Astralis har til aften spillet deres femte gruppekamp i Road to Rio, hvor de mødte turneringens store overraskelse, nemlig franske Heretics. Inden kampens start lå de to hold side om side med 9 point i gruppen, hvilket man nok ikke skulle tro når man kigger på Heretics holdet.
I kampen om en plads i toppen af gruppen gik danskerne ind som store favoritter, og kun tre point var acceptabelt.
Astralis |2-0| Heretics
Kampen startede godt ud for Astralis på Dust2, med fire hurtige runder. På trods af den gode start vågnede Heretics op og gjorde kampen tæt. Ved pausen havde Maka og co. indhentet danskerne og lagt sig i front med 8-7. Efter pausen fik Astralis endnu en gang føringen i kampen, som fik rystet Heretics af. Med godt ct-spil og stor erfaring, blev det en dansk sejr på første map.
På Inferno skulle man tro at danskerne ville køre en sejr sikkert i hus, men så nemt lod Heretics dem ikke slippe. De første syv runder gik i Heretics favør, før Astralis stille og roligt fik stoppet blødningen. Ved sideskiftet var danskerne bagud med 6-9 - en føring der ikke holdte længe for Heretics, da danskerne endnu en gang fik godt fat på ct-siden. Med den ene dominerende runde efter den anden sikrede danskerne sig sejren.
Resultat Dust2
Inferno
|
Astralis slutter dagen i toppen af deres gruppe, med i alt 12 point. I morgen er det tid til at Copenhagen Flames gør dem kunsten efter. Flames har indtil videre gjort det godt i turneringen, og i morgen har de chancen for at stikke af fra flere af konkurrenterne, hvis de formår at slå Movistar Riders.
Kampen starter kl. 18:30 og kan følges på Twitch.