Se programmet for anden uge af METAL CS:GO-Ligaen

I morgen fortsætter METAL CS:GO-Ligaen, hvor alle hold skal ud i tredje spillerunde af gruppespillet. 

Sidste uge bød på to kampe fra Division 1, som så småt gav et indblik i styrkeforholdet mellem ligaens bedste hold. Derudover fik vi fornøjelsen af to kampe fra Division 6, efter ugens to afstemninger. 

Kampe i fokus

Ugens første kamp er mellem Falcons Esport og 3MAT som bliver spillet i morgen kl. 20:00.

Falcons så vi i sidste uge, da de åbnede ballet mod Campus Vejle * Spar Nord med en overlegen sejr på Overpass. Derudover vandt Falcons også deres opgør i torsdags, hvor det var TapOne der fik tæv. 

Modstanderne fra 3MAT, tidligere kendt i ligaen som 2MAT, gik ligeledes ubesejret i sidste uge. Holdet vandt en tæt overtidskamp mod TapOne, efterfulgt af en "gratis" sejr mod Campus Vejle * Spar Nord, eftersom holdet ikke mødte op til kamp. 

De to hold skal derfor i en direkte duel om førstepladsen i gruppe A, så der er lagt op til at starte ugen med et brag. 

Line-ups:

3MAT

  • KæppeN
  • Knuller
  • KangenGG
  • Mathias
  • Sow1e

Falcons Esport

  • Speedy
  • WGaard
  • RavneFar
  • Bunke
  • Kaspara

 

På torsdag kl. 20:00 blænder vi op for ugens andet live Division 1 opgør, som er mellem SprayAway og myth. 

Sidste uge oplevede vi også SprayAway på stream, da de mødte aebleskiver, og tabte, i en tæt kamp på Overpass. I denne uge er SprayAway på udkig efter at have de sidste marginaler med sig, efter to utrolig tætte nederlag i første uge. 

myth er et hold vi endnu ikke har set på stream, men bestemt ikke ukendt i ligaen. I sæson 14 deltog holdet under navnet Finderselvud, og i sæson 13 med navnet Aquiver Esport. myth har indtil videre kun spillet én kamp, som de vandt mod aebleskiver, og derfor er holdets form stadig en smule uvis. 

Line-ups:

SprayAway

  • ZnaQe
  • A1msterG
  • Nogla
  • crelle
  • Lupo

myth

  • Invade
  • EnJ0y
  • Dres
  • Stjern
  • Viggo

Udover kampene fra Division 1, vil der igen blive streamet kampe fra de resterende divisioner, startende med en kamp fra Division 3.

Husk derfor at hold øje med esport.dk, hvis du vil have en indflydelse i afstemningerne. Alle afstemninger finder sted hver mandag og onsdag fra kl. 12:00 til 17:00. 

Se livestream programmet for hele ugen her: 

Live tirsdag d. 19 maj

|19:00| Bubz og Børnene vs. Stfunewbs (Division 3, gruppe A)

|20:00| 3MAT vs. Falcons Esport

Live torsdag d. 21 maj

|19:00| KlanKrudt vs TheHighestFives (Division 10, gruppe A)

|20:00| SprayAway vs. myth

Bemærk at der stadig er kampe fra første uge som ikke er afviklet. Disse kampe spilles i aften. 

Følg med både i morgen kl. 19:00 og torsdag, på samme tidspunkt, hvor vi blænder op for Metal CS:GO-Ligaen live på Twitch. 

Metal CS:GO-Ligaen Twitch


Login
 Glemt password?
Registrer