Den Blå CS:GO Liga - Runde 5 i Division 1

Den femte runde i Division 1 i Den Blå CS:GO Liga begynder i morgen aften. Følg med fra kl. 20:00, når vi på Twitch.tv livestreamer opgøret mellem dopexx og Team WHO. 

 

I morgen aften har vi kun en enkelt kamp på programmet:

  • dopexx vs. Team WHO kl. 21:00

dopexx er inden opgøret mod Team WHO på 6 point i Division 1. Derimod rangerer Team WHO i øjeblikket på en andenplads med 12 point i alt, hvor de indtil videre kun har lidt et nederlag til Vantage (tidligere kendt som zYNC's Crib). dopexx står derfor over får en hård prøve, når de i morgen skal forsøge at tage point mod Team WHO.

 

Torsdag aften kan de se frem til hele to opgør i Division 1. Første opgør er mellem:

  • P1ckUsUp vs. Vantage kl. 20:00

P1ckUsUp har indtil videre haft en udfordrende turnering. Holdet har nemlig kun samlet sig 3 point, som er fra deres automatiske sejr over det udgåede hold Nova.Main. Udfordringer var der også nok af i sidste uge, da P1ckUsUp mødte Aab. Her præsterede P1ckUsUp ellers at gå tæt op imod Aab i opgørets første halvleg. Men efter halvlegen og sideskiftet havde P1ckUsUp det rigeligt svært, da de kun opnåede at vinde yderligere én runde mod Aab. Derved endte P1ckUsUp med at tabe 9-16 til Aab. 

Det modsatte er dog gældende for Vantage, som foruden deres kamp mod Team WHO har vundet alle deres opgør på overbevisende manér. De tog således sidste uges sejr over Multihunters.Main med et slutresultat på 16-5.

 

Torsdagens andet opgør:

  • Multihunters.Main vs. Specialklassen kl. 21:00

Både Multihunters.Main og Specialklassen står hver især med 6 point i den samlede stilling i Division 1, og begge hold har vitterlig brug for en sejr, inden vi går ind i de sidste afgørende runder i Division 1.

Specialklassen lagde ellers godt ud, da de i sidste uge spillede mod Team WHO. Selvom Specialklassen formåede at være flere runder foran Team WHO inden halvlegen, endte kampen alligevel med at give en sejr til Team WHO. 

 

Den samlede stilling i Division 1

 Inden ugens opgør kan du få dig et hurtigt overblik over den samlede stilling i Division 1:

Vi opdaterer automatisk tabellerne med de samlede stillinger fra de seks divisioner. Derudover udgiver vi hver fredag en ny artikel, som kort gennemgår stillingerne i Den Blå CS:GO Liga, og hvor du ligeså kan læse en kort gennemgang af ugens spillede kampe fra Division 1.

Er du interesseret i at læse et resume af kampene fra den fjerde runde af Division 1 og se stillingerne fra alle 6 divisioner, kan du finde artiklen fra i fredags lige her!

 

Se livestreams på Twitch.tv

Du kan via vores link til Twitch.tv følge med i alle kampe fra Division 1, da vi livestreamer alle ugens opgør. Klik blot på https://www.twitch.tv/esport tirsdag kl. 21 og torsdag kl. 20.

Du kan også finde tidligere spillede kampe fra Division 1 inde på Twitch.tv, hvis du søger efter 'Den Blå CS:GO Liga' i søgefeltet, som du finder øverst på hjemmesiden. 


Login
 Glemt password?
Registrer