Tillykke til vinderne af Den Blå CS:GO Liga #11

Drømmer du at arbejde inden for den maritime verden? Få job inden for catering og service

Elsker du at yde den bedste kundeservice, møde nye mennesker og ønsker du samtidig at opleve forskellige dele af jordens verdenshjørner? Med et job inden for catering og service kan du arbejde på enten store passager- og handelsskibe eller offshore arbejdspladser som eksempelvis kok, steward/stewardesse, kioskmedarbejder og meget mere. Du kan søge efter job på World Careers' talentdatabase, hvor du kan tilmelde dig til en række events hos Det Blå Danmark.

Fanger det ovenstående din interesse? Så læs mere om jobbet herworldcareers.dk/uddannelser/offshore/catering-service/

Lørdag bød på tonsvis af dansk Counter-Strike, da vi fik afholdt finaledagen for den 11. sæson af Den Blå CS:GO Liga. Dagen indledtes med kvartfinalerne, hvor holdene skulle begynde deres stræben efter at nå den endelige divisionsfinale og de dertilhørende pengepræmier. Alle opgør skulle afgøres i en bedst-af-3 (BO3) i et knald-eller-fald-format. Du kan i denne artikel læse nærmere om, vinderholdenes vej til til sejr på tværs af ligaens fire divisioners finaleopgør.

 

Division 1

I Division 1 skulle finalen stå mellem de to hold, som i gruppespillet havde indtaget førstepladserne i divisionens gruppe A og B. RIF-Esport sluttede gruppespillet af med at have vundet fire ud af seks opgør i gruppe A. Multihunters.Elite havde kapret sig en sejr mere end deres modstander i finalen, da de havde fundet fem ud af seks opgør i gruppe B.

RIF-Esport skulle i deres kvartfinale møde jQNTEh$, der dog tidligt i turneringen havde valgt at trække sig. Det betød, at RIF-Esport automatisk var kvalificeret til semifinalen, hvor de skulle op imod Stidsholt IF Fronters, som selv havde klaret sig forrygende i gruppe B, hvor de havde indtaget en andenplads. Stidsholt IF Fronters vandt da også ét map over RIF-Esport, inden RIF-Esport havde sikret sig den ene plads i Division 1-finalen. 

Multihunters.Elite skulle i kvartfinalen møde TPI eSports, som efter gruppespillet var endt på en delt tredjeplads i gruppe A. Multihunters.Elite bragte sig sikkert videre til semifinalen, da de i kvartfinalen tog de første to maps mod TPI eSports. Deres modstander i semifinalen var klubben, som ligeså havde dystet i gruppe B. De to hold har haft et par tætte opgør, da de mødtes i gruppespillet, hvor Multihunters.Elite vandt med 19-17 og 16-11. Semifinalen skulle dog hellere ikke gå anderledes, for Multihunters.Elite vandt de første to maps, som betød, at de tog den anden finaleplads og skulle møde RIF Esport. 

Finaleopgør i Division 1: RIF-Esport vs. Multihunters.Elite (livestreamet på Twitch.TV).

RIF-Esports line-up:

  • zonace
  • K1ngo
  • Sorenski
  • Bork1337
  • Zyn

Multihunters.Elites line-up:

  • Glockey
  • buNNy
  • Counter Freak
  • Stealth
  • MDk

Første map: Overpass (valgt af Multihunters.Elite)

Første pistolrunde er fyldt med action og slutter imponerende, da Counter Freak skal forsvare den plantede bombe imod Sorenskis og Bork1337. Counter Freak får elimineret Bork1337 og tvinger Sorenski ned på kun 2 HP, inden han selv falder. Sorenski kan med få sekunder igen fjerne bomben og give finaleopgørets første runde til RIF-Esport. Holdet udvider føringen hele mappet igennem takket være spillernes enestående præstationer og deres indbyrdes samarbejde. Bork1337 står særligt ud allerede fra begyndelsen af mappet, da han i tredje runde er tæt på at få kampens første ace vha. sin AUG. Derudover har RIF-Esports Zyn dagens AWP-tjans, som han udfører med elegance. Vi skal hele 13 runder ind på Overpass, før Multihunters.Elite vinder deres første runde. Her stormer Multihunters.Elite ind på 'B-site', nedkæmper alle fra RIF-Esport pånær Zyn og får detoneret bomben. Første havleg viser 14-1 til RIF-Esport, hvor Bork1337 allerede har rundet 20 kills.

