Overblik over Den Blå CS:GO Liga #1

 

I morgen aften kan du glæde dig til anden runde i Den Blå CS:GO Liga, hvor vi begynder at livestreame den første kamp i Division 1 klokken 21:00. Inden da kan du her få et overblik over denne uges kampe i Division 1 samt den nuværende stilling i ligaens 6 divisioner.

 

Division 1

Første kamp i Division 1 begynder først tirsdag aften klokken 21:00, da vi i sidste uge kunne oplyse, at Nova.Main har valgt at trække sig fra Den Blå CS:GO Liga. Derfor er den oprindelige kamp med kampstart klokken 20:00 mellem Nova.Main og Specialklassen aflyst. (Link: https://esport.dk/article/1017/den-bl-csgo-liga-10-frste-kampe). Den nuværende stilling i Division 1 er efter første uge:

 

Da Nova.Main ikke længere deltager i ligaen, vil Specialklassen og de resterende hold i Division 1 automatisk få tildelt en sejr over Nova.Main samtidig med, de hver især får 3 point. Det betyder altså, at ugens første stream finder sted klokken 21.00. Selvom vi har en times længere ventetid, indtil den første Division 1-kamp kan begynde tirsdag aften, kan du stadig se frem til et spændende opgør mellem Multihunters.Main og P1ckUsUp.

P1ckUsUp spillede deres første kamp i Division 1 torsdag aften, hvor de tabte 16-8 mod Team Who. Holdets modstander, Multihunters.Main, har vi endnu ikke haft oplevelsen af at se spille, da deres første kamp oprindeligt ville have været mod Nova.Main.

 

Torsdagens Division 1-kampe

Torsdag aften får du fornøjelsen af hele to opgør i Division 1, hvor følgende hold skal konkurrere mod hinanden: 

zYNC's Crib vs. dopexx klokken 20:00

Team WHO vs. Aab klokken 21:00

zYNC's Crib, Team WHO og dopexx vandt alle deres kampe i sidste uge, og de ligger derfor alle på nuværende tidspunkt forrest med flest point i Division 1. Aab måtte dog se sig slået 9-16 af dopexx i torsdags, og de ligger derfor på en femteplads, mens de dog har 3 point fra den automatiske sejr over Nova.Main.

Du har selv muligheden for at følge med i, hvilke af holdene der kæmper sig til sejr og de eftertragtede 3 point til den samlede stilling, da vi som altid livestreamer alle kampe fra Division 1.

Følg med på https://www.twitch.tv/esport fra klokken 21:00 tirsdag og 20:00 torsdag!

 

De resterende hold i Den Blå CS:GO Liga skal samtidig spille en masse kampe i løbet af ugen. Herunder kan du få en kort status over de nuværende stillingerne  i de resterende fem divisioner i Den Blå CS:GO Liga, inden kampene i anden runde begynder i morgen.

 

Division 2

På førstepladsen i Division 2 finder vi +w, som efter to vundne kampe i sidste uge fører med en score på +12 over BigTimeRush. BigTimeRush vandt ligeså begge deres kampe i sidste uge, men holdets score er på +7, hvilket placerer dem på en andenplads inden den anden runde i ligaen.

 

Division 3

I den tredje division af Den Blå CS:GO Liga finder vi +18 og eSpuma Academy øverst i tabellen med henholdsvis to vundne kampe og derved 6 point til begge hold. Begge hold har indtil nu en score på +23, og de deler derfor pladsen øverst i Division 3-tabellen.

 

Division 4

I Division 4 har vi hele 3 hold, som hver sejrede sig til 6 point i sidste uges opgør. Det drejer sig om holdene VarylerN og stoic, som begge deler en +16 score, hvilket giver dem en delt førsteplads. Det sidste hold med 6 point er Iconic Gaming, der grundet en dårligere score end VarylerN og stoic kæmper for at avancere højere op end en tredjeplads i den samlede stilling.

 

Division 5

Videre til den femte division i Den Blå CS:GO Liga står gsc.Sharks øverst i tabellen med to vundne kampe. Derudover har holdet eSpuma White også 6 point efter to sejre, men da deres score er på +17 over for gsc.Sharks' på +20, står de rangeret på en andenplads for nu.

 

Division 6

I den sidste division af Den Blå CS:GO Liga finder vi L0s Desperados øverst i tabellen efterfulgt af Infected og The Vortex, som alle tre har to sejre fra sidste uges kampe.


Partner

Det er med glæde at Det Blå Danmark har valgt at bakke op om en af Danmarks største esports turneringer.

Fakta – Den Blå CS:GO Liga

  • I ligaen spilles Counter-Strike (CS), som er et holdbaseret online skydespil mellem to hold –  ’terrorister’ og ’antiterrorister’
  • Der spilles tre sæsoner af to måneder per år 
  • Hver sæson afsluttes med en live finale
  • Første finale afholdes som en del af Copenhagen Games 2019 i påsken og de øvrige finalepladser annonceres løbende

Login
 Glemt password?
Registrer