Overblik over Den Blå CS:GO Liga #2

 

Vi gennemførte den anden runde i Division 1 af Den Blå CS:GO Liga torsdag aften. Læs videre for at få en kort gennemgang af de spillede kampe i Division 1, samt et overblik over de samlede stillinger på tværs af alle seks divisioner i ligaen. 

 

Division 1

I Division 1 havde vi tre kampe i løbet af ugen. Tirsdag aften havde kun en enkelt kamp på programmet, mens de resterende kampe i runde 2 blev afgjort om torsdagen.

Tirsdag

Tirsdag aften kl. 21:00 sendte vi den første kamp i den anden runde af Division 1. Kampen stod mellem Multihunters.Main og P1ckUsUp på mappet Nuke.

Mainhunters.Mains line-up:

  • guldbaek
  • Calyp
  • Justesen
  • Nordby
  • DajyZ

P1ckUsUp line-up:

  • Lux
  • RalleR!
  • ardes
  • dlinko
  • kalb

 

P1ckUsUp startede som Terrorister, hvor de fik overtaget føringen i de første to runder af kampen. Dog måtte de hurtig overgive føringen til Mainhunters.Main, som vandt de næste fire runder som Counter Terrorister. Holdene kunne gå til en kortvarig pause med en stilling på 10-5 til Mainhunters.Main. Efter pausen fortsatte Mainhunters.Main den gode vindende stime runde efter runde. Især holdets spillere guldbaek og Nordby fandt frem til en masse kills, og deres medspiller, Justesen, vandt sågar en af runderne alene mod fire af modstanderens spillere. Disse situationer, hvor et af holdene kun har en enkelt overlevende spiller, som skal forsøge at vinde mod to eller flere af modstanderens spillere, går under under definitionen en 'clutch' i Counter Strike. Da Mainhunters.Main havde muligheden for at lukke kampen af med en nogenlunde overlegen sejr med stillingen 15-6, fandt P1ckUsUp midlerne frem til et midlertidigt comeback, da de vandt de næste fem runder. Desværre for P1ckUsUp kunne de ikke holde det gode momentum kørende, da de til sidst tabte opgøret 16-11. 

 

Torsdag

Torsdag aften kl. 20:00 og et par timer frem viste vi først opgøret mellem zYNC's Crib vs. dopexx, som begge hold var ubesejret i første runde af Division 1. Aftenens næste og sidste opgør var mellem Team WHO vs. Aab, hvoraf Team WHO vandt deres kamp i sidste uge, mens Aab derimod havde tabt. 

 

zYNC's Cribs line-up:

  • OzA
  • miko
  • zyllo-o
  • zYNC
  • Vazor

 

dopexx's line-up:

  • Typos
  • PihLoteN
  • EloBusseN Patti
  • maNkz
  • scott

Det valgte map i dette opgør var Inferno, hvor zYNC's Crib startede på Counter Teorrist-siden - dopexx på Terrorist-siden. dopexx vandt kampens første runde, som også er kaldet for pistolrunden. zYNC's Crib svarede hurtigt igen ved at vinde de næste ni runder. dopexx valgte ellers at tage en kort taktisk pause, da stillingen stod 8-1 til deres modstandere, og de vandt også en enkelt runde til 9-2, men det førte ikke særlig mange vundne runder fremadrettet. For da stillingen nåede 12-2 til zYNC's Cribs fordel, havde spilleren zYNC vist gang på gang, at han let kunne få overtaget i sine små skuddueller mod sine modstandere. Han havde nemlig på dette tidsspunkt i kampen opnået et samlet antal på 23 kills. zYNC's Crib vandt opgøret 16-5 mod dopexx.

zYNC's Crib er stadigvæk ubesejret efter afslutningen af anden runde af Division 1.

