen Games)