Glædelig jul

Endnu et år er ved at slutte, og med det kommer både den søde juletid og fest og farver til nytår.
Det er et tidspunkt på året, som godt nok er blevet til de handlendes jul, fordi det meget handler om indkøb, mad og gaver, men det ændrer ikke ved at det også er et tidspunkt på året hvor vi skal have hjertet med os, og hvor vi ligesom gør op hvad og hvordan vi har brugt året til.

Her i landet lever vi et meget rigt og priviligeret liv. Vi har heldigvis overskud til oplevelser og glæde, og det er vigtigt at husk de mennesker rundt omkring i hele verden som måske ikke har de nemmeste levevilkår, og som bare ser frem til det næste måltid mad. Julen er hjerternes tid, og det skal vi holde fast i altid.


2019 for esporten blev et år hvor esporten endu engang fortsatte ufortrødent, og vi må samlet set erkende at esporten slet ikke har toppet endnu.
Der er lang vej endnu, og giver heldigvis plads til både nytænkere, pioneernerne og ildsjælene. Godt nok er større kommercielle virksomheder og investorer med mange penge kommet til i branchen, men der er stadig plads til ildsjælen som sidder med den fede ide, som han/hun brænder helt vildt for.

Danmark er blevet enorm stærk på esport, og væksten ser ud til at fortsætte helt vildt, og det gælder på rigtige mange områder, så det ikke kun er på det esportslige at vi fylder.
Communitiet vækster, det offentlige er med og det kommercielle Danmark er vågnet, men man skal ikke tage fejl - styrken i dansk esport er ildsjælene, græsrødderne og alle dem som har bygget dansk esports siden sidst i 90erne, men som også reelt set er dem der fylder i branchen derude den dag idag.

Spil talenter
Med stærke spiltalenter har vi haft danske spillere med i den absolutte top helt tilbage fra starten sidst i 90erne. Vi har den dag idag fortsat danske spillere med på den globale top i stort set alle større spiltitler. Det er ikke nødvendigvis her på dansk jord, for der er mange stærke spillere i det store udland, hvor de kommer på kontrakt og får ordentlig hyre.

Talenterne er dog ikke kun på spil-siden. Vi har også stærke talenter som kommentatorer, som arrangører, foredragsholdere, tænere, undervisere, pr og kommunikationsfolk osv. Der er mange forskellige områder og vi er stærke på de fleste også internationelt set.

Skoler
Der er i omegnen af ca. 150-200 skoler idag, som har esport på programmet. Enten som fag eller som decideret linie.

Som uddannelses fænomen startede esporten med efterskoler, men idag er det udbredt på mange forskellige uddannelsessteder og typer. Ungdomsskolerne er kommet godt igang, flere gymnasielle uddannelser er igang, universiteterne er begyndt at røre på sig og det ser ud til at også folkeskolerne er ved at gøre klar til esporten.

Det er ikke mange steder i verden at man ser sådan en indsats med esport på uddannelsesstederne, og det giver genlyde mange steder. F.eks. er Esport Service igang med at udrulle esports-uddannelse ikke bare her i DK, men der er også igangsat dialoger ude i det store udland.

Foreninger
Omend der er mange entusiaster som har gjort en indsats med foreninger, helt tilbage fra starten 2000 og flere år frem, er det først her for nogle år siden at esporten i foreningsregi har slået sig fast.
Vi har haft Esport Danmark som vores speciel forbund i mange år, men også DGI har blandet sig i esporten på en ret kraftig måde. Dertil blev 2019 hvor DIF for første gang viste lidt opblødning og har her sidst på året søgt den første esports medarbejder. 

Det offentlige
Mange danske både lokale og folketings -politikere har vist deres opbakning til esporten, og ind imellem er der også fulgt penge med.
Mogens Jensen(S) var en af de første til at give reel politisk opbakning til esporten, men vi har nu også set Sophie Hæstorp Andersen (Region H), Lars Lykke Rasmussen (som statsminister), Tommy Ahlers (uddannelse og udviklings minister) og en lang række kulturborgmestre og lokal-politikere som allesammen har vist deres opbakning til esporten her i landet.

