Slutspillet starter i Metal CS:GO-Ligaen

Metal CS:GO-Ligaen træder i denne uge ind i slutspillet, efter at alle hold har kæmpet med næb og klør i deres grupper. I slutspillet er holdene blevet seedet alt efter hvordan de klarede det i grupperne, men ingen hold er ude af turneringen endnu. 

Vi vil her give jer et overblik over nogle af sidste uges kampe, samt præsentere programmet for denne uges playoff-kampe. 

Sidste uges overblik

Med hele 10 divisioner i ligaen har vi valgt fremover at udplukke nogle divisioner til hver uges overblik. I sidste uge var vi vidne til kampe fra Division 1,2 og 3 på stream, og derfor tager vi nu et nærmere kig på disse. 

Division 1

Sidste uge bød på to live kampe fra division 1, startende med myth mod Accusata Scusata i tirsdags. Kampen blev spillet på Mirage, og der var aldrig tvivl om hvem det bedste hold var. Accusata Scusata gik ind til kampen ubesejret, og denne stime fortsatte. Med en sejr på 16-5 sendte de myth længere ned i gruppen, i mens de selv stak af i toppen. Accusata Scusata spillede deres sidste kamp i torsdags, som bød på endnu en sejr. Holdet går derfor 6-0 i gruppespillet, og må anses som en af de store favoritter i slutspillet. 

I torsdags var det gruppe A som var i fokus, da 3MAT og TapOne mødtes på Inferno. Det var toppen mod bunden, men alligevel gjorde TapOne kampen forholdsvis tæt. I sidste ende var det dog 3MAT der trak fra, og vandt kampen 16-11. Med dette resultat snupper 3MAT førstepladsen i gruppen, hvor TapOne må videre til slutspillet uden en sejr i bagagen. 

De to bedste hold fra hver gruppe starter slutspillet i upper-bracket, hvorimod bundholdene skal kæmpe sig igennem lower-bracket. 

 

 

Division 2

Også en kamp fra division 2 var på programmet, da Stidsholt IF Chargers og Femmøller.Main mødtes i tirsdags. Femmøller.Main gik ind til kampen som store favoritter, efter at have startet godt ud i ligaen. Selvom Stidsholt IF Chargers har haft nogle svingende resultater, blev det en utrolig tæt kamp på Nuke. Vi skulle helt hen i de døende runder før en vinder blev fundet - nemlig Femmøller.Main, som hev sejren hjem 16-13. 

Femmøller.Main topper derfor gruppe B. I gruppe A er det CALAMiTY som har klaret sig bedst, og har lagt op til et spændende slutspil.

 

 

Division 3

Sidste division i fokus er division 3, hvor Madsport Youngsters og Team Cade fra gruppe A, i torsdags mødtes på Inferno. Begge hold havde noget at spille for, men det var Madsport Youngsters der kunne gå glade hjem efter en sejr på 16-11. Med denne sejr sikrede de sig også førstepladsen i gruppen, efterfulgt af Stfunewbs som gjorde det tæt. 

I gruppe B er det AaB Alpha der igennem hele gruppespillet har siddet på tronen. Begge grupper har indtil videre budt på utrolig mange tætte kampe, så der er ingen tvivl om at gruppespillet bliver en neglebider. 

 

Ugens program

Eftersom vi er trådt ind i slutspillet vil der blive streamet knap så mange kampe. Streamen vil køre hver tirsdag, hvor der bliver sendt én kamp, som er valgt via afstemning. Hold øje med siden hver mandag for at have indflydelse på ugens afstemning. 

Se livestream programmet for hele ugen her: 

Live tirsdag d. 2 juni

|19:00| Fem Flade vs. smokem (Division 6)

 

,

Følg med i morgen fra kl. 19:00 hvor vi blænder op for Metal CS:GO-Ligaen live på Twitch. Vil du følge med i alle divisioner kan det gøres på Toornament

Metal CS:GO-Ligaen Twitch


Login
 Glemt password?
Registrer