I anden halvleg får Multihunters.Elite en bedre start, da de på omkring et halv minut vinder pistolrunden nu på Counter Terrorister-siden. Runden efter går også til Multihunters.Main, hvor Stealth undervejs på fremragende vis nedkæmper zonace og K1ngo med én enkel granat. Selvom Multihunters.Elite starter godt ud med et på vundne runder på CT-siden, går første map til RIF-Esport. Sorenski lukker første map af med et sidste frag på Counter Freak, hvor han også bemærker sig ved at have en samlet K/D-score, der lyder på 19 kills og blot 4 deaths. RIF-Esport vinder derfor første map i finaleopgøret med hele 16-4 over Multihunters.Elite.

 

Andet map: Inferno (valgt af RIF-Esport)

På Inferno viser Multihunters.Elite, at de har haft godt af at gennemgå et 'reset' efter nederlaget på Overpass. De vinder de første tre runder på Inferno som Terrorister, inden RIF-Esport endelig hiver en runde hjem. RIF-Esport får endda reduceret til 3-4, men derefter stormer Multihunters.Elite frem og tager en gevaldig føring inden halvlegen. De sikrer nemlig en stilling på hele 12-3 inden sideskiftet. Alle kills er indtil videre spredt godt ud på alle spillere: Bunny, Glockey og Stealth står med 13 kills hver, mens Counter Freak og MDk hver især har 10. Zyn og Bork1337 fra RIF-Esport har stadigvæk inkasseret hhv. 13 og 12 kills, selvom stillingen ikke er til deres fordel. 

RIF-Esport vinder både mappets anden pistolrunde og runden efter efter sideskiftet, men det skaber ingen panik hos Multihunters.Elite. I mappets 18. runde viser Counter Freak et fremragende eksempel på et lynhurtigt ace mod RIF-Esport, da han på ingen tid får elimineret alle fem modspillere. Mappets sidste runde er ligeså hurtig overstået. Her lukker Glockey mappet af og gør finaleopgørets samlede stilling til 1-1. Multihunters.Elite vinder på Inferno med 16-5 over RIF-Esport. Finaleopgøret må derfor ud i det sidste, afgørende map, inden den endelige vinder af Division 1 kan kåres.

 

Tredje map: Nuke

Tredje map begynder kaotisk, hvor alle pånær Multihunters.Elites Glockey og RIF-Esports Sorenski skal ud i en 'head to head'-duel. Glockey har fordelen med fuld HP, mens Sorenski må nøjes med 14 HP. Sorenski vinder duellen via et headshot og giver RIF-Esport deres første runde på tredje map. Næste runde går også strygende hurtig og giver RIF-Esport endnu en runde. Derefter slår Multihunters.Elite for alvor igen og tager en betydelig føring frem til 9-2. Frem til pausen og sideskiftet kommer RIF-Esport kun tættere på Multihunters.Elite, hvor stillingen i pausen står 9-6 til Multihunters.Elite. 

Anden halvlegs runder er meget jævnt fordelt mellem de to hold. RIF-Esport haler flere gange ind på Multihunters.Elite, og de får også deres første føring på Nuke til 11-13. De får endda udlignet til 12-15, men RIF-Esport har problemer med at lukke kampen af og hive finalesejren hjem. Glockey formår at clutche mod Sorenski, Bork1337 og zonace til 14-15, hvilket giver Multihunters.Main et vældigt skud selvtillid, inden de må ud i overtid, da de kan gøre stillingen til 15-15.

Selvom begge hold præsterer flot og giver alt, hvad de evner i overtiden, går det sidste, afgørende map til RIF-Esport. RIF-Esport vinder finaleopgørets tredje map på Nuke med den endelige stilling på 19-17 og gør dem til mestrene af Division 1 i Den Blå CS:GO Liga sæson 11.

Oversigt over slutspillet i Division 1

 

Division 2

 I Division 2 var det ligeså indehaverne af førstepladserne i Division 2's gruppe A og B, som kvalificerede sig hele vejen til finaleopgøret. Både Stidsholt IF Chargers og STOIC var ubesejrede i gruppespillet i hver deres gruppe, og det samme gjorde sig gældende i deres kampe i slutspillet.

Stidsholt IF Chargers røg direkte videre til semifinalen, hvor de mødte Azit Esport Blue, som de havde spillet imod i gruppe A's gruppespil. Stidsholt IF Chargers fortsatte som fortalt deres sejrsstime, da de i semifinalen tog to maps fra Azit Esport Blue. 

STOIC var også gået direkte videre til den anden semifinale i Division 2, hvor hvalen stod klar som deres modstander. hvalen havde opnået en andenplads i gruppe A, hvor de havde samlet 12 point efter fire sejre. hvalen kunne dog ikke stoppe STOIC fra at tage det andet spot i Division 2-finalen, da STOIC vandt 2-0 over hvalen.

