Astralis vinder finalen i Road to Rio

Efter en lang og spændende turnering er Road to Rio i aften blevet afsluttet. I finalen havde vi naturligvis danske Astralis, der igennem det meste af turneringen har domineret. Danskerne spillede sig i finalen igennem upper bracket, hvilket betød at de startede finalen foran med ét map. 

Modstanderne fra G2 Esports spillede sig i går i finalen, efter at slå FaZe over tre spændende maps. Selvom Astralis per automatik startede foran, så var der stadig muligheder for G2 i den potentielt lange bo5. 

   Astralis |3-0| G2 Esports

Finalen startede ud på danskernes specialitet, nemlig Nuke. På t-siden kom gla1ve og co. flyvede fra start med den ene runde efter den anden. Først i ottende runde kom G2 på tavlen, men her var skaden allerede sket. Ved pausen var danskerne foran med 9-6, hvilket var rigeligt til at de på ct-siden kunne lukke kampen uden problemer. 

Efter en dominerende kamp på Nuke pejede alt på at Astralis skulle løbe med en samlet sejr. Næste map i rækken var Vertigo, og her fortsatte danskerne hvor de slap, nemlig med at dominere. Første halvleg var en stor dansk magtdemonstration, som endte i en føring på 13-2 ved pausen. I anden halvleg skulle der ikke gå længe før Astralis lukkede og slukkede. 

Resultat

Første map (afgjort på forhånd)

      Astralis (1-0) G2 Esports

Nuke

      Astralis (16-6) G2 Esports

Vertigo

      Astralis (16-2) G2 Esports

Med aftenens sejr går danskerne hjem med 1600 RMR point (regional major rankings) i rygsækken, hvilket sætter dem i en god position, i forhold til at kvalificere sig til Rio Majoren i November. Inden vi rammer Majoren skal der spilles yderligere to events, hvor der igen skal kæmpes om RMR point. 

Næste gang vi ser Astralis i aktion bliver allerede på tirsdag, hvor danskerne påbegynder DreamHack Masters Spring 2020 Europe. 


Login
 Glemt password?
Registrer