NiP sender Astralis ud i mørket

Foto: Arkiv

Nedturen hænger stadig over hovederne på Astralis, der her til eftermiddag røg ud af DreamHack Masters efter et nederlag til Ninjas in Pyjamas på 1-2.

Første map var Train, som svenskerne havde valgt, og i første halvleg fulgte de to hold hinanden meget godt. Det så man også i scoren, som endte 8-7 i ninjaernes favør. Efter sidebyttet var svenskerne skarpere end Astralis, og de fik hurtigt et forspring på 15-7, men det var med til at vække danskerne. De fik kæmpet sig tilbage til 12-15, men på sjette mappoint fik NiP afgjort det til 16-12.

Næste map blev Nuke, og her tog danskerne teten fra start. Det har været en af "deres" maps gennem en længere periode, og det fik de vist. 7-0 kom de foran, inden NiP fik deres første på tavlen, og halvlegen endte derfor med en dansk føring på 11-4. Det så længe ud til, at ninjaerne ville lave en lignende comeback, som fra første map, men Astralis viste karakter til sidst, ved at tage de sidste fem runder i træk til en sejr på 16-8.

Det afgørende map var Overpass, og det gik tidligt galt for Astralis. Samholdet var ikke helt på plads, men det var også forventet. De kom bagud med 1-7, inden de igen fik point på tavlen. Men fanden tog fat i danskerne, og de fik kæmpet sig op på 7-8, blandt andet takke været dette vilde clutch af Peter "dupreeh" Rasmussen.

Danskerne kørte videre i anden half, men NiP havde ikke givet op, og de vandt stadig enkelte runder. Til sidste fulgte de hinanden tæt, og det kunne have været gået begge veje. Astralis kom op på 15-10, men de kunne ikke lukke kampen, som derfor endte i overtid. Her var det igen meget tæt, og først i anden overtid fik NiP afgjort kampen til deres fordel med en sejr på 22-18.

Resultat

Train

Astralis (12-16) NiP

Nuke

Astralis (16-8) NiP

Overpass

Astralis (18-22) NiP 

I næste runde venter Vitality for svenskerne.

DreamHack kan følges på både Twitch og TV2 Zulu, hvor MAD Lions fortsat er med i kampen. 


Login
 Glemt password?
Registrer