LCS-løn eksploderet: Gennemsnittet stiger markant

Gennemsnitslønnen for en professionel spiller i den bedste amerikanske LoL liga, LCS, er i følge Hal Biagas, fra NALCS Players Assiciation (NALCSPA), endnu en gang eksploderet. Dette løftede Biagas sløret for, da han i går deltog i podcasten "Essential Esports".

Efter sigende er er gennemsnittet det seneste år steget fra over 300.000$ til over 400.000$ i årlig løn, hvilket svarer til over 2.7 millioner danske kroner. Lønningerne for LCS-spillere har været stigende siden 2017, hvor gennemsnittet i følge en undersøgelse af ESPN, lå på omkring 105.000$. 

Selvom at den gennemsnitlige løn er høj, så er der ingen meldinger om de højeste og laveste lønninger i ligaen. Stjernespillere som Huni og Impact er i følge ESPN rygtet til at tjene over 1 million dollars om året, hvilket tegner på at dette gennemsnit bliver overgået med længder af de mest populære spillere i ligaen. 

 

Den store stigning sker på baggrund af franchise systemet, som blev en del af ligaen i starten af 2018, og har sidenhen været med til at trække en masse nye midler og sponsorater ind. 

Biagas nævner også at de for første gang, over det seneste år, har haft en reel database med lønninger, som har været delt med spillerne og deres agenter. Denne database har kunnet hjælpe spillerne i kontraktforhandlinger, præcis som man ser det i andre sportsgrene. 

Officielle lønninger har været efterspurgt i flere år, og det ligner nu for alvor at esporten i League of Legends bevæger sig i den retning.

Med forsikring om at LCS-spillerne ikke sulter, kan vi nu se frem til endnu et split i den bedste amerikanske liga. LCS Summer starter fredag d. 12 juni


Login
 Glemt password?
Registrer