Astralis henter JUGi ind som syvende mand

Det er ikke mange dage siden at Astralis offentliggjorde at de kigger efter en syvende mand til deres CS:GO mandskab. Denne syvende mand er, ifølge TV2 Sport, den tidligere North spiller Jakob "JUGi" Hansen.

JUGi træder efter sigende til fra dags dato, og vil sammen med resten af Astralis holdet, være med til at bygge et mandskab op bestående af mere end fem spillere - noget som er meget nyt i Counter-Strike verdenen. 

Sidst vi så JUGi var på North, hvor han indtil starten af året spillede på AWP rollen. D. 17 Januar blev JUGi bænket fra North, og siden da har han været noteret som inaktiv hos holdet. 

JUGi vandt, sammen med resten af North, DreamHack Open Sevilla i December 2019

Selvom JUGi joiner fra dags dato mangler Astralis stadig deres anden nye mand, Es3tag, som først joiner når hans kontrakt med Heroic udløber d. 1 juni. Derfra vil Astralis bestå af i alt syv spillere, som skal spille på lige fod med hinanden. Hvordan holdet helt nøjagtigt har tænkt sig at udnytte de nye spillere må tiden vise. 

Det nyligt opdaterede Astralis mandskab kommer til at bestå af: 

  • Nicolai "dev1ce" Reedtz
  • Peter "dupreeh" Rasmussen
  • Andreas "Xyp9x" Højsleth
  • Lukas "gla1ve" Rossander
  • Emil "Magisk" Reif
  • Patrick "es3tag" Hansen
  • Jacob "JUGi" Hansen
  • Danny "zonic" Sørensen (træner)

 


Login
 Glemt password?
Registrer