FirmaCS Sæson 7 - Blot 8 hold tilbage i kampen om guldet

Tiden flyver når man har det sjovt, og det er lige præcis tilfældet i FirmaCS Sæson 7, hvor vi i skrivende stund er helt nede på blot 8 hold, der pt. spiller de sidste play-off runder i kampen om guldet. 

Tilbage i Januar blev sæsonen skudt i gang med over 100 hold på deltagerlisten, og nu står vi tilbage med de absolut skarpeste firma hold i Danmark. 

Play-off kampene begyndte tilbage i starten af Marts, hvor turneringen for alvor begyndte at spidse til, med hold der røg ud af turneringen uge efter uge. I denne uge blev der spillet kvartfinaler i de to play-off brackets, hvor 16 hold blev halveret til 8. Med blot to runder tilbage i de respektive brackets, nærmer vi os drastisk den store mesterskabsfinale. 

Play-off bracket A

Ugen startede ud med kampene i play-off bracket A hvor hold som Forsvaret, Jysk Telemarketing, Blue Water Shipping og andre prominente navne skulle i ilden. Som nævnt tidligere blev der spillet kvartfinaler, og det var derfor knald eller fald for alle holdene der skulle bruge en sejr for at gå videre i slutspillet. 

Live på stream kunne man nyde kampen mellem Blue Water Shipping og Inwatec LaundryNerds. Begge hold havde indtil mandagens kamp gået igennem play-off uden stor modstand, så der var allerede på forhånd lagt op til en kamp mellem to hold der vidste hvad de lavede. 

Efter kampen blev skudt i gang dannede der sig hurtigt et billede af at Blue Water Shipping var velforberedte og mødte op i absolut topform. Med en dominerende sejr på Train (16-3) efterfulgt af endnu en sejr på Mirage (16-11), sikrede Blue Water Shipping sig en plads videre i Play-off A semifinalen.

Vi står altså med en utrolig spændende bracket med firmaer der i tidligere sæsoner har nået langt. Tilbage i December spillede Forsvaret med i sæson 6 finalen, hvor de desværre tabte til HYDR Esport. Sæsonen før vandt Jysk Telemarketing - igen var det Forsvaret der dengang blev slået på målstregen. 

Ugens resultater:

Blue Water Shipping (2-0) Inwatec LaundryNerds

16-3 (Train)

16-11 (Mirage)

Jysk Telemarketing (2-0) Team.Blue

16-9 (Inferno)

16-11 (Vertigo)

Green Click (2-1) Rekom eSport

5-16 (Overpass)

19-17 (Inferno)

16-13 (Train)

Forsvaret (2-0) Centex ApS

16-2 (Dust2)

16-11 (Overpass) 

Play-off bracket B

Også i play-off bracket B blev der spillet for overlevelse i ugens fire kvartfinaler. Hold som HYDR Founders, Team Lotto og Nordea Esport var til at finde på listen over kampe. Eftersom kampene blev spillet om onsdagen var der ingen kampe at følge live på stream, men der var stadig masser af spændende resultater. 

Sidste sæson blev vundet af HYDR - et firma der også er til at finde i denne bracket her i sæson 7. Indtil videre er holdet gået igennem play-offs uden problemer og ugens kamp mod Team Lotto var bestemt ingen undtagelse. Med en sejr på 2-0 er HYDR stadig med i kampen om guldet og et "back to back" trofæ. 

Ugens resultater: 

HYDR Founders (2-0) Team Lotto

16-11 (Mirage)

16-5 (Dust2)

Autohuset Vestergaard (2-0) PwC - Hellerup-holdet

16-7 (Overpass)

16-13 (Nuke)

IT Minds (2-1) Nordea Esport 2020

16-1 (Nuke)

8-16 (Vertigo)

16-11 (Inferno)

Webstarters A/S (2-0) PwC Esport

16-12 (Overpass)

16-14 (Inferno)

 

Den samlede oversigt efter ugens kampe

Play-off bracket A

 

Play-off bracket B

Kampen om guldet i FirmaCS Sæson 7 fortsætter igen Mandag d. 30 Marts, hvor Play-off bracket A ligger ud med at spille deres to semifinaler. Onsdag d. 1 April spilles semifinalerne i Play-off bracket B. Find alt information om FirmaCS lige her.

Følg også med på vores Twitch kanal når der på mandag bliver streamet én af de to semifinaler. 


Login
 Glemt password?
Registrer