Stor esports kamp i samfundet

Hele verden og esports branchen i Danmark skriver "esport", men her i lille Danmark sidder der nogle kloge hoveder hos dansk sprognævn, som har fundet ud af at det skal hedde "e-sport"
Det kendetegner egentlig lidt os her i DK med alt vi laver - vi skal bare lige være lidt på tværs, lige lidt anderledes, måske ikke forstår hvad der sker omkring os, og springer med på den første bedste tanke der opstår. At arbejde med esporten kræver en lille smule omtanke og forståelse for hvordan det hele er stykket sammen.

Men vi er blevet stærke med esporten generelt i hele landet.
Netop fordi vi er blevet stærke, så åbner det op for endnu flere muligheder, og for at endnu flere begynder at interesserer sig for esporten og hvilket muligheder det giver.
Med mange både kommercielle aktører, forbundsverdenen, foreningsverdenen, de sindsyge mange ildsjæle og det offentlige igang, så sker der naturligvis et voldsomt skred på markedet.

Det skred har gjort at esporten er samfundsmæssigt relevant.

Danmark er et lille land, og der er MANGE esports aktiviteter igang. Markedet er ikke mættet endnu, men indenfor visse områder begynder det at stramme til, og så skal man være forsigtig med hvad man kaster sig ud i. 

EVENTS OG SPILLERE
Vi har idag 3 store internationale esports events på dansk jord. ESL i odense som er en af verdens største turneringer, Blast som vokser rundt omkring i verden og Copenhagen Games som henter mange kommende stjerner fra hele verden til København. Dertil har vi det store lanparty NPF og nu også GGW som har fået voldsomt vokseværk.

På spillersiden har vi helt tilbage fra sidst i 90erne altid haft danske spiller med i den absolutte top. Counter-Strike, League of Legends, Fifa, DotA - næsten alle de store esports titler er blevet tæsket rundt af danske spiller på topplan worldwide. Og sådan er det fortsat idag. Vi kan bare noget med spillertalent.

På turneringssiden har vi esport.dk som er fortløberen af det gamle SLAP.dk, som har været landets hidtil største turneringsscommunity, vi har dust2 med kombination af stærk redaktionel indhold og online turneringer hele året rundt og vi har Esportsligaen som gør sig meget i turneringer i forenings og forbundsverdenen. 3 stærke enheder som tilsammen skaber et stærkt esport i Danmark, og som giver et fundament for at alle andre kan bygge oven på dansk esport.

FORBUND OG FORENINGER
Esport Danmark(ESD) er esportens special forbund, som jeg selv var med til føde for mange år siden, men trak mig ud af det igen senere. Måske var vi for tidligt ude med det - det ved vi ikke, men faktum er ESD aldrig rigtigt fik fat, b.la. fordi der har manglet midler og måske lidt mere fokus på danske forhold. Idag er der dog kommet gang i butikken og skridt for skridt, er ESD ved at få fodfæste indenfor forskellige områder af esporten. Det går den rigtige vej.

De indledende dialoger med DGI og dansk esport skete for mange år siden, men grundet en manglende indsats fra DGI skulle der gå nogle år inden det virkelig tog fart. DGI fandt ud af i 2015 at det manglende medlemstal ude i deres foreninger kunne hentes i esporten, og så gik det ellers igang. Idag er der ret fede indsatser på områder som foreninger, coaches etc. Det ser ganske fint ud.
Men at DGI agerer som de gør, på trods af at der er et special forbund med esport, er måske en anelse på kanten. Det ville de formentlig ikke have været sluppet afsted med indenfor f.eks. basket hvor de ville have fået Basketball Forbundet på nakken.
Men som sagt er de kommet dertil hvor der rent faktisk bliver tilført noget værdi til dansk esport, og på den front ser det rigtigt godt ud, og det har branchen brug for.

