FirmaCS #5 - Spiller udelukket i 3 år

Vi har i dag set os nødsaget til at uddele et 3 års ban til en spiller fra vores turnering FirmaCS#5.

Spilleren eXce fra Alcon Nordic har deltaget i turneringen på trods af at han har et aktiv cheating ban på Faceit.

I §4.5.4 i vores regelsæt for CS:GO står følgende:

"Har man et aktivt cheat ban på FACEIT, CEVO, ESEA, eller ESL kan man ikke deltage i eSport.dk turneringer. Gør man alligevel dette vil §4.1.3 som udgangspunkt gælde."

I §4.1.3 står der at: "Deltager man med et aktivt ban, udelukkes man i 2 år."

Da spilleren har deltaget i både denne sæson og sidste sæson hvor hans ban også var aktivt, har vi valgt at forlænge udelukkelsen med et år.

eXce bliver derfor udelukket i 3 år fra alle eSport.dk's aktiviteter per dags dato og kan derfor tidligst deltage igen d. 8. april 2022.

Samtidig bliver Alcon Nordic diskvalificeret fra turneringen og dermed bliver Forsvaret sendt videre til finalen.

Læs vores fulde CS:GO regelsæt her.


Login
 Glemt password?
Registrer