De første finalehold i Metal CS:GO-ligaen er fundet

Der er efterhånden ikke mange uger til finalener i Metal CS:GO-ligaen, hvilket betyder at kun de bedste hold er tilbage i hver division. I sidste uge kvalificerede de første hold sig til finalerne, og efter den kommende uge står vi tilbage med top 3 i de forskellige divisioner. 

Vi vil her give jer et overblik over nogle af sidste uges kampe, samt præsentere programmet for denne uges playoff-kampe. 

Sidste uges overblik

Sidste uge bød på kampe i både upper- og lower brackets. I upper bracket spillede holdene om en plads direkte i finalen, hvorimod lower bracket kampene udelukkende handlede om overlevelse til næste runde. 

Vi står nu med det første finalehold fra hver division, som de næste uger kan få en tiltrængt pause inden finalerne i starten af juli. Kampene fortsætter i lower bracket, hvor der stadig er 2 runder at spille.  

Division 1

I Division 1 har der igennem hele turneringen ikke hersket nogen tvivl om at Accusata Scusata er det stærkeste hold. Mandskabet er indtil videre gået ubesejret hele vejen, og derfor ser vi dem nu også som det første finalehold i divisionen. Dette skete efter en sejr på 2-0 over 3MAT i sidste uge, og selvom det blev tæt på første map, så kunne 3MAT ikke hive overraskelsen i hus. Accusata Scusata kan derfor tage et par ugers pause fra serveren, og forberede sig ekstra grundigt til den store finale. 

I lower bracket var det Campus Vejle * Spar Nord og aebleskiver som vandt, og er nu et skridt tættere på at klare sig hele vejen til finalen. Sidstnævnte blev vist live på stream, da de mødte TapOne i en forholdsvis ensidig affære. aebleskiver startede ud med at vinde på Train, hvorefter de skød TapOne fuldstændig ud af banen på Overpass. På tirsdag mødes aebleskiver og Campus Vejle i en knald eller fald kamp - vinderen møder 3MAT i lower bracket finalen i næste uge. 

 

 

Division 7

Vi tager et spring ned i Division 7, hvor der efterhånden også er fundet en favorit til at løbe med det hele. TACAeSports Squire er nemlig klar til finalen, efter at de slog Golden Future Academy i en tæt kamp, 2-1. TACA eSports Squire har indtil videre ikke tabt en kamp i deres division, og må derfor anses som favoritten når vi kommer til finalen. Dog har flere hold vist at de kan spille op mod dem, og derfor kan holdet ikke slappe af i de kommende ugers pause. 

I lower bracket var det Egedal Esport - Ghost Legion og AalborgRebels U18 som spillede sig videre fra sidste uges strabadser. Begge hold gjorde det i dominerende stil med 2-0, og møder nu hinanden i en kamp som burde blive tæt. Sidst de to hold mødtes gik kampen i tre gange overtid, med Egedal Esport som sejrherrer, 25-21. 

 

 

Division 9 

Vi slutter af i Division 9, som ligeledes har fundet deres første finalehold i form af Valosity. Ligesom de to andre divisioner, er det første finalehold et mandskab som endnu ikke har tabt en kamp i turneringen. Valosity har indtil videre spillet flere tætte kampe, men der er endnu ikke nogle som har fået skovlen under dem. Valosity vandt i sidste uge over Falcons Evolve Black, i en kamp som var utrolig tæt, på trods af 2-0 resultatet. I begge kampe lå holdene side om side, men Valosity beviste igen at de kan få de sidste marginaler med sig når det gælder. 

I lower bracket er det Retake Rockstars og Eyepeek, som i den kommende uge vil spille om at gå videre til kampen mod netop Falcons Evolve Black. De to hold har endnu ikke mødt hinanden, så det bliver, på papiret, en meget åben kamp. 

 

Ugens program

Ligesom de forrige uger vil der kun være kampe om tirsdagen, og derfor streames der knap så meget. Streamen vil køre hver tirsdag, hvor der bliver sendt én kamp, som er valgt via afstemning. Hold øje med siden hver mandag for at have indflydelse på ugens afstemning. 

I sidste uge sagde vi farvel til flere hold i hver division, og denne uge bliver ingen undtagelse. I den kommende uge bliver der sorteret yderligere ét hold fra i hver division, hvilket betyder at vi efter denne uge står tilbage med top 3 i alle 10 divisioner. 

KIF eSport kom i playoffs og måtte se sig slået til KlanKrudt, hvor de blev sendt ned i lower bracket. Her tog KIF esport deres kamp 2-0, som også deres modstander CalmD gjorde, der startede i lower bracket. 

Se livestream programmet for ugen her: 

Live tirsdag d. 16 juni

|19:00| CalmD vs KIF eSport (Division 10)

Alle ugens kampe ser således ud: 

Følg med i morgen fra kl. 19:00 hvor vi blænder op for Metal CS:GO-Ligaen live på Twitch. Vil du følge med i alle divisioner kan det gøres på Toornament

Metal CS:GO-Ligaen Twitch

 


Login
 Glemt password?
Registrer