DIF har har i ret mange år nægtet at ville røre ved esporten af mange årsager, men lige her for nyeligt har de været ude og søge efter en esports konsulent hos dem selv, så mon ikke de har set skriften på væggen. DIF er vigtige i denne sammenhæng fordi de sidder på de store udlodningsmidler, som vi i gamle dage kaldte Tipspengene.
Der er meget politik i DIF, fordi hele kagen fordeles mellem de mange special forbund bla.- baseret på deres medlemstal, og det kunne godt være en udfordring med den potentielle størrelse som esport nu engang har. Man kunne ihvertfald forestille sig at det ville afskrække flere at deres del af kagen potentielt formindskes kraftigt.

Derudover har DIF og forbundsverdenen generelt den udfordring, at der rent faktisk er private kommercielle selskaber der ejer og styrer udviklingen i de enkelte spil, hvilket f.eks. ender med at afgøre hvem er det egentlig der kan lave et VM i League of Legends, Counter-Strike eller Fifa. Der er ALLE jo fuldstændigt underlagt hvad de enkelte selskaber mener og gøre. Vi kan f.eks. allerede se det med Riot som driver League Of Legends - de vil naturligvis ikke accepter at andre kommer og driver en større turneringen end deres eget.

Men essensen er at det er vigtigt at DIF kommer ud af hullerne, for dansk esport og Danmark har brug for det.

FORENINGERNE VOKSER, MEN DER ER EN KRØLLE PÅ HALEN
Der er efterhånden dannet ret mange nye esports foreninger rundt omkring i landet, men der er også ret mange eksisterende foreninger som har optaget esporten som endnu et tilbud til deres medlemmer.

Det er ret interessant at se hvor det ender henne, fordi ligesom vi har oplevet en generel stigning i foreninger i relation til esport, så har vi også set foreninger som starter godt ud, men over lidt tid begynder at miste medlemstal efterhånden som nyhedsværdien er væk.

SKOLER
Vi har vel i omegnen af ca. 150-200 skoler i Danmark idag, der under en eller anden form tilbyder esports undervisning. Nogle har esports som fag, imens andre har decideret esports linier.

Lige netop det her med skoler er en ret spændende udvikling for hele undervisningssektoren, og udviklingsmulighederne er kolossale.

Pt. har der været rigtigt meget fokus på at esports uddannelse handlede om at gøre den enkelte til en bedre spillere, men feltet ved at blive udvidet lidt. F.eks. er Forsvaret inde og se på hvordan de kan bruge gamers. Det er en anden indfaldsvinkel som er opstået og som mange andre er begyndt at arbejde med.

Basalt set kan man sige at esportsbranchen også har brug for sælgere, projektledere, marketingsfolk, diatister, grafikere osv. Mulighederne med integration imellem samfundet og esporten er derfor ENORME, lige netop igennem det danske uddannelsessystem. Dertil kan man også tilrette esports undervisning om det feks. er folkeskolen eller et universitet man er på - esporten kan omfavne mangt og meget.

DANSKE VIRKSOMHEDER
Flere og flere danske virksomheder og organisationer finder deres vej ned til esportens verden.
Alt fra PwC, Deloitte, Forsvaret, Rederi Foreningen, Jack & Jones osv osv.
Det er mange forskellige brancher der er ved at finde tilrette i branchen, og fælles for dem alle er at de har en tilgang til at esporten tilbyder en forholdsvis nem dialog med unge, som ellers traditionelt set er et af de områder der suger mest ud af marketingsbudgetterne rundt omkring.

Der bliver investeret, sponsoreret og arbejdet med alt fra events, holdsponsorater, nye produkter, nye services og alt muligt andet. Det er ikke længere kun direkte gaming produkter og services som der ses. F.eks. er der nogen som har set lyset og er nu begyndt at tilbyde undervisning i hvordan man kan styrke sit syn, og man kan rent faktisk styrke synet ved noget bestemt form for træning. Det er optikere i Norge der står bag, og for dem er esporten et oplagt målgruppe i denne henseende. Et andet eksempel er AI hvor der forsøges at lære AI at spille imod rigtige esports udøvere. Men også simple ting som varme handsker, bedre stole, bedre mus osv. bliver der udviklet voldsomt i.

