Den Blå CS:GO Liga - runde 4 i Division 1



I morgen aften skyder vi den fjerde runde i gang i Division 1 af Den Blå CS:GO Liga. Du kan som altid selv følge med i kampene, når vi livestreamer alle ugens kampe på Twitch.tv. 

Vi har kun et enkelt opgør på programmet i morgen aften:

  • P1ckUsUp vs. Aab kl. 21:00

P1ckUsUp har indtil videre kun spillet 2 kampe, men står indtil videre med 3 point fra deres automatiske sejr over Nova.Main, som inden turneringens begyndelse valgte valgte at trække sig. P1ckUsUp mødte Multihunters.Main i deres seneste opgør, som de tabte 16-11.

Aab er til gengæld i en bedre position, da de har samlet sig 6 point efter to sejre. De tog deres første reelle sejr på 16-6 over Multihunters.Main i sidste uge, og de har som alle andre hold i Division 1 også fået tildelt 3 point fra deres automatiske sejr over Nova.Main. 

 

Torsdag aften sender vi igen to opgør.

  • Specialklassen vs. Team WHO kl. 20:00

Specialklassen vandt i sidste uge deres kamp, hvor de opnåede et slutresultat på 16-8 mod modstanderholdet dopexx. Specialklassen er lige nu på en tredjeplads med 6 point, mens deres modstander, Team WHO, ligger en plads over dem i den samlede stilling med 9 point.

Team WHO endte ud i overtid i sidste uge, da de spillede divisionens topopgør mod zYNC's Crib. Kampen bød på spænding, flotte spillerpræstationer fra begge hold og overtid, da zYNC's Crib endte med at tage sejren på 19-17 over Team WHO.

 

Torsdagens andet opgør vil være mellem

  • Multihunters.Main vs. zYNC's Crib kl. 21:00

Multihunters.Main tabte, som fortalt tidligere, deres seneste kamp i deres møde mod Aab. De skal møde det hidtil stærkeste hold i Division 1, zYNC's Crib, som stadigvæk er ubesejrede. zYNC's Crib ligger og topper stillingen i Division 1 med 12 point. 

 

Stillingen i Division 1 inden fjerde runde

Tabellerne, som viser stillingen i de 6 forskellige divisioner, opdateres automatisk, når kampene er færdige.

Du kan inden tirsdagens kamp mellem P1ckUsUp og Aab få dannet dig et hurtigt overblik over den samlede stilling i Division 1:

 

Du kan også finde de resterende divisioners stillinger i andre af vores artikler, som omhandler Den Blå CS:GO Liga. Vi udgiver nemlig hver fredag en ny artikel med stillingerne fra alle seks divisioner, og hvori du også kan læse en kort gennemgang af ugens spillede kampe fra Division 1.

Hvis du vil læse mere om, hvordan det gik i de forskellige kampe i den tredje runde i Division 1, kan du finde artiklen fra i fredags her.

 

Se livestreams på Twitch.tv

Du kan via vores link til Twitch.tv følge med i alle kampe fra Division 1, da vi livestreamer alle ugens opgør. Klik blot på https://www.twitch.tv/esport tirsdag kl. 21 og torsdag kl. 20.

Du kan også finde tidligere spillede kampe fra Division 1 inde på Twitch.tv, hvis du søger efter Den Blå CS:GO Liga på hjemmesidens søgefelt, som du finder øverst på siden. 


Login
 Glemt password?
Registrer