Astralis vinder femte kamp i streg i Road to Rio

Astralis har netop spillet deres sidste gruppekamp i Road to Rio, da de sluttede af med at møde ENCE. Danskerne havde før aftenens kamp sikret sig en plads i slutspillet, men der var stadig en førsteplads i gruppen på spil. 

Astralis startede gruppen ud med at vinde over Complexity, hvorefter de tabte en tæt kamp til Fnatic. Herfra har de nyligt kårede verdensettere ikke set sig tilbage, nu med fem sejre i streg. 

Astralis |2-1| ENCE

Danskerne lagde ud med en stærk halvleg på Train, hvor device hurtigt fik et godt styr på AWP'en. Hen mod slutningen af halvlegen fik ENCE et par ekstra t-side runder, hvilket reducerede stilling til 10-5, i dansk favør. Efter pausen var det ENCE der fik overtaget, hvilket førte til en fuldstændig lige kamp på 15-15. Kampen skulle i overtid, og her holdt Astralis hovedet koldt og vandt.

På Nuke kunne danskerne afgøre kampen, samt gruppen. Det var dog ENCE der fik de første fire runder, men herefter fik Astralis bedre fat - dog var det ikke nok til en føring ved pausen. I anden halvleg blev det danskernes tur til at spille ct, og med en stilling på 9-6 til ENCE, var der lidt at skulle indhente. Nemt blev det dog ikke da ENCE kom flyvende fra land på deres t-side, som på resulterede i en sejr. 

Kampen skulle afsluttes med et brag på Inferno, hvor Astralis ligger ud med hele 11 runder på deres ct-side. Efter pausen havde danskerne en del runder at give af, men alligevel gjorde ENCE kampen spændende da de vandt seks runder i streg. De sidste runder blev udelukkende afgjort på erfaring og udholdenhed, og her var det Astralis som klart var bedst. 

Resultat

Train

Astralis (19-17) ENCE

Nuke

Astralis (12-16) ENCE

Inferno

Astralis (16-11) ENCE

Efter aftenens kamp viser Astralis igen at deres form er god imod et velspillende ENCE mandskab, hvilket tegner godt til slutspillet i Road to Rio. Danskerne skal igen i aktion på onsdag, hvor upper bracket kampene starter. 

I morgen fortsætter Road to Rio med de sidste kampe i gruppe B. Både Copenhagen Flames og North er i tæt kamp om videre avancement. Alle kampene starter kl. 18:30 og kan følges på Twitch og TV2 Zulu. 

ESL Twitch


Login
 Glemt password?
Registrer