Riot Games fyrer direktør efter George Floyd-kommentar

Foto: Riot Games

For tiden strømmer utallige mennesker ud på gaderne i flere storbyer i USA, efter afroamerikaneren George Floyd døde, da han var ved at blive anholdt i byen Minneapolis. Fire politimænd var involveret i anholdelsen, hvor en hvid betjent satte et knæ i Floyds halsregion i flere minutter, indtil han ikke kunne trække vejret længere og mistede livet.

Anholdelsen har sat USA på den anden ende med flere hundrede demonstration under "Black Lives Matter"-banneret, og derfor falder Riot-direktøren Ron Johnsons kommentar på en meget tørt sted.

Ifølge mediet Vice skulle Johnson have skrevet i en facebookopdatering, at Floyd selv var skyld i sin død på grund af den livsstil, som han havde. Et billede er med til teskten, hvor der bliver listet op, hvor mange gange Floyd er blevet anholdt tidligere i sit liv.

"Det her er på ingen måde en chance for at gøre hans død til noget, der skal tolereres, og det burde stadig bliver efterforsket som en kriminalsag. Det er dog en mulighed for at lære folk (og børn), at den kriminelle livsstil aldrig resulterer i gode ting for dig selv og dem omkring dig," skrev Johnson på facebook.

Kommentaren faldt mange for brystet, da Johnson ikke rammer pointen i de mange demonstrationer. Floyd skulle aldrig være udsat for så hård en anholdelse i første omgang, men han blev det, fordi han var sort.

Riot satte en undersøgelse i gang for at komme til bunds i sagen, og efter en uge kom de frem til, at Johnson ikke kunne arbejde mere hos firmaet.

"Synspunktet i hele opdateringer er afskyeligt, og det strider direkte mod de værdier og den overbevisning om, at hvis man skal komme den systematiske racisme til livs, så kræver det en ændring i samfundet. Noget som vi engageret arbejder hen mod," skriver Riot i en pressemeddelelse.

Firmaet har tidligere gjort det klart, hvor de står. I sidste uge donerede de 11 millioner dollars til flere velgørenheder, der skal hjælpe de udsatte i samfundet. Samtidig havde LCS også fjernet 10 minutter fra sendeflade for at holde stilhed for at støtte lige rettigheder mellem alle mennesker.

De mange demonstrationer om sortes rettigheder er også kommet til Danmark, hvor der har været flere kampråb i flere byer.


Login
 Glemt password?
Registrer