DANMARK VINDER KING OF NORDIC S13E06!!

I går vandt Danmark endelig King of Nordic for første gang siden d. 2. februar 2018!

Det var tilbage i sæson 10 og dermed altså mere end 3 sæsoner siden Danmark sidst kunne sætte sig på tronen.

 

I denne sæson er King of Nordic gået over til et nyt system i forhold til deres JACKPOT.

Når et hold vinder JACKPOT (vinder 4 uger i træk) så bliver tronen fri og holdene skal på ny kæmpe om den frie plads.

 

Danmark skulle dermed starte ud mod Norge i den ene semifinale, mens at Sverige tog imod Finland i den anden.

Kampen skulle spilles på Mirage og her startede danskerne ud på CT-siden. Danskerne startede bedst ud men nordmændende kom tilbage med hele 5 runder i streg på T-siden og var da også i front ved en halvleg stilling på 8-7. I anden halvleg var danskerne igen bedst fra start og tog både pistol og gevær runder i træk hvilket var med til at de til sidst kunne lukke kampen til stillingen 16-13.

I den anden semifinale var Sverige klart bedre end Finland og vandt 16-8, også på Mirage.

 

Dermed mødte Danmark Sverige i finalen som skulle spilles på Inferno.

Danmark startede på CT-siden og det var de tilsynenladende glade for. De tog nemlig en stærk føring i første halvleg på 11-4 og var dermed klar til T-siden. Her gjorde de hurtigt arbejdet færdigt så snart de fik AK's i hånden og lukkede og slukkede til stillingen 16-7.

 

Danmark vinder altså episode 6 af King of Nordic her i den 13. sæson og vinder dermed også 500 EUR.

 

Danmarks lineup (AJOUR):

  • Sebastian "SLIZE" Lise
  • Bjarke "miNd" Benjaminsen
  • Simon "cleMeNz0" Jensen
  • Casper S. "rautick" Noerby
  • Rasmus S. "Pertew" Lausen

 

Vi glæder os til at se om drengene kan forsvare tronen næste fredag.

Du kan følge med på https://www.twitch.tv/kingofnordic fra kl.19.00 og se om de giver vores nordiske naboer endnu en omgang.

 

OBS! Vi afholder dermed IKKE kvalifikation i morgen d. 3. marts.


Login
 Glemt password?
Registrer