Metal CS:GO-Ligaen går ind i de sidste grupperunder

Vi nærmer os de afgørende runder i Metal CS:GO-Liga gruppespillet. De sidste to uger har alle hold været i ilden fire gange, og i denne uge skal de sidste to runder afvikles. 

Vi vil her give jer et overblik over sidste uges strabadser, samt kigge frem på ugens program. 

Sidste uges overblik

Med hele 10 divisioner i ligaen har vi valgt fremover at udplukke nogle divisioner til hver uges overblik. I sidste uge var vi vidne til kampe fra Division 1,3 og 10 på stream, og derfor tager vi nu et nærmere kig. 

Division 1

I den øverste division fik vi i tirsdags fornøjelsen af at se 3MAT mod Falcons Esport, hvor det var 3MAT der hev en sejr hjem på Overpass. Blot to dage efter mødtes de to hold igen, men denne gang med Falcons Esport som vinder. De to hold har derfor sat sig i toppen, hvor Campus Vejle * Spar Nord ligger efter. Sidst har vi TapOne, der stadig mangler at få en sejr i hus. 

I gruppe B er det Accusata Scusata som alene har indtaget førstepladsen - et hold som vi i den kommende uge skal se på stream. Lige i hælene har vi myth, som har haft nogle blandede resultater, men trods alt stadig er fint med. I bunden ligger aebleskiver og SprayAway og kæmper side om side. De to hold mødes i morgen i en utrolig vigtig kamp. 

 

 

Division 3

I Division 3 fik vi i sidste uge et sandt topopgør på skærmen, da Bubz og Børnene mødte Stfunewbs. Kampen blev spillet på Nuke, og her var der ingen tvivl om at Stfunewbs var det stækeste hold. På trods af deres sejr ligger de stadig side om side med Bubz og Børnene, så der bliver tæt kamp om førstepladsen i den kommende uge. 

I gruppe B er det Jyderyp Esport der har sat sig i toppen, men med AaB Alpha lige i hælene, som i skrivende stund er en kamp bagud. Det kunne derfor godt tyde på at gruppen skal afgøres når de to mandskaber mødes i morgen. 

 

 

Division 10

Selvom vi er nede i Division 10 var der ikke mangel på interesse, da vores læsere i torsdags stemte for at se KlanKrudt vs. TheHighestFives på stream. Kampen blev dog ikke så spændende som håbet, efter at KlanKrudt på Nuke dominerede TheHighestFive. KlanKrudt har indtil videre vundet alle deres kampe uden problemer, så der skal virkelig ske overraskelser hvis dette skal ændre sig. 

I gruppe B lader det også til at Anti- Awesomeness har styr på det, efter at have taget tre sejre ud af tre mulige. 

 

Ugens program

I denne uge skal gruppespillet afsluttes, så det er nu at holdene for alvor skal vise hvad de duer til på serveren. Igen har vi to kampe fra Division 1 på stream, samt to kampe som bliver bestemt via afstemning her på hjemmesiden.  

Se livestream programmet for hele ugen her:

Live tirsdag d. 26 maj

|19:00| Stidsholt IF Chargers vs. Femmøller.Main (Division 2, gruppe B)

|20:00| myth vs. Accusata Scusata

Live torsdag d. 28 maj

|19:00| Madsport Youngsters vs Team Cade (Division 3 Gruppe A)

|20:00| 3MAT vs. TapOne

Følg med både i morgen fra kl. 19:00 og torsdag, på samme tidspunkt, hvor vi blænder op for Metal CS:GO-Ligaen live på Twitch. 

Metal CS:GO-Ligaen Twitch


Login
 Glemt password?
Registrer