Københavns Kommune med den fortsatte opbakning til Copenhagen Games og Odense kommune med ESL,  er fortsat de kommuner der har investeret mest i esporten, men andre kommuner er begyndt at komme til.
Det handler både om hjælpe græsrødderne med etablering og funderingen indenfor offentlig regi, og det handler om at sikre fundamentet for både mindre og større events rundt omkring i landet. Og her har kommunerne deres berettigelse til at gøre en indsats med esporten.

Det er lidt ligesom når en kommune gerne vil fremme sport i kommunen, så skal der investeres i fodboldbaner og idrætshaller.
Med esporten kan den kommunale investering dog være billigere og stadig effektivt.

Det kommercielle
Væksten med det kommercielle fortsætter. Der er heldigvis mange nye kommercielle tiltag over hele landet.
Alt fra at bygge esportscentre til esports teaching af stjernerne, udvikling af undervisningsmaterialer osv osv. 

Esporten har også fundet vej til julen, og mange unge rundt omkring i landet kan nok vente sig en gamer-gave under træet :-)
Fordi esporten har så sindsygt et stærkt kommercielt islæt, kan vi se ret stor satsning med salg af esports produkter over hele landet.

Det vi måske mangler mest fra det kommercielle Danmark, er en større vilje til at tage en chance med etablering af spillerorganisationer. Der er brug for en økonomisk opbakning på spillersiden, så vi undgår at danske talenter skal søge mod udlandet for at finde et professionelt fodfæste.

Det sportslige
Vi har idag ret mange turneringer i Danmark, og tendensen i 2019 har vist at der fortsat er plads til flere og måske enddag større turneringer i fremtiden.
Den ene lidt spændende udvikling er at der nu forsøges at bindes bånd mellem almindelig sport og esport. Det handler feke.s om eCykling som er en rigtig motionscykel, men hvor der dystes i cyberspace. Det tror jeg kommer til at fylde meget i den kommende tid.

Men turneringer, som jo netop er hjertet i esporten, vækster ret kraftigt, med flere arrangører, flere deltagere og flere sponsorer.
Det går den rigtige vej.

Kort sagt - ikke nok er esporten kommet for at blive, men den også blevet styrket som samfundsmæssigt relevant !

PIONEERNE HAR SIKRET FUNDAMENTET
Midt i alt det her voldsomme vækst, må vi ikke glemme de mennesker som har lagt en masse frivillige timer i dansk esport over de sidste 20 år. Det arbejde disse pionerer, ildsjæle og græsrødder har lagt, har til en vis grad skabt det fundamentet som vi alle nu bygger esporten videre på !

eSport.dk
Vi driver idag på esport.dk nogle af landets største turneringer. Sammenlagt beskæftigere vi ca. 1.000 hold årligt, og er således fortsat en af landets største turneringsarrangører.
Vi driver flg. turneringer

  • Den store danske åbne liga, som har været sponsoreret af Rederi Foreningen
  • Skole turneringerne EDU CUPS i LoL og CSGO
  • FirmaCS som er den største turnering for virksomheder
  • King Of Nordic, som drives i samarbejde med organisationer i Sverige, Norge og Finland.
  • Rocket League

Og flere nye aktiviteter er på vej i 2019


VI GÅR I HI
Nu går vi i hi, men vi kan love jer for at der sker rigtigt meget med turneringer, når vi kommer på den anden side af nytår :-)
Rigtig god jul og godt nytår til jer alle fra eSport.dk

Og så vil jeg slutte af med min lille fortælling om Julen som jeg gør hvert år :-)

  Juletiden også er en tid hvor mange stresser rundt fordi det at købe gaver kommer bag på en, og man den sidste uge inden jul pludselig blive opmærksom på det. Det er lidt ligesom påsken altid kommer bag på DSB og deres køreplaner - det er 2 ting der er sikre hvert år.

For kristne er Julen en fejring af Jesu fødsel. Man kender ikke den nøjagtige dato, men den er af kirken sat til 25. december. I mange lande fejrer man den aften før og deraf navnet juleaften.

Juletiden bliver også sat i forbindelse med tidspunktet hvor dagene vender. På den nordlige halvkugle er 21. eller 22. juni den længste dag og kaldes sommersolhverv, og 21. eller 22. december er den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte. (Wikipedia) Til julen hører også rigtige mange traditioner, historier og myter. Altsammen forskellige fra land til land. En af traditionerne som de fleste mennesker over hele kloden kender er Julemanden. Men hvor stammer Julemanden egentlig fra og hvad er hans baggrund.