COMMUNITIET ER STØRST
Men det der fylder mest i dansk esport er faktisk communitiet
Det er hjertet i dansk esport. Det er communitiet der har skabt dansk esport, og sikret at størrelsen af esporten er stor nok til at esporten er blevet samfundsmæssigt interessant.

Havde det danske esportscommunity ikke været så stærk, så havde vi ikke haft hverken Astralis, DGI esport, ESD, North, Blast, Copenhagen Games eller noget som helst andet betydende.

Communitiet er nærmest anarkistisk og kan ikke og vil ikke indordne sig de meget faste rammer som vi elsker her i Danmark.

Vi er en af verdens førende lande når det kommer til foreninger, og vi har virkelig brug for at putte alt ned i nogle kasser som vi kender, forstår og kan styre.
Men fordi esporten nærmest er født ind i cyberspace, så er den bare svær at tøjle, og netop derfor biver det en af de store udfordringer vi har i Danmark, ihvertfald for dem som har brug for at styre esporten.

Vi esportsfolk accepterer og omfavner egentlig bare communtiet som det er, og arbejder med det på dets egne præmisser, fremfor at prøve at putte det ned i nogle rammer som gør det nemmere at styre.

POLITISKE VERDEN
Mogens Jensen fra Socialdemokratiet var en af de første til at give politisk opbakning til esport, og var med i Korea med en delegation som fik stiftet den internationale esports forbund IeSF. Lars Løkke var til Blast og gav som statsminister sin opbakning til esporten. Da Brian Mikkelsen var i politik hjalp han Blast med at nå ud til andre byer og søsatte den støtte til Refresh som senere blev til støtten hos Erhvervsministeriet. Andre politikere som Pia Allerslev(kbh), Carl Christian Ebbesen(kbh), Jane Jegind(Odense), Simon Strange (kbh), Sophie H. Andersen (regionen) og mange andre både folketingspolitikere og kommunale politikere har bakket op om esport.

Mette Bock, da hun sad som kulturminister, offentliggjorde at nu skulle der nedsættes en panel for at sammensætte den nationale strategi for esporten, men det var lige op til et valg, og lugtede meget af valgflæsk hvilket det også viste sig at være - for ingen har hørt noget til det siden.

Det har for mange været en rigtig god indsats som har gjort en forskel i esporten, men vi mangler den helt store politiske indsats, som handler om at lægge den store nationale strategi for esporten, og lade det følge med nogle offentlige kr. Der mangler simpelthen en strategi som tager højde for alle de forskellige elementer af esportens verden. Det handler BÅDE om foreninger, forbund, private kommercielle kræfter, uddannelse og hvad der er vigtigst COMMUNITIET. Det er vigtigt at forstå at ALLE disse aktører TILSAMMEN er styrken i dansk esport

Den kommunale lokale politik har også en afgørende rolle at spille.
Fodbolden og svømning kunne ikke eksisterer på samme måde som det er idag, hvis ikke kommuner feks. investerede i boldbaner og svømmehaller og støttede økonomisk op omkring klubberne.
De kommunale initiativer, eller mangel på samme med esport, er i virkligheden en afgørende nøgle for hvordan organisering af esport for de helt unge ender med at blive.

FUNDAMENTET
Fundamentet for dansk esport blev lagt sidst i 90erne, af communitiet, og de sidste 3-4 år er hele samfundet begyndt at bygge ovenpå.
De næste 2-3 år bliver ret spændende, fordi den store kamp ER startet, hvor alle de større forbund, politikere, kommercielle kræfter og communitiet er inde og pille ved grundpillerne i det som er dansk esport og som bliver både den nationale og internationale største konkurrenceform ever.


Login
 Glemt password?
Registrer