 

I torsdagens anden kamp bestod holdenes line-up af følgende spillere: 

Team WHO:

  • Aadum
  • Bork1337
  • -FlipMe
  • Alminds
  • Fantom

Aab:

  • Vægten
  • L1ndtoft
  • rasta
  • Smolt
  • Howard

Dette opgør foregik på Mirage-mappet, hvor Team WHO måtte starte som Counter Terrorister og Aab som Terrorister. Denne kamp skulle vise sig at blive den tætteste kamp af alle i runde 2 af Division 1, da ingen af holdene formåede at vinde mere end 3 runder i træk. Opgøret sluttede derfor tæt mellem de to hold med en stilling på 16-12 til Team WHO, hvor -FlipMe lukkede kampen af med det sidste kill mod Aab. Holdenes forskellige spillere viste både individuelt og som hold, at de kunne levere resultater i afgørende og pressede situationer. Eksempelvis viste Smolt fra Aab, hvordan man hurtigt kan få 3 kills på kun 3 skud, da vi nåede hen mod slutningen af opgøret. Hos modstanderen viste Team WHO-spilleren Aadum, hvordan han klarede at få et 'ace' mod Aab's spillere, da han fik fem kills i den sidste runde inden pausen. Aadum endte desuden opgøret af med at have fået 31 kills i alt, hvorimod alle spillere fra Aab nogenlunde opnåede næsten lige mange kills hver især.

Team WHO er derfor det eneste andet hold i Division 1 sammen med zYNC's Crib, som har vundet alle deres kampe i ligaen frem mod den tredje runde, som forløber næste uge. 

Stillingen i Division 1 er derfor som følger:

På førstepladsen finder vi som fortalt zYNC's Crib og derefter Team WHO begge med 9 point. Eftersom Multihunters.Main har spillet én kamp mindre end deres modstandere i Division 1, ligger de på en tredjeplads med 6 point bag divisionens førende hold. 

 

Du kan herunder få de nuværende stillinger i de resterende fem divisioner i Den Blå CS:GO Liga. Da et udvalg af holdene har weekendskampe, kan stillingerne nå at ændre sig fra i dag og frem til næste uges kampe, som begynder mandag.

Division 2

I Division 2 har vi hele fem hold, som ligger øverst i divisionens tabel med 9 point: BigTimeRush, H3RØC1TY, Multihunters.Elite, +wg og gRiLIFeStAn! Multihunters.Elite har allerede deres næste kamp på mandag, som er mod Team Genesis, der på nuværende tidspunkt kun har vundet én enkelt af deres kampe. Alle andre hold spiller først på tirsdag.

 

Division 3

Division 3 har de to hold, 18+ og Falcons Esport, på toppen, som hver især har samlet 9 point. Dog har 18+ spillet en kamp mindre end Falcons Esport, men deres næste kamp er sat til tirsdag kl. 19 mod XI Falster Main, som selv har tre point efter 2 kampe. Falcons Esport spiller på samme tid mod Online Penguins, som efter to sejre har opnået 6 point efter deres fire spillede kampe. 

 

Division 4

I Division 4 af Den Blå CS:GO Liga har vi tre hold med hver 9 point: Phoenex fører på førstepladsen med en score på +29, mens VarylerN ligger lige bag dem med scoren +22. Team Fragstone har ligeså 9 point med en score på 0, mens de indtil videre har spillet én kamp mere end de to andre førende hold. 

 

Division 5

eSpuma White og WeedsMyCheat imponerer øverst i Division 5 med fire sejre efter fire kampe hver især. De har derfor fået lidt afstand til de andre hold i divisionen, eftersom begge hold står med 12 point mod de nærmeste hold med 6 point eller mindre. Dog skal man have for øje, at holdene Chromatic og Head-X hver især kun har spillet tre kampe, mens alle andre har været igennem fire. 

 

Division 6

I den sjette og sidste division i Den Blå CS:GO Liga har vi L0s Desperados længst fremme med 12 point efter 4 kampe, og de ligger derfor foran med 6 point til deres nærmeste modstandere, som består af holdene The Vortex, Made in Denmark, Underdogs, Infected, Reaper Red og V@lhal. De kan alle komme tættere på L0s Desperados, da de alle er en kamp bagud ift. divisionens førende hold. 

 

Partner

Det er med glæde at Det Blå Danmark har valgt at bakke op om en af Danmarks største esports turneringer.

Fakta – Den Blå CS:GO Liga

  • I ligaen spilles Counter-Strike (CS), som er et holdbaseret online skydespil mellem to hold –  ’terrorister’ og ’antiterrorister’
  • Der spilles tre sæsoner af to måneder per år 
  • Hver sæson afsluttes med en live finale
  • Første finale afholdes som en del af Copenhagen Games 2019 i påsken og de øvrige finalepladser annonceres løbende

Login
 Glemt password?
Registrer