JULEMANDEN har eksisteret i rigtige mange forskellige former, typer og udseender igennem tiden. En af de personer som efter sigende har givet lidt personlighed til Julemanden er St. Nikolai fra MyrA (tyrkiet), hvor han var biskop i det fjerde århundrede.

(oldgræsk teater i Myra) En af historierne omkring St. Nikolai er historien om familien som under svære vilkår ville sælge en af deres 3 døtre således at de sidste 2 kunne få en medgift. Da St. Nikolai hørte om dette kom han en sen nat og kastede 3 poser med guld ned igennem skorstenen og de landede i 3 strømper som hang til tørre ved kaminen. Der er nogle forskellige variationer af denne historie, men den dannede baggrund for den gode, gavmilde, venlige og gavegivende Julemand som vi kender idag.
St. Nikolais oprindelige grav i Myra, som blev tømt i år 1087 hvor resterne blev taget til byen Bari og bisat i katedralen der. Nogen mener at St. Nikolai døde 6. december, og denne dag blev derfor i mange år fejret med gavmildhed og gaver.

   
Efter reformationen i det 1600 århundrede blev det forbudt at fejre katolske helgener, men traditionen med at feste og give gaver blev slået sammen med julefesten.  


Julemanden i 1600 tallet
  I forskellige lande er Julemanden kendt med forskellige navne. I USA hedder han Santa Claus, i England Father Christmas, i Tyskland Weihnachtsmann, i Frankrig Pèrè Noël og Jultomten i Sverige. I 1600 tallet ankom hollandske immigranter til USA og de medbragte deres navn Sinterklaas. Dette blev forviklet til den idag amerikanske navn Santa Claus

Derefter var der i en lang årrække forskellige forfatter og designer der gav julemanden hans forskellige kendetegn. I 1808 kom han op at flyve en vogn trukket af heste og i 1823 får Julemanden sine rensdyr i digtet "A Visit from St. Nicholas" skrevet af forfatteren Clement Clarke Moore. Moore gav Julemanden samtidig den lille runde geleagtige mave der bevæger sig når han leer.

 

I 1863 blev tyskeren Thomas Nast bedt om at lave illustrationer til Moores digt til en børnebog. Nast lagde her grunden til julemanden som han ser ud idag. I 23 år tegnede Nast Julemanden for en amerikansk magasin.

Haddon Sundblom, en amerikaner med svenske forældre, begyndte at tegne Julemanden for Coca Cola første gang i 1930, hvorefter han tegnede en Juleman hvert år helt frem til 1964.
En af Sundbloms mange Julemænd

 

En anden stor tradition er JULETRÆET I den førkristne tid, havde folk og folkestammer ofte hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. I det 15. og 16. århundrede, begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene.

En anden historie fortæller, at Martin Luther skal have stillet et grantræ op i sit hjem og placeret stearinlys på grenene, som sindbillede af stjernerne der blinkede mellem grenene på skovens træer.

I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker

I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til 1808, hvor grevinde Wilhelmine fra Holsteinborg Gods ved Skælskør i juletiden tændte lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Martin Lehman stammede fra Holsten, og skal have taget skikken med sig til København. På den tid begyndte skikken også at brede sig andre steder, udenfor Tysklands grænser.

De første beretninger om juletræer i Norge stammer fra ca. 1820. Kilde: http://www.jule-aften.dk/julemanden.htm Wikipedia Google :-) Religion, oldnordisk mytologi,  solerhverv, geografi, noveller, digte og mange mange andre ting har således over rigtige mange år skabt den jul vi kender idag. I nyere tid som vi kender idag har erhvervslivet også haft deres andel i vores bevidsthed omkring julen. Men hvoromalting er så er det allervigtigste her i juletiden stadig det samme som startede med de første frø der blev sået til Julemanden helt tilbage fra Skt. Nikolais tid - venlighed, gavmildhed og gaver :-)

Selvom der er meget stress, meget handel, penge og alt muligt andet involveret så skal man huske at den søde juletid er også en tid hvor vi skal værdsætte hinanden og huske de svage som vi måske kan afse en tanke og en skilling til.

Herfra SLAP/eSport.dk ønsker vi alle en rigtig glædelig jul :-)  


Login
 Glemt password?
Registrer