EDU CUP - KÆMPE UDVIKLING

Vi nærmer os en ny sæson af vores skole turnering, EDU CUP, og vi er derfor klar til at præsentere nogle nye tiltag til turneringen. EDU CUP udvikles løbende, og derfor vil vi også meget gerne høre fra her, hvis I har ideer og tanker til hvad man ellers kunne bruge EDU CUP til.

Men for nu, i den kommende sæson, byder vi på flg. interessante nytænkende initiativer.

SKOLE-STREAM PROGRAM
Til den nye sæson har vi lidt mere fokus på streaming delen på 2 måder.
For det første vil vi fra vores side af bruge mere krudt på at streame flere kampe, og der er til formålet oprettet en ny channel: https://www.twitch.tv/educup

For det andet, vil vi gerne inddrage et undervisnings/udviklings element i EDU CUP, baseret på stream/casting.
Vi tilbyder derfor alle deltagende skoler nu at kunne streame/caste udvalgte kampe fra EDU CUP. 
Alle kampe, skoler og casteres vil blive promoveret via esport.dk netværket.
Skolen vil ikke få lov at streame/caste en kamp man selv deltager i.

Undervejs i sæsonen vil der blive mulighed for at få en snak med vores erfarne stream team, som bla. også har Copenhagen Games på CVet.

Er man interesseret i at være med i dette program skal man sikre sig at der er plads, tid og vilje til at arbejde med det på skolen, og man skal indsende en ansøgning om at blive optaget på skole-stream programmet. Detaljer om dette annnonceres senere.

EDU CUP LIVESTOP
Det andet nye tiltag i EDU CUP er at skolerne nu også kan byde på at hoste nogle af de officielle kampe som et live-event på de enkelte skoler.
De kampe man selv spiller har man mulighed for at byde ind på, og den vej igennem inviter modstander holdet ud til en live kamp på sin egen skole.
Modstander skal naturligvis accepter invitationen, og ellers skal kampen spilles online som planlagt.

Hver skole der deltager i EDU CUP LIVESTOP programmet, kan hoste en af sæsonens kampe hos sig selv, og skal såvidt muligt også tage ud til en anden skole. De 2 ting skal gerne hænge sammen.

Kravene for at deltage er at
- værtsskolen sørger for let bespisning til det besøgende hold (5 spiller og 1 coach)
- gæster sørger selv for transporten
Hen af vejen vil vi fra esport.dks side af også se på muligheden for at deltage på livestops med forskellige aktiviteter rettet imod skolerne.

Ønsker man at deltage i EDU CUP LIVESTOP skal man ansøge herom, og detaljerne til dette vil også blive annonceret inden længe.

LIVE FINALE
Det tredie nye element er et tiltag som vi længe har ville indføre.
HVer sæson vil afsluttes med en LIVE FINALE EVENT på en udvalgt skole.
Til hver livefinale vil der være et hold med fra esport.dk, som består af stream team, turneringsfolk, pr team og tech.
Det vil være forbundet med nogle få omkostninger at få en finale, men i en størrelsesorden der er til at have med at gøre.

Ønsker man at hoste en EDU CUP LIVE FINALE, skal man ansøge herom, og detaljerne til dette vil også blive annonceret inden længe.

SERVERE FRA ESPORT.DK
Til CS:GO turneringen kommer vi fremover til at tilbyde servers til turneringen.
Dermed skal man ikke længere kæmpe med hvilken server man skal spille på eller om settings er rigtige.
Vi levere en server til samtlige kampe.

HOLD/SPILLER OPRETTELSE
Vi kommer til fremafrettet at føre statistikker på EDU CUP, med de enkelte hold, spillere osv., ligesom vi også gerne vil gemme historik fra de enkelte turneringer.
Derfor er det nu et KRAV at man som skole SKAL oprette sig på esport.dk med sit hold og samtlige spillere.
Ellers kan man ikke få lov at deltage i EDU CUPPEN.

PRIS FOR DELTAGELSE 
Der vil komme meget mere udvikling fremafrettet, og for både at sikre os at vi har de rette kompetencer med turneringsafvikling og udvikling generelt, er vi nødt til at begynde at se på noget økonomi. Derfor har vi efter lang tid, nu valgt at indføre en symbolsk betaling for deltagelse i EDU CUP.

Prisen bliver kr. 75 per person per sæson.

Det har været en svær beslutning som længe har været undervejs, men arbejdet med drive EDU CUP er simpelthen blevet for omfattende, og vi skal virkelig sikre os at de stærke folk vælger fortsat at bruge tid og kræfter på både udvikling og håndtering af hele ligaen. Derfor håber vi der er forståelse for indførelse af denne symbolske betaling.

Datoer

Allerede på mandag d. 28. januar åbner vi tilmelding!

Tilmelding: 28. januar til 19. februar kl.22.00
Turnering start: 6. marts
Finale på LAN: 11. maj

Flere detaljer følger på mandag.


Login
 Glemt password?
Registrer