Både Stidsholt IF Chargers og STOIC kunne altså fortsætte hele vejen til finalen i Division 2 uden ét eneste nederlag på kontoen. I Division 2-finalen sejrede Stidsholt IF Chargers 2-0 over STOIC, og de kunne derfor forblive ubesejret igennem hele den 11. sæson af Den Blå CS:GO Liga. 

 

 

Division 3

I Division 3 skulle finalen stå mellem førstepladsen fra gruppe A, Elemental eSports, og førstepladsen fra gruppe B, Sencillo noesis.gg. Elemental eSports klarede sig suværent i gruppe A, da de gennemførte gruppespillet uden ét eneste nederlag. Sencillo noesis.gg lidte derimod ét nederlag i gruppe B.

Elemental eSports skulle i deres kvartfinale spille mod gruppe B's kebab mix, som endte på en delt tredjeplads sammen med Multihunters.Academy. Elemental eSports oplevede deres første nederlag i turneringen, da kebab mix tog ét map mod dem i kvartfinalen. Ikke desto mindre vandt Elemental eSports de resterende to maps mod kebab mix, og holdet var derfor videre til semifinalen. Her strøg de direkte til finalen, da Trifork eSports trak sig fra semifinalen. 

Sencillo noesis.gg stod over for Reaper Red i den anden kvartfinale i Division 3. Her avancerede Sencillo noesis.gg til semifinalen med en samlet sejr på 2-0 over Reaper Red. I semifinalen skulle de møde Ørnebanden, som havde indtaget andenpladsen i gruppe A's gruppespil. Ørnebanden kunne hellere stoppe Sencillo noesis.gg, da de også i dette opgør vandt 2-0 og sikrede dem en plads i finalen mod Elemental eSports.

I finalen var det således Elemental eSports versus Sencillo noesis.gg. Her vandt Sencillo noesis.gg finaleopgøret med 2-0 over Elemental eSports

 

Division 4

I den sidste division af Den Blå CS:GO Liga skulle vi for en gangs skyld ikke se gruppespillets førstepladsindehavere dyste i finaleopgøret. Det var derimod de to bedste hold fra gruppe B, Reptillia eSports samt TeamZippos, som begge var endt på en delt førsteplads med 12 point hver. 

Reptillia eSports stod til at møde Valhal White fra gruppe B i kvartfinalen, som de slog 2-0. I semifinalen var deres modstander Azit Esport Main, som var endnu en af ligaens ubesejrede hold. På trods af dette kunne Reptillia eSports kvalificere sig til finalen i Division 4, da de i semifinalen tog to maps fra Azit Esport Main.

For TeamZippos var deres første modstander i slutspillet Morfin Fabrikken, som havde haft en svær sæson uden én eneste sejr i gruppespillet. TeamZippos havde hellere ikke problemer med at avancere til semifinalen, da de slog Morfin Fabrikken 2-0. I semifinalen skulle TeamZippos stå over for Head-X, som de havde spillet imod i gruppe B. Head-X trak sig dog fra semifinalen, og det førte hurtigt TeamZippos videre til finaleopgøret mod Repitillia eSports. 

I finalen mellem Reptillia eSports og TeamZippos måtte holdene ud i et tredje og sidste map, inden finalen kunne afgøres. Vinderen af Division 4-finalen blev i sidste ende Reptillia eSports, som slog TeamZippos 2-1

 

Endnu engang tillykke til vinderne af de fire divisioner i Den Blå CS:GO Liga #11: RIF-Esport (Division 1), Stidsholt IF Chargers (Division 2), Sencillo noesis.gg (Division 3) og Reptillia eSports (Division 4)!

Præmier

Samlet set fordeles 10.000 kr. 

- Division 1 - 
4.500kr. 
1. plads = 3.000kr. 
2. plads = 1.500kr. 

- Division 2 - 
2.500kr. 
1. plads = 1.500kr. 
2. plads = 1.000kr. 

- Division 3 - 
1.500kr. 
1. plads = 1.000kr. 
2. plads = 500kr. 

- Division 4 - 
1.500kr. 
1. plads = 1.000kr. 
2. plads = 500kr. 

 

Det Blå Danmark

Den Blå CS:GO Liga er Danmarks største community CS-turnering, som eSport.dk administrerer og dækker med streams og nyhedsartikler. eSport.dk har i år fået Det Blå Danmark som samarbejdspartner til Den Blå CS:GO Liga. Det Blå Danmark har som vision at tiltrække unge til at uddanne sig inden for den maritime verden.

Du kan læse mere om Det Blå Danmark og deres initiativ om at gå ind i esport på worldcareers.gg/.


Login
 Glemt password